Esajas bog 44 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt: | 1 XLIV. Capitel. OC høer nu Jacob mjn tienere / oc Jsrael som jeg udvalde. | 1 Yet now hear, O Jacob my servant; and Israel, whom I have chosen: |
2 Så siger Herren, som skabte dig og fra moders liv danned dig, din hjælper: Frygt ikke, min tjener Jakob, jesjurun, hvem jeg har udvalgt! | 2 Saa sagde HErren / som dig giorde / oc beridde dig /(som) skal hielpe dig af Moders Ljf / Fryct dig icke mjn Tienere Jacob / oc du Oprictige som jeg udvalde der. | 2 Thus saith the LORD that made thee, and formed thee from the womb, which will help thee; Fear not, O Jacob, my servant; and thou, Jesurun, whom I have chosen. |
3 Thi jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land, udgyder min ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom; | 3 Thi Jeg vil udgyde Vand paa det Tørstige / oc Strømme paa det Tørre. Jeg vil udgyde mjn Aand ofver djn Sæd / oc mjn Velsignelse paa dine Vexte / | 3 For I will pour water upon him that is thirsty, and floods upon the dry ground: I will pour my spirit upon thy seed, and my blessing upon thine offspring: |
4 de skal spire som græs mellem vande, som pile ved bækkenes løb. | 4 Ad de skulle voxe iblant Græs / lige som Pjle hos Vandbecke. | 4 And they shall spring up as among the grass, as willows by the water courses. |
5 En skal sige: »Jeg er Herrens«, en kalde sig med Jakobs navn, en skrive i sin hånd: »For Herren!« og tage sig Israels navn. | 5 Denne skal sige / Jeg er HErrens / oc den anden skal kaldis med Jacobs Nafn / oc denne skal skrifve med sin Haand / Jeg hør HErren til / oc hand skal kalde sig med Jsraels nafn. | 5 One shall say, I am the LORD's; and another shall call himself by the name of Jacob; and another shall subscribe with his hand unto the LORD, and surname himself by the name of Israel. |
6 Så siger Herren, Israels konge, dets genløser, Hærskares Herre: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud. | 6 Saa sagde HEren / Jsraels Konge / oc hans Gienløsere / den HErre Zebaoth / Jeg (er) først / oc jeg (er) sidst / oc foruden mig er ingen Gud. | 6 Thus saith the LORD the King of Israel, and his redeemer the LORD of hosts; I am the first, and I am the last; and beside me there is no God. |
7 Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske! | 7 Oc hvo er som Jeg / som kand kalde oc kundgiøre det / oc forordne det for mig / siden jeg sætte et ævigt Folck? Oc lad dem forkynde dem de Ting som skulle skee / oc de Ting som komme skulle. | 7 And who, as I, shall call, and shall declare it, and set it in order for me, since I appointed the ancient people? and the things that are coming, and shall come, let them show unto them. |
8 Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? i er mine vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden klippe? jeg ved ikke nogen. | 8 Frycter eder icke / oc forfærdes icke / Lod jeg dig icke høre det fra den Tjd / oc kundgiorde det? Oc J ere mine Vidne / Mon der være en Gud foruden mig? Ja der er icke en Klippe / Jeg kiender den icke. | 8 Fear ye not, neither be afraid: have not I told thee from that time, and have declared it? ye are even my witnesses. Is there a God beside me? yea, there is no God; I know not any. |
9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære guder gavner intet; deres vidner ser intet og kender intet, at de må blive til skamme. | 9 De som beridde udstaarne Afguder / de ere Alle forfængelighed / oc de Ting de hafde lyst til / kunde icke gafne / oc de ere deres Vidne / de kunde icke see / oc icke forstaae / Derfor skulle de beskæmmes. | 9 They that make a graven image are all of them vanity; and their delectable things shall not profit; and they are their own witnesses; they see not, nor know; that they may be ashamed. |
10 Når nogen laver en Gud og støber et billede, er det ingen gavn til; | 10 Hvo beridde en Gud / oc støbte et Billede / som duede til intet? | 10 Who hath formed a god, or molten a graven image that is profitable for nothing? |
11 se, alle dets tilbedere bliver til skamme; mestrene er jo kun mennesker lad dem samles til hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til skamme. | 11 See / Alle dets Tilhengere skulle beskæmmes / thi konstneren self er af Menniskene : Om de end allesammen komme tilhobe / dog skulle de blifve staaendes / de skulle frycte / de skulle alligevel blifve beskæmmede tilhobe. | 11 Behold, all his fellows shall be ashamed: and the workmen, they are of men: let them all be gathered together, let them stand up; yet they shall fear, and they shall be ashamed together. |
12 En smeder jern til en økse og arbejder ved kulild, tildanner den med hamre og gør den færdig med sin stærke arm; får han ikke mad, afkræftes han, og får han ikke vand at drikke, bliver han træt. | 12 En Jernsmed (smeder) en Øre / oc arbeyder der paa i Gløderne / oc bereder den med Hammer / oc arbeyder der paa med sin Arms mact / ja ljder hunger / saa der er ingen Kraft meere / hand dricker icke Vand / indtil hand blifver træt. | 12 The smith with the tongs both worketh in the coals, and fashioneth it with hammers, and worketh it with the strength of his arms: yea, he is hungry, and his strength faileth: he drinketh no water, and is faint. |
13 Så fælder ban træer, udspænder målesnoren, tegner billedet med gravstikken, skærer det ud med kniven og sætter det af med cirkelen; han laver det efter en mands skikkelse, efter menneskelig skønhed, til at stå i et hus. | 13 En Tømmermand udstrecker en Snoor / aftegner det med en Farvetraad / giør det jefnt med Øxen / oc afmercker det med Circklen / oc giør det efter en Mands Billede / efter en Mand herlighed / til ad boo i et huus. | 13 The carpenter stretcheth out his rule; he marketh it out with a line; he fitteth it with planes, and he marketh it out with the compass, and maketh it after the figure of a man, according to the beauty of a man; that it may remain in the house. |
14 Han fældede sig cedre, tog elm og eg og arbejdede af al sin kraft på skovens træer, som Gud havde plantet og regnen givet vækst. | 14 (Hand gaar) ad hugge Cedertræ / oc vil tage Cypres oc Eeg / oc oprette sig dem iblant Træerne i en Skov / hand planter Balbirck / oc Regnen kommer den til at opvoxe / | 14 He heweth him down cedars, and taketh the cypress and the oak, which he strengtheneth for himself among the trees of the forest: he planteth an ash, and the rain doth nourish it. |
15 Det tjener et menneske til brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter ild i det og bager brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det. | 15 Saa blifver det Mennisket til Brændsel / Ad hand tager der af / oc varmer sig / oc optænder Jld / oc bager Brød / ja hand giør en Gud (der af) oc tilbeder (derfor/) hand giør et Udskaaret Billede (der af/) oc nedbøyer sig for det. | 15 Then shall it be for a man to burn: for he will take thereof, and warm himself; yea, he kindleth it, and baketh bread; yea, he maketh a god, and worshippeth it; he maketh it a graven image, and falleth down thereto. |
17 -17 og af resten laver han en Gud, et billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »frels mig, thi du er min Gud!« | 17 Halfdeelen der brænder med Jld / ofver half deel der af æder hand Kiød / oc steeger en Steeg oc mættes / ja hand værmer sig / oc siger / Hoya / jeg hafver værmet mig / jeg hafver følt Jld / | 17 And the residue thereof he maketh a god, even his graven image: he falleth down unto it, and worshippeth it, and prayeth unto it, and saith, Deliver me; for thou art my god. |
16 Halvdelen brænder han i ilden, og over gløderne steger han kød; han spiser stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker ilden« | 16 Men det som igien der er af / giør hand til en Gud / til sin Afgud / hand nedbøyer sig for det / oc tilbeder / oc giør Bøn til det / oc siger / Frj mig / thi du est mjn Gud. | 16 He burneth part thereof in the fire; with part thereof he eateth flesh; he roasteth roast, and is satisfied: yea, he warmeth himself, and saith, Aha, I am warm, I have seen the fire: |
18 De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres øjne er lukket, så de ikke ser, og deres hjerter, så de ikke skønner. | 18 De forstaae icke oc vide icke / ad hand hafver tilstrøget deres Øyne / ad de icke see / ja deres hierter / ad de icke forstaae. | 18 They have not known nor understood: for he hath shut their eyes, that they cannot see; and their hearts, that they cannot understand. |
19 De tænker ikke over det, de har ikke indsigt og forstand til at sige sig selv: »halvdelen brændte jeg i bålet, over gløderne bagte jeg brød, stegte kød og spiste; skulle jeg da af resten gøre en vederstyggelighed? skulle jeg knæle for en træklods?« | 19 Oc ingen monne tage sig til hierte / oc der er hvercken forstand eller vittighed / ad sige / jeg hafver brændt halfdeelen der af med Jld / oc baget ocsaa Brød paa Kull der af / Jeg hafver steegt Kiød oc ædit / Oc skulde jeg nu giøre det som ofverblef der af / til en Vederstyggelighed/ skulde jeg falde paa Knæ for en Knub? | 19 And none considereth in his heart, neither is there knowledge nor understanding to say, I have burned part of it in the fire; yea, also I have baked bread upon the coals thereof; I have roasted flesh, and eaten it: and shall I make the residue thereof an abomination? shall I fall down to the stock of a tree? |
20 Den, som tillægger aske værd, ham har et vildfarende hjerte dåret; han redder ikke sin sjæl, så han siger: »er det ikke en løgn, jeg har i min højre hånd?« | 20 Hand føder sig med Aske / hans bedragede hierte forførde hannem / oc hand skal icke udfrj sin Siel / oc ey sige / er det icke bedrægerj / som er i Mjn høyre Haand? | 20 He feedeth on ashes: a deceived heart hath turned him aside, that he cannot deliver his soul, nor say, Is there not a lie in my right hand? |
21 Jakob, kom dette i hu, Israel, thi du er min tjener! Jeg skabte dig, du er min tjener, ej skal du glemmes, Israel; | 21 Kom dette ihu Jacob oc Jsrael / Thi du est mjn Tienere / Jeg hafver beridt dig / Du est mjn Tienere / Jsrael forglem mig icke. | 21 Remember these, O Jacob and Israel; for thou art my servant: I have formed thee; thou art my servant: O Israel, thou shalt not be forgotten of me. |
22 jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig! | 22 Jeg hafver udslettit dine Ofvertrædelser som en Sky / oc dine Synder som en Taage / Vend om til mig / thi jeg hafver igienløst dig. | 22 I have blotted out, as a thick cloud, thy transgressions, and, as a cloud, thy sins: return unto me; for I have redeemed thee. |
23 Jubler, i himle, thi Herren greb ind, fryd jer, i jordens dybder, bryd ud i jubel, i bjerge, skoven og alle dens træer, thi Herren genløser Jakob og herliggør sig ved Israel. | 23 Fryder eder J Himle / Thi HErren hafver giort det / giører eder lystige j nederste Steder i JOrden / j Bierge raaber med Fryd / Skov oc alt Træ der udi / Thi HErren hafver igienløst Jacob / oc skal æris i Jsrael. | 23 Sing, O ye heavens; for the LORD hath done it: shout, ye lower parts of the earth: break forth into singing, ye mountains, O forest, and every tree therein: for the LORD hath redeemed Jacob, and glorified himself in Israel. |
24 Så siger Herren, din genløser, som danned dig fra moders liv: Jeg Er Herren, som skabte alt, som ene udspændte himlen, udbredte jorden, hvo hjalp mig? | 24 Saa sagde HErren djn Jgienløsere oc som hafver beridt dig af Moders Ljf : Jeg er HErren som giør alting / Jeg som alleene udbreder Himmelen / som udstrecker Jorden foruden hielp med mig. | 24 Thus saith the LORD, thy redeemer, and he that formed thee from the womb, I am the LORD that maketh all things; that stretcheth forth the heavens alone; that spreadeth abroad the earth by myself; |
25 som tilintetgør løgnernes tegn og gør spåmænd til dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres lærdom, | 25 Den som giør Spamænds Tegn til intet / oc skal giøre Sandsigere galne / som vender de Vje tilbage / oc skal giøre deres Forstand til Daarlighed. | 25 That frustrateth the tokens of the liars, and maketh diviners mad; that turneth wise men backward, and maketh their knowledge foolish; |
26 stadfæster sine tjeneres ord, fuldbyrder sine sendebuds råd, jeg siger om Jerusalem: »Det skal Bebos!« om Judas byer: »De skal bygges!« ruinerne rejser jeg atter! | 26 (Men) stadfæster sin Tieneris Ord / oc skal fuldkomme sine Sendebuds Raad. Som sige til JErusalem / Du skalt besiddis / oc til Juda Stæder / J skulle opbygges / oc Jeg vil oprette deres Ødeleggelse. | 26 That confirmeth the word of his servant, and performeth the counsel of his messengers; that saith to Jerusalem, Thou shalt be inhabited; and to the cities of Judah, Ye shall be built, and I will raise up the decayed places thereof: |
27 Jeg siger til dybet: »Bliv tørt, dine floder gør jeg tørre!« | 27 Jeg / som siger til Dybheden / Bortsiis / oc til Strømmene / Jeg vil giøre eder tørre. | 27 That saith to the deep, Be dry, and I will dry up thy rivers: |
28 Jeg siger om Kyros: »min hyrde, som fuldbyrder al min vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om templet: »Det skal grundes« | 28 Jeg som siger til Eyrum / (Hand er) mjn Hyrde / oc hand skal fuldkommen al mjn Behagelighed / baade ad mand skal sige til Jerusalem / Du skalt opbyggis / oc til Templen / Du skalt grundfæstis. | 28 That saith of Cyrus, He is my shepherd, and shall perform all my pleasure: even saying to Jerusalem, Thou shalt be built; and to the temple, Thy foundation shall be laid. |