Esajas bog 42 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Se min tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min ånd, han skal udbrede ret til folkene. | 1 XLII. Capitel. SEe mjn Tienere / hvilcken jeg vil holde / ja mjn udvalde (til hvilcken) mjn Siel hafde Behagelighed / Jeg hafver gifvit : mjn Aand ofver hannem / hand skal udføre Ræt for Hedningene. | 1 Behold my servant, whom I uphold; mine elect, in whom my soul delighteth; I have put my spirit upon him: he shall bring forth judgment to the Gentiles. |
| 2 Han råber og skriger ikke, løfter ej røsten på gaden, | 2 Hand skal icke raabe oc ey skrige / Oc hand skal icke lade høre sin Røst paa gaden. | 2 He shall not cry, nor lift up, nor cause his voice to be heard in the street. |
| 3 bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande. Han udbreder ret med troskab, | 3 Hand skal icke sønderbryde det knusede Rør oc icke udslycke den rygendis Hør / hand skal udføre Ræt til Sandhed. | 3 A bruised reed shall he not break, and the smoking flax shall he not quench: he shall bring forth judgment unto truth. |
| 4 vansmægter, udmattes ikke, før han får sat ret på jorden; og fjerne strande bier på hans lov. | 4 Hand skal icke forsmæcte eller blifve træt / indtil hand skal skicke Ræt paa Jorden / Oc Øer skulle vocte paa hans Lov. | 4 He shall not fail nor be discouraged, till he have set judgment in the earth: and the isles shall wait for his law. |
| 5 Så siger Gud Herren, som skabte og udspændte himlen, udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde. | 5 Saa sagde den HErre Gud / som skabte Himlene / oc udbredde dem / som udstrackte Jorden oc dens Vext / som gifver Folcket Ande som (lefver) der paa / oc dem en Aand som gaae der paa. | 5 Thus saith God the LORD, he that created the heavens, and stretched them out; he that spread forth the earth, and that which cometh out of it; he that giveth breath unto the people upon it, and spirit to them that walk therein: |
| 6 Jeg, Herren, har kaldet dig i retfærd og grebet dig fast om hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til folkepagt, til hedningelys | 6 Jeg HErren hafver kaldit dig med Retfærdighed / oc vil fatte djn Haand / oc forvare dig. Oc gifve dig til Folckens Forbund / til Hedninges Lius / | 6 I the LORD have called thee in righteousness, and will hold thine hand, and will keep thee, and give thee for a covenant of the people, for a light of the Gentiles; |
| 7 for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster. | 7 Ad obne de Blindes Øyne / ad udlede de Fangne Fængsel / dem som sidde i Mørcke / af FangeTaarnet. | 7 To open the blind eyes, to bring out the prisoners from the prison, and them that sit in darkness out of the prison house. |
| 8 Jeg er Herren, så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris. | 8 Jeg er HErren / det er mit Nafn / oc jeg vil ingen anden gifve mjn Ære / oc (ey heller) Afguder mjn Lof. | 8 I am the LORD: that is my name: and my glory will I not give to another, neither my praise to graven images. |
| 9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye ting, kundgør dem, før de spirer frem. | 9 see / de forige Ting ere komne / oc jeg forkynder de ny / før end de skulle komme fræm / vil jeg lade eder høre (dem.) | 9 Behold, the former things are come to pass, and new things do I declare: before they spring forth I tell you of them. |
| 10 Syng Herren en ny sang, hans pris over jorden vide; havet og dets fylde skal juble, fjerne strande og de, som bebor dem; | 10 Siunge HErren en ny Sang / hans lof (skal høris) fra Jordens ende : De som nedfare paa Hafvet / oc hvad der er udi Øerne / oc de som boe paa dem: | 10 Sing unto the LORD a new song, and his praise from the end of the earth, ye that go down to the sea, and all that is therein; the isles, and the inhabitants thereof. |
| 11 ørkenen og dens byer stemmer i, de lejre, hvor Kedar bor; klippeboerne jubler, råber fra bjergenes tinder; | 11 De skulle opløfte (Røsten/) Ørcken oc Stæder der udi / ja Byer som Kedar boer / de skulle fryde dem som boe paa en Klippe / de skulle raabe af Toppen paa Biergene. | 11 Let the wilderness and the cities thereof lift up their voice, the villages that Kedar doth inhabit: let the inhabitants of the rock sing, let them shout from the top of the mountains. |
| 12 Herren giver de ære, forkynder hans pris på fjerne strande. | 12 De skulle tillegge HErren Ære / oc kundgiøre hans Lof paa Øerne. | 12 Let them give glory unto the LORD, and declare his praise in the islands. |
| 13 Herren drager ud som en helt, han vækker som en stridsmand sin kamplyst, han udstøder krigsskrig, han brøler, æsker sine fjender til strid. | 13 HErren skal unddrage som en kiempe / hand skal opvæcke Njdkierhed som en Strjdsmand / hand skal fryde sig / ja hand skal raabe høyt / hand skal ofvervinde sine Fiender. | 13 The LORD shall go forth as a mighty man, he shall stir up jealousy like a man of war: he shall cry, yea, roar; he shall prevail against his enemies. |
| 14 En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt bånd på mig selv; nu skriger jeg som kvinde i barnsnød, stønner og snapper efter luft. | 14 Fordum lagde jeg / jeg var stille / jeg holt mig / (Men nu) vil jeg raabe som den der føder / jeg vil ødelegge oc opsluge tilljge. | 14 I have long time holden my peace; I have been still, and refrained myself: now will I cry like a travailing woman; I will destroy and devour at once. |
| 15 Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og sumpe lægger jeg tørre. | 15 Jeg vil ødelegge Bierge oc Høye / oc borttøre alt deres Græs / oc jeg vil giøre Vandfloderne til Øer / oc udtørre Søerne. | 15 I will make waste mountains and hills, and dry up all their herbs; and I will make the rivers islands, and I will dry up the pools. |
| 16 Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. Det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra. | 16 Men jeg vil lede de Blinde paa den Vey som de icke vide / Jeg vil lade dem traade paa de Stjer / som de icke kiende / Jeg vil sætte Mørckhed for dem til Liuset / oc de ujefne Stæder til det som er slet / Disse Ting hafver jeg giort dem / oc jeg hafver icke forladt dem. | 16 And I will bring the blind by a way that they knew not; I will lead them in paths that they have not known: I will make darkness light before them, and crooked things straight. These things will I do unto them, and not forsake them. |
| 17 Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på billeder, som siger til støbte billeder: »I er vore guder!« | 17 Men de hafve vendt dem til bage / de skulle visseligen beskæmmes / som forlade sig paa Afguderne / som sige til et Udskaaret Billede / J ere vore Guder. | 17 They shall be turned back, they shall be greatly ashamed, that trust in graven images, that say to the molten images, Ye are our gods. |
| 18 I, som er døve, hør, løft blikket, i blinde, og se! | 18 J Døve hører / oc seer til J Blinde / ad J kunde see. | 18 Hear, ye deaf; and look, ye blind, that ye may see. |
| 19 Hvo er blind, om ikke min tjener, og døv som budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne mand, blind som Herrens tjener? | 19 Hvo er blind uden mjn Tienere / oc døv / (uden den) jeg udsende som mit Bud? Hvo er saa blind som den Fuldkomne / oc saa blind som HErrens Tienere? | 19 Who is blind, but my servant? or deaf, as my messenger that I sent? who is blind as he that is perfect, and blind as the LORD's servant? |
| 20 Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne ører hørte han ej. | 20 (Du vilt) see megit / oc vilt icke holde det / (Mand vil) oplade Ørene / oc vil dog icke høre. | 20 Seeing many things, but thou observest not; opening the ears, but he heareth not. |
| 21 For sin retfærds skyld ville Herren løfte loven til højhed og ære. | 21 HErren hafver lyst (der til) for sin Rætferdigheds skyld / hand vilde giøre Loven herlig oc klar. | 21 The LORD is well pleased for his righteousness' sake; he will magnify the law, and make it honourable. |
| 22 Men folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i huler, skjult i fangers huse, til ran blev de, ingen redder, til plyndring, ingen siger: »slip dem!« | 22 Oc det (er) et Folck som er berøfvit oc plyndret / De ere alle besmærede i Huuler / oc de ere skiulte i Fængsel / De ere blefne til Rof / oc der er ingen som udfrjer / til ad plyndres / oc der er ingen som siger / Gif hjd igien. | 22 But this is a people robbed and spoiled; they are all of them snared in holes, and they are hid in prison houses: they are for a prey, and none delivereth; for a spoil, and none saith, Restore. |
| 23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det: | 23 Hvo er iblant eder som tager det til Øren / som vil mercke / oc høre her efter? | 23 Who among you will give ear to this? who will hearken and hear for the time to come? |
| 24 Hvo hengav Jakob til plyndring, gav Israel hen til ransmænd? Mon ikke Herren: Mod hvem vi synded, hvis veje de ej ville vandre, hvis lov de ikke hørte? | 24 Hvo ofvergaf Jacob ad plyndris / oc Jsrael til Røfvere? Hafver icke HErren (det giort) mod den vi syndede? Thi de vilde icke vandre i hans Veye / oc icke lyde paa hans Lov. | 24 Who gave Jacob for a spoil, and Israel to the robbers? did not the LORD, he against whom we have sinned? for they would not walk in his ways, neither were they obedient unto his law. |
| 25 Han udgød over det harme, sin vrede og krigens vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til hjerte. | 25 Derfor udøste hand sin Vredis Grumhed ofver hannem / oc Krjgsmact / oc optændte hannem trint omkring / men hand forstood det icke / Oc hand stack Jld paa hannem / men hand lagde det icke paa Hierte. | 25 Therefore he hath poured upon him the fury of his anger, and the strength of battle: and it hath set him on fire round about, yet he knew not; and it burned him, yet he laid it not to heart. |