Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 44

1931

1647

King James Version

1 Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt: 1 XLIV. Capitel. OC høer nu Jacob mjn tienere / oc Jsrael som jeg udvalde. 1 Yet now hear, O Jacob my servant; and Israel, whom I have chosen:
2 Så siger Herren, som skabte dig og fra moders liv danned dig, din hjælper: Frygt ikke, min tjener Jakob, jesjurun, hvem jeg har udvalgt! 2 Saa sagde HErren / som dig giorde / oc beridde dig /(som) skal hielpe dig af Moders Ljf / Fryct dig icke mjn Tienere Jacob / oc du Oprictige som jeg udvalde der. 2 Thus saith the LORD that made thee, and formed thee from the womb, which will help thee; Fear not, O Jacob, my servant; and thou, Jesurun, whom I have chosen.
3 Thi jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land, udgyder min ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom; 3 Thi Jeg vil udgyde Vand paa det Tørstige / oc Strømme paa det Tørre. Jeg vil udgyde mjn Aand ofver djn Sæd / oc mjn Velsignelse paa dine Vexte / 3 For I will pour water upon him that is thirsty, and floods upon the dry ground: I will pour my spirit upon thy seed, and my blessing upon thine offspring:
4 de skal spire som græs mellem vande, som pile ved bækkenes løb. 4 Ad de skulle voxe iblant Græs / lige som Pjle hos Vandbecke. 4 And they shall spring up as among the grass, as willows by the water courses.
5 En skal sige: »Jeg er Herrens«, en kalde sig med Jakobs navn, en skrive i sin hånd: »For Herren!« og tage sig Israels navn. 5 Denne skal sige / Jeg er HErrens / oc den anden skal kaldis med Jacobs Nafn / oc denne skal skrifve med sin Haand / Jeg hør HErren til / oc hand skal kalde sig med Jsraels nafn. 5 One shall say, I am the LORD's; and another shall call himself by the name of Jacob; and another shall subscribe with his hand unto the LORD, and surname himself by the name of Israel.
6 Så siger Herren, Israels konge, dets genløser, Hærskares Herre: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud. 6 Saa sagde HEren / Jsraels Konge / oc hans Gienløsere / den HErre Zebaoth / Jeg (er) først / oc jeg (er) sidst / oc foruden mig er ingen Gud. 6 Thus saith the LORD the King of Israel, and his redeemer the LORD of hosts; I am the first, and I am the last; and beside me there is no God.
7 Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske! 7 Oc hvo er som Jeg / som kand kalde oc kundgiøre det / oc forordne det for mig / siden jeg sætte et ævigt Folck? Oc lad dem forkynde dem de Ting som skulle skee / oc de Ting som komme skulle. 7 And who, as I, shall call, and shall declare it, and set it in order for me, since I appointed the ancient people? and the things that are coming, and shall come, let them show unto them.
8 Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? i er mine vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden klippe? jeg ved ikke nogen.8 Frycter eder icke / oc forfærdes icke / Lod jeg dig icke høre det fra den Tjd / oc kundgiorde det? Oc J ere mine Vidne / Mon der være en Gud foruden mig? Ja der er icke en Klippe / Jeg kiender den icke. 8 Fear ye not, neither be afraid: have not I told thee from that time, and have declared it? ye are even my witnesses. Is there a God beside me? yea, there is no God; I know not any.
9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære guder gavner intet; deres vidner ser intet og kender intet, at de må blive til skamme. 9 De som beridde udstaarne Afguder / de ere Alle forfængelighed / oc de Ting de hafde lyst til / kunde icke gafne / oc de ere deres Vidne / de kunde icke see / oc icke forstaae / Derfor skulle de beskæmmes. 9 They that make a graven image are all of them vanity; and their delectable things shall not profit; and they are their own witnesses; they see not, nor know; that they may be ashamed.
10 Når nogen laver en Gud og støber et billede, er det ingen gavn til; 10 Hvo beridde en Gud / oc støbte et Billede / som duede til intet? 10 Who hath formed a god, or molten a graven image that is profitable for nothing?
11 se, alle dets tilbedere bliver til skamme; mestrene er jo kun mennesker lad dem samles til hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til skamme. 11 See / Alle dets Tilhengere skulle beskæmmes / thi konstneren self er af Menniskene : Om de end allesammen komme tilhobe / dog skulle de blifve staaendes / de skulle frycte / de skulle alligevel blifve beskæmmede tilhobe. 11 Behold, all his fellows shall be ashamed: and the workmen, they are of men: let them all be gathered together, let them stand up; yet they shall fear, and they shall be ashamed together.
12 En smeder jern til en økse og arbejder ved kulild, tildanner den med hamre og gør den færdig med sin stærke arm; får han ikke mad, afkræftes han, og får han ikke vand at drikke, bliver han træt. 12 En Jernsmed (smeder) en Øre / oc arbeyder der paa i Gløderne / oc bereder den med Hammer / oc arbeyder der paa med sin Arms mact / ja ljder hunger / saa der er ingen Kraft meere / hand dricker icke Vand / indtil hand blifver træt. 12 The smith with the tongs both worketh in the coals, and fashioneth it with hammers, and worketh it with the strength of his arms: yea, he is hungry, and his strength faileth: he drinketh no water, and is faint.
13 Så fælder ban træer, udspænder målesnoren, tegner billedet med gravstikken, skærer det ud med kniven og sætter det af med cirkelen; han laver det efter en mands skikkelse, efter menneskelig skønhed, til at stå i et hus. 13 En Tømmermand udstrecker en Snoor / aftegner det med en Farvetraad / giør det jefnt med Øxen / oc afmercker det med Circklen / oc giør det efter en Mands Billede / efter en Mand herlighed / til ad boo i et huus. 13 The carpenter stretcheth out his rule; he marketh it out with a line; he fitteth it with planes, and he marketh it out with the compass, and maketh it after the figure of a man, according to the beauty of a man; that it may remain in the house.
14 Han fældede sig cedre, tog elm og eg og arbejdede af al sin kraft på skovens træer, som Gud havde plantet og regnen givet vækst. 14 (Hand gaar) ad hugge Cedertræ / oc vil tage Cypres oc Eeg / oc oprette sig dem iblant Træerne i en Skov / hand planter Balbirck / oc Regnen kommer den til at opvoxe / 14 He heweth him down cedars, and taketh the cypress and the oak, which he strengtheneth for himself among the trees of the forest: he planteth an ash, and the rain doth nourish it.
15 Det tjener et menneske til brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter ild i det og bager brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det. 15 Saa blifver det Mennisket til Brændsel / Ad hand tager der af / oc varmer sig / oc optænder Jld / oc bager Brød / ja hand giør en Gud (der af) oc tilbeder (derfor/) hand giør et Udskaaret Billede (der af/) oc nedbøyer sig for det. 15 Then shall it be for a man to burn: for he will take thereof, and warm himself; yea, he kindleth it, and baketh bread; yea, he maketh a god, and worshippeth it; he maketh it a graven image, and falleth down thereto.
17 -17 og af resten laver han en Gud, et billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »frels mig, thi du er min Gud!«17 Halfdeelen der brænder med Jld / ofver half deel der af æder hand Kiød / oc steeger en Steeg oc mættes / ja hand værmer sig / oc siger / Hoya / jeg hafver værmet mig / jeg hafver følt Jld / 17 And the residue thereof he maketh a god, even his graven image: he falleth down unto it, and worshippeth it, and prayeth unto it, and saith, Deliver me; for thou art my god.
16 Halvdelen brænder han i ilden, og over gløderne steger han kød; han spiser stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker ilden«16 Men det som igien der er af / giør hand til en Gud / til sin Afgud / hand nedbøyer sig for det / oc tilbeder / oc giør Bøn til det / oc siger / Frj mig / thi du est mjn Gud. 16 He burneth part thereof in the fire; with part thereof he eateth flesh; he roasteth roast, and is satisfied: yea, he warmeth himself, and saith, Aha, I am warm, I have seen the fire:
18 De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres øjne er lukket, så de ikke ser, og deres hjerter, så de ikke skønner. 18 De forstaae icke oc vide icke / ad hand hafver tilstrøget deres Øyne / ad de icke see / ja deres hierter / ad de icke forstaae. 18 They have not known nor understood: for he hath shut their eyes, that they cannot see; and their hearts, that they cannot understand.
19 De tænker ikke over det, de har ikke indsigt og forstand til at sige sig selv: »halvdelen brændte jeg i bålet, over gløderne bagte jeg brød, stegte kød og spiste; skulle jeg da af resten gøre en vederstyggelighed? skulle jeg knæle for en træklods?« 19 Oc ingen monne tage sig til hierte / oc der er hvercken forstand eller vittighed / ad sige / jeg hafver brændt halfdeelen der af med Jld / oc baget ocsaa Brød paa Kull der af / Jeg hafver steegt Kiød oc ædit / Oc skulde jeg nu giøre det som ofverblef der af / til en Vederstyggelighed/ skulde jeg falde paa Knæ for en Knub? 19 And none considereth in his heart, neither is there knowledge nor understanding to say, I have burned part of it in the fire; yea, also I have baked bread upon the coals thereof; I have roasted flesh, and eaten it: and shall I make the residue thereof an abomination? shall I fall down to the stock of a tree?
20 Den, som tillægger aske værd, ham har et vildfarende hjerte dåret; han redder ikke sin sjæl, så han siger: »er det ikke en løgn, jeg har i min højre hånd?« 20 Hand føder sig med Aske / hans bedragede hierte forførde hannem / oc hand skal icke udfrj sin Siel / oc ey sige / er det icke bedrægerj / som er i Mjn høyre Haand? 20 He feedeth on ashes: a deceived heart hath turned him aside, that he cannot deliver his soul, nor say, Is there not a lie in my right hand?
21 Jakob, kom dette i hu, Israel, thi du er min tjener! Jeg skabte dig, du er min tjener, ej skal du glemmes, Israel; 21 Kom dette ihu Jacob oc Jsrael / Thi du est mjn Tienere / Jeg hafver beridt dig / Du est mjn Tienere / Jsrael forglem mig icke. 21 Remember these, O Jacob and Israel; for thou art my servant: I have formed thee; thou art my servant: O Israel, thou shalt not be forgotten of me.
22 jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig! 22 Jeg hafver udslettit dine Ofvertrædelser som en Sky / oc dine Synder som en Taage / Vend om til mig / thi jeg hafver igienløst dig. 22 I have blotted out, as a thick cloud, thy transgressions, and, as a cloud, thy sins: return unto me; for I have redeemed thee.
23 Jubler, i himle, thi Herren greb ind, fryd jer, i jordens dybder, bryd ud i jubel, i bjerge, skoven og alle dens træer, thi Herren genløser Jakob og herliggør sig ved Israel. 23 Fryder eder J Himle / Thi HErren hafver giort det / giører eder lystige j nederste Steder i JOrden / j Bierge raaber med Fryd / Skov oc alt Træ der udi / Thi HErren hafver igienløst Jacob / oc skal æris i Jsrael. 23 Sing, O ye heavens; for the LORD hath done it: shout, ye lower parts of the earth: break forth into singing, ye mountains, O forest, and every tree therein: for the LORD hath redeemed Jacob, and glorified himself in Israel.
24 Så siger Herren, din genløser, som danned dig fra moders liv: Jeg Er Herren, som skabte alt, som ene udspændte himlen, udbredte jorden, hvo hjalp mig? 24 Saa sagde HErren djn Jgienløsere oc som hafver beridt dig af Moders Ljf : Jeg er HErren som giør alting / Jeg som alleene udbreder Himmelen / som udstrecker Jorden foruden hielp med mig.24 Thus saith the LORD, thy redeemer, and he that formed thee from the womb, I am the LORD that maketh all things; that stretcheth forth the heavens alone; that spreadeth abroad the earth by myself;
25 som tilintetgør løgnernes tegn og gør spåmænd til dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres lærdom, 25 Den som giør Spamænds Tegn til intet / oc skal giøre Sandsigere galne / som vender de Vje tilbage / oc skal giøre deres Forstand til Daarlighed. 25 That frustrateth the tokens of the liars, and maketh diviners mad; that turneth wise men backward, and maketh their knowledge foolish;
26 stadfæster sine tjeneres ord, fuldbyrder sine sendebuds råd, jeg siger om Jerusalem: »Det skal Bebos!« om Judas byer: »De skal bygges!« ruinerne rejser jeg atter! 26 (Men) stadfæster sin Tieneris Ord / oc skal fuldkomme sine Sendebuds Raad. Som sige til JErusalem / Du skalt besiddis / oc til Juda Stæder / J skulle opbygges / oc Jeg vil oprette deres Ødeleggelse. 26 That confirmeth the word of his servant, and performeth the counsel of his messengers; that saith to Jerusalem, Thou shalt be inhabited; and to the cities of Judah, Ye shall be built, and I will raise up the decayed places thereof:
27 Jeg siger til dybet: »Bliv tørt, dine floder gør jeg tørre!« 27 Jeg / som siger til Dybheden / Bortsiis / oc til Strømmene / Jeg vil giøre eder tørre. 27 That saith to the deep, Be dry, and I will dry up thy rivers:
28 Jeg siger om Kyros: »min hyrde, som fuldbyrder al min vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om templet: »Det skal grundes«28 Jeg som siger til Eyrum / (Hand er) mjn Hyrde / oc hand skal fuldkommen al mjn Behagelighed / baade ad mand skal sige til Jerusalem / Du skalt opbyggis / oc til Templen / Du skalt grundfæstis.28 That saith of Cyrus, He is my shepherd, and shall perform all my pleasure: even saying to Jerusalem, Thou shalt be built; and to the temple, Thy foundation shall be laid.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel