Esajas bog 40 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, | 1 XL. Capitel. Trøster / Trøster mit Folck / skal eders Gud sige : | 1 Comfort ye, comfort ye my people, saith your God. |
| 2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold straf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder. | 2 Taler kierligen tiL JErusalem / oc raaber til den / ad dens Strjd hafver ende / Thi dens Missgierning er forladen / Thi den ahfver faait dobbelt af HErrens Raand for alle dens Synder. | 2 Speak ye comfortably to Jerusalem, and cry unto her, that her warfare is accomplished, that her iniquity is pardoned: for she hath received of the LORD's hand double for all her sins. |
| 3 I ørkenen råber en røst: »Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! | 3 Der er den hans Røst som raaber i Ørcken / Sletter HErrens Vey / Giører vor Guds slagne Vey ret / paa Marcken. | 3 The voice of him that crieth in the wilderness, Prepare ye the way of the LORD, make straight in the desert a highway for our God. |
| 4 Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. | 4 Hver Dal skal ophøyis oc hvert Bierg oc Høy skulle nedsiuncke / Oc hvad som er krumt / skal bnlifve ræt / oc hvad som er ujefnt / skal blifve slet. | 4 Every valley shall be exalted, and every mountain and hill shall be made low: and the crooked shall be made straight, and the rough places plain: |
| 5 Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talet.« | 5 Oc HErrens Herlighed skal aabenbaris / oc de skulle see / ja alt Kiød tilljge / det som HErrens Mund hafver talit. | 5 And the glory of the LORD shall be revealed, and all flesh shall see it together: for the mouth of the LORD hath spoken it. |
| 6 Der lyder en røst, som siger: »råb!« jeg svarer: »Hvad skal jeg råbe?« »Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; | 6 Der er den hans Røst som siger / Raab / Oc hand sagde : Hvad skal jeg raabe? Alt Kiød er Høø / oc all dens Hellighed er som et Blomster paa Marcken. | 6 The voice said, Cry. And he said, What shall I cry? All flesh is grass, and all the goodliness thereof is as the flower of the field: |
| 7 græsset tørres, blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, | 7 Høet blef tørt / Blomsteret visnede / Thi HErrens Aand blæse der paa: Ja Folcket er visselig Høø. | 7 The grass withereth, the flower fadeth: because the spirit of the LORD bloweth upon it: surely the people is grass. |
| 8 græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.« | 8 Høet blef tørt / Blomsteret visnede / Men vor Guds Ord blifver bestandigt ævindeligen. | 8 The grass withereth, the flower fadeth: but the word of our God shall stand for ever. |
| 9 Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« | 9 Zion du Prædickerinde stjg dig op paa et høyt Bierg / Jerusalem du Prædickerinde ophøyede djn Røst med Mact / Ophøye oc fryct icke / Sjg til Juda Stæder / See / (Der er ) eders Gud. | 9 O Zion, that bringest good tidings, get thee up into the high mountain; O Jerusalem, that bringest good tidings, lift up thy voice with strength; lift it up, be not afraid; say unto the cities of Judah, Behold your God! |
| 10 Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, | 10 See / den HErre HErre kommer mod den Stercke / oc hans Arm skal regære ofver hannem / See / hans Løn er hos hannem / oc hans Gierning er for hannem. | 10 Behold, the Lord GOD will come with strong hand, and his arm shall rule for him: behold, his reward is with him, and his work before him. |
| 11 han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. | 11 Hand skal føde som en Hyrde sinHiord / hand skal samle smaa Lam i sin Arm / oc bære dem i sit Skiød / hand skal lede de Faar som ere med Lam. | 11 He shall feed his flock like a shepherd: he shall gather the lambs with his arm, and carry them in his bosom, and shall gently lead those that are with young. |
| 12 Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? | 12 Hvo hafver malet Vandet med sin Næfve / oc befattet Himmelen med Spanden? Oc begrebet Jordens Støf med en Tredings Maade / oc veyet Biergene med Vecten / oc Højene med Veyskaaler? | 12 Who hath measured the waters in the hollow of his hand, and meted out heaven with the span, and comprehended the dust of the earth in a measure, and weighed the mountains in scales, and the hills in a balance? |
| 13 Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? | 13 Hvo hafver undervjst HErrens Aand / oc hvilcken hans Raadgifvere kand undervjse hannem? | 13 Who hath directed the Spirit of the LORD, or being his counsellor hath taught him? |
| 14 Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem kundgør ham indsigts vej? | 14 Med hvem hafver hand raadit / som hafver gifvit hannem Forstand / oc lært hannem paa Rættens Vey? Oc lært Hannem Vjsdom / Oc vjst hannem Forstands Vey? | 14 With whom took he counsel, and who instructed him, and taught him in the path of judgment, and taught him knowledge, and showed to him the way of understanding? |
| 15 Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. | 15 See / Hedningene ere actede som en Draabe af en Spand / oc som et Grand i Veystraalene / see / Øerne skal hans bortkaste som en tynd Støf. | 15 Behold, the nations are as a drop of a bucket, and are counted as the small dust of the balance: behold, he taketh up the isles as a very little thing. |
| 16 Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. | 16 Oc Libanon varte icke nock ad optænde / oc Diur der udi icke nock til Brændoffer. | 16 And Lebanon is not sufficient to burn, nor the beasts thereof sufficient for a burnt offering. |
| 17 Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne. | 17 Alle Hedningene ere som intet for hannem / de ere regnede for hannem for det som er intet oc det øde. | 17 All nations before him are as nothing; and they are counted to him less than nothing, and vanity. |
| 18 Med hvem vil i ligne Gud, hvad stiller i op som hans lige? | 18 Oc ved ham ville J ligne Gud? Eller hvad for en Lignelse ville J forordne hannem? | 18 To whom then will ye liken God? or what likeness will ye compare unto him? |
| 19 Et billede det støber en mester, en guldsmed lægger guld derpå, og sølvkæder støber en anden. | 19 En Mestere støbte et Billede / oc en Guldsmed beslog det med Gud / oc støbte Sølfkjæder : | 19 The workman melteth a graven image, and the goldsmith spreadeth it over with gold, and casteth silver chains. |
| 20 Den, som vil rejse en afgud, vælger sig træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig mester til at rejse et billede, som står. | 20 Difligste / hvo som icke hade Formue ad giøre en Opløftelse / hand mon udvælde sig et Træ som icke raadner mon søge sig en vjd Konftnere / ad berede et udskaaret Billede / som icke skulde bevegis. | 20 He that is so impoverished that he hath no oblation chooseth a tree that will not rot; he seeketh unto him a cunning workman to prepare a graven image, that shall not be moved. |
| 21 Ved i, hører i det ikke, er det . Ikke forkyndt jer for længst? Har i da ikke skønnet det, fra jordens grundvold blev lagt? | 21 Monne J icke ville forstaae? Monne J icke ville høre? Er det icke forkyndet eder af begyndelsen? Hafve J icke forstaaet det fra Jordens Grundvolle blefve lagde? | 21 Have ye not known? have ye not heard? hath it not been told you from the beginning? have ye not understood from the foundations of the earth? |
| 22 Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som et teltbo. | 22 Hand sidder ofver Jordens Klodde / oc de som boe der paa / ere som Græshopper. Hand udræcker HImlene som det tynde / oc breder dem ud som et Pauluun ad boe udi. | 22 It is he that sitteth upon the circle of the earth, and the inhabitants thereof are as grasshoppers; that stretcheth out the heavens as a curtain, and spreadeth them out as a tent to dwell in: |
| 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til luft. | 23 Hand som giør Fyrsterne til intet / giorde Jordens Dommere som det øde / | 23 That bringeth the princes to nothing; he maketh the judges of the earth as vanity. |
| 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen rod i jorden, så ånder han på dem, de visner; som strå fejer storm dem bort. | 24 Ja de blefve hvercken plantede igien / ey heller saade / ja hand lood icke deres Stub hafve Rod i Jorden / oc hand blæste ocsaa paa dem / ad de Blefve tørre / oc en Hværvelvind motte tage dem bort som Straa. | 24 Yea, they shall not be planted; yea, they shall not be sown: yea, their stock shall not take root in the earth: and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble. |
| 25 Hvem vil i ligne mig med som min ligemand? siger den hellige. | 25 Oc hvem vilde J da ligne mig ved / som jeg skulle være ljg? siger den Hellige. | 25 To whom then will ye liken me, or shall I be equal? saith the Holy One. |
| 26 Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler. | 26 Opløfter eder Øyne i det Høye / oc seer / hvo skabte saadanne Ting / som fører deres Hær ud ved tall. Hand monne kalde dem alle ved nafn / for hans Styrckis mangfoldighed / oc hand er sterck med Kraft / der fattis ingen. | 26 Lift up your eyes on high, and behold who hath created these things, that bringeth out their host by number: he calleth them all by names by the greatness of his might, for that he is strong in power; not one faileth. |
| 27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: »Min vej er skjult for Herren, min ret gled min Gud af hænde.« | 27 Hvo vilt du da sige Jacob / oc talt Jsrael / mjn Vey er skiult for HErren / oc mjn Ræt maa gaa for ofver fra mjn Gud? | 27 Why sayest thou, O Jacob, and speakest, O Israel, My way is hid from the LORD, and my judgment is passed over from my God? |
| 28 Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; | 28 Veedst du icke? Hafver du icke hørt? HErren den ævige Gud / som skabte Jordens ende / kand icke blifve træt eller vansmæctig / hans Forstand er uransagelig : | 28 Hast thou not known? hast thou not heard, that the everlasting God, the LORD, the Creator of the ends of the earth, fainteth not, neither is weary? there is no searching of his understanding. |
| 29 han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. | 29 Hand gifver den Trætte Kraft / oc formeerer den Vansmæctigis Styrcke. | 29 He giveth power to the faint; and to them that have no might he increaseth strength. |
| 30 Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, | 30 De unge skulle blifve trætte oc vansmæctige / oc de udvalde Mænd skulle visseligen falde. | 30 Even the youths shall faint and be weary, and the young men shall utterly fall: |
| 31 ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes. | 31 Men de som forvente HErren / skulle faae ny Kraft / de skulle opfare med Vinger som Ørnene / de skulle løbe / oc icke vansmæctes / skulle gaae / oc icke trættes. | 31 But they that wait upon the LORD shall renew their strength; they shall mount up with wings as eagles; they shall run, and not be weary; and they shall walk, and not faint. |