Esajas bog 41 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hør mig i tavshed, i fjerne strande, lad folkene hente ny kraft, komme hid og tage til orde, lad os sammen gå frem for retten! | 1 XLI. Capittel. J Øer tjer for mig / oc Landskaber styrcke sig paa ny / Lad dem komme hjd / lad dem nu tale / Lad os fræmgaa for Ræt tilljge. | 1 Keep silence before me, O islands; and let the people renew their strength: let them come near; then let them speak: let us come near together to judgment. |
| 2 Hvo vakte i østen ham, hvis fod går fra sejr til sejr, hvo giver folk i hans vold og gør ham til kongers hersker? Han gør deres sværd til støv, deres buer til flagrende strå, | 2 Hvor opvackte Ret tilljege. Hvo opvacte Retfærdighed af Østen? Hvo kaldede hannem / ad hand gick efter hannem? Hvo gaf Hedningene oc Kongerne for hannem / ad hand blef mæctig of dem / hvo gaf dem for hans Sverd som Støf / for hans Bue som henblæst Straa? | 2 Who raised up the righteous man from the east, called him to his foot, gave the nations before him, and made him rule over kings? he gave them as the dust to his sword, and as driven stubble to his bow. |
| 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en vej, hans fod ej har trådt. | 3 Hand forfulde dem / drog igiennem emd Fred / paa den Vey som hans Food hafde icke gaait / | 3 He pursued them, and passed safely; even by the way that he had not gone with his feet. |
| 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte slægterne frem, jeg, Herren, som er den første og end hos de sidste den samme. | 4 Hvo giorde det / oc udrettede det / hvo kalder Slecterne fra Begyndelsen ? Jeg HErren / den første / oc med de sidste er jeg selv. | 4 Who hath wrought and done it, calling the generations from the beginning? I the LORD, the first, and with the last; I am he. |
| 5 Fjerne strande så det med gru, den vide jord følte rædsel, de nærmede sig og kom. | 5 Øerne saae det / oc fryctede / Jordens Ender forfærdedes saare / de skyndede sig / oc komme (her til.) | 5 The isles saw it, and feared; the ends of the earth were afraid, drew near, and came. |
| 6 Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat mod!« | 6 De vilde hielpe den eene den anden / oc sige den eene til den anden / Vær trøstig. | 6 They helped every one his neighbour; and every one said to his brother, Be of good courage. |
| 7 mesteren opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står. | 7 Oc en tømmermand styrckede en Guldsped / som giorde med Hammeren (Blicket) slet / i det Hans log paa Ambolten / sigendis / Det er got ad samle med / oc fæste det med Søm / ad det skal icke røris. | 7 So the carpenter encouraged the goldsmith, and he that smootheth with the hammer him that smote the anvil, saying, It is ready for the soldering: and he fastened it with nails, that it should not be moved. |
| 9 hvem jeg tog fra jordens grænser og kaldte fra dens fjerneste kroge, til hvem jeg sagde: »Du min tjener, som jeg valgte og ikke vraged«: | 9 Men du Jsrael mjn tienere / du Jacob som jeg udvalde / Abrahams mjn Vens Sæd. | 9 Thou whom I have taken from the ends of the earth, and called thee from the chief men thereof, and said unto thee, Thou art my servant; I have chosen thee, and not cast thee away. |
| 8 Men Israel, du min tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, ætling af Abraham, min ven - | 8 Jeg som toog dig fra Jordens Ender / oc sagde til dig / Du skalt være mjn tienere / Jeg udvalde dig / oc forskiød dig icke. | 8 But thou, Israel, art my servant, Jacob whom I have chosen, the seed of Abraham my friend. |
| 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. | 10 Fryct dig icke / Thi jeg er med dig / vjg icke / thi jeg er djn Gud / Jeg hafver styrckit dig / ja jeg hafver hiulpit dig / ja jeg hafver opholdit dig / med mjn Retfærdighed Høyre haand. | 10 Fear thou not; for I am with thee: be not dismayed; for I am thy God: I will strengthen thee; yea, I will help thee; yea, I will uphold thee with the right hand of my righteousness. |
| 11 Se, skam og skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår. | 11 See / de skulle beskæmmes oc skamme sig alle som ere optændte mod dig / De skulle blifve som intet / oc omkomme som trætte med dig. | 11 Behold, all they that were incensed against thee shall be ashamed and confounded: they shall be as nothing; and they that strive with thee shall perish. |
| 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til luft bliver de, der strides med dig. | 12 Du skalt spørie efter dem / oc finde dem icke : De som kjfves med dig / skulle blifve som intet / oc de som strjde imod dig / som det der hafver ende. | 12 Thou shalt seek them, and shalt not find them, even them that contended with thee: they that war against thee shall be as nothing, and as a thing of nought. |
| 13 Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din hjælper. | 13 Thi jeg er HErren djn Gud / som fatter djn højre Haand / som siger til dig / Fryct icke / Jeg hafver hiulpit dig / Fryct icke / Jeg hafver hiulpit dig. | 13 For I the LORD thy God will hold thy right hand, saying unto thee, Fear not; I will help thee. |
| 14 Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, din genløser er Israels hellige. | 14 (derfor) fryct dig icke du Orm Jacob / J saae Folck Jsrael / Jeg hafver hiulpit dig / siger HErren / oc djn Frelsere er den Jsraels Hellige : | 14 Fear not, thou worm Jacob, and ye men of Israel; I will help thee, saith the LORD, and thy redeemer, the Holy One of Israel. |
| 15 Se, jeg gør dig til tærskeslæde, en ny med mange tænder; du skal tærske og knuste bjerge, og høje skal du gøre til avner; | 15 See / Jeg giorde dig til en skarp ny Tærskevogn / som høfver Tacker / Du skalt tærske oc sønderknuse Bierge / oc giøre høyene som Asner. | 15 Behold, I will make thee a new sharp threshing instrument having teeth: thou shalt thresh the mountains, and beat them small, and shalt make the hills as chaff. |
| 16 du kaster dem, vinden tager dem, stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, rose dig af Israels hellige. | 16 Du skalt bortsprede dem / oc Væjret skal føre dem hen / oc en Hværvelvind skal adsprede dem / Men du skalt være lystig i HErren / rose dig af Jsraels Hellige. | 16 Thou shalt fan them, and the wind shall carry them away, and the whirlwind shall scatter them: and thou shalt rejoice in the LORD, and shalt glory in the Holy One of Israel. |
| 17 Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. | 17 De Ælendige oc Fattige elde efter Vand / oc der er intet / deres tunge blef forsmæctit af Tørst / Jeg HErren vil bønhøre dem / Jeg Jsraels Gud vil icke forlade dem. | 17 When the poor and needy seek water, and there is none, and their tongue faileth for thirst, I the LORD will hear them, I the God of Israel will not forsake them. |
| 18 Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld. | 18 (Men) jeg vil obne Vandfolder på Høyene / oc Kilder midt paa Marcken / Jeg vil giøre Ørcken til Vansøer / oc det tørre Land til Vandkilder. | 18 I will open rivers in high places, and fountains in the midst of the valleys: I will make the wilderness a pool of water, and the dry land springs of water. |
| 19 I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, | 19 Jeg vil give Ceder / Sittetræ oc Myrre / oc Olivtræ i Ørcken / paa Marcken vil jeg gifve Fyrtræ / Kjntræ oc Busbom tilljge. | 19 I will plant in the wilderness the cedar, the shittah tree, and the myrtle, and the oil tree; I will set in the desert the fir tree, and the pine, and the box tree together: |
| 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens hånd har gjort det, Israels hellige skabt det. | 20 Paa det ad de skulle see oc vide / oc giemme oc forstaae tilljege / ad HErrens Haand hafver det giort / oc Jsraels Hellige hafver skabt det. | 20 That they may see, and know, and consider, and understand together, that the hand of the LORD hath done this, and the Holy One of Israel hath created it. |
| 21 Fremlæg eders sag, siger Herren, kom med bevis! Siger Jakobs konge. | 21 Saa lader eders Sag komme for / skal HErren sige / Lader komme fræm hvad j hafve paa ad staae / skal Jacobs Konge sige. | 21 Produce your cause, saith the LORD; bring forth your strong reasons, saith the King of Jacob. |
| 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad i har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! | 22 Lader dem gaa fræm oc forkynde os det / som komme skal / forkynder os de forrige Ting hvad de vare / saa ville vi acte der paa / oc vide det der kom efter dem / Eller ladfer os høre de tilkommende Ting. | 22 Let them bring them forth, and show us what shall happen: let them show the former things, what they be, that we may consider them, and know the latter end of them; or declare us things for to come. |
| 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, i er guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! | 23 Forkynder de Ting som komme skulle her efter / saa kunde vi vide / ad j ere Guder. Ja giører vel eller ilde / saa ville vi der om tale / oc see til med hver andre. | 23 Show the things that are to come hereafter, that we may know that ye are gods: yea, do good, or do evil, that we may be dismayed, and behold it together. |
| 24 Se, i er intet, eders gerning luft, vederstyggelig, hvo eder vælger. | 24 See / J ere af intet / oc eders Gierning er af slet intet / Vederstyggelighed skal udvæle eder. | 24 Behold, ye are of nothing, and your work of nought: an abomination is he that chooseth you. |
| 25 Jeg vakte ham fra norden, og han kom, jeg kaldte ham fra solens opgang. Han nedtramper fyrster som dynd, som en pottemager ælter sit ler. | 25 Men jeg opvackte (et Folck) af Norden / oc det skal komme / Ja fra Solens Opgang skal et Folck paakalde i mit Nafn / oc det skal komme ofver de Veldige / som ofver Leer / oc skal nedtræde Dynd som en Pottemager. | 25 I have raised up one from the north, and he shall come: from the rising of the sun shall he call upon my name: and he shall come upon princes as upon mortar, and as the potter treadeth clay. |
| 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: »Han fik ret!« nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders ord. | 26 Hvo hafver forkyndit (noget) af begyndelsen / saa kunde vi vide det / Eller fra forige Tjd? Saa ville vi sige / hand er retfærdig. Men der er ingen som forkynder (noget/) oc ingen som lader høre (noget/) oc ingen som hører eders Tale. | 26 Who hath declared from the beginning, that we may know? and beforetime, that we may say, He is righteous? yea, there is none that showeth, yea, there is none that declareth, yea, there is none that heareth your words. |
| 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem glædesbud. | 27 (Jeg er) den første / (som siger) til Zion / See / see dem / oc vil gifve Jerusalem et got Bud. | 27 The first shall say to Zion, Behold, behold them: and I will give to Jerusalem one that bringeth good tidings. |
| 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved råd, så de svarer mig på mit spørgsmål. | 28 Oc jeg vil see (mig om/) Men der er ingen / oc af dem er oc ingen Raadgifvere / oc jeg vil spørie dem ad / oc de maa svare noget. | 28 For I beheld, and there was no man; even among them, and there was no counsellor, that, when I asked of them, could answer a word. |
| 29 Se, alle er de intet, deres værker luft, deres billeder vind og tomhed. | 29 See / De ere alle uretfærdighed / deres Gierning er intet / deres Afguder ere Væjr oc det øde. | 29 Behold, they are all vanity; their works are nothing: their molten images are wind and confusion. |