Esajas bog 45 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængt: | 1 XLV. Capitel. SAa sagde HErren til sin Salvede Cyrum / hvilcken jeg toog ved hans høyre Haand / ad jeg vil nedtrycke Hedningene for hannem / oc adløste Sverdet fra Kongerne / Ad obne Dørre for hannem / oc ad Porte skulle icke tilluckes. | 1 Thus saith the LORD to his anointed, to Cyrus, whose right hand I have holden, to subdue nations before him; and I will loose the loins of kings, to open before him the two leaved gates; and the gates shall not be shut; |
| 2 Selv går jeg frem foran dig, hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger porte af kobber og sønderhugger slåer af jern. | 2 Jeg vil gaa for dig / oc giøre de Kraagede rætte / Jeg vil sønderslaa Kaaberdørre / oc sønderbryce JernSkoder. | 2 I will go before thee, and make the crooked places straight: I will break in pieces the gates of brass, and cut in sunder the bars of iron: |
| 3 Jeg giver dig mulmets skatte, rigdomme gemt i løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er Herren, Israels Gud. | 3 Oc Jeg vil gifve dig de lønlige Liggendefæ / oc de skiulte Klenodier / Ad du skalt vide / Ad Jeg er HErren Jsraels Gud / som kalder dig ved dit Nafn. | 3 And I will give thee the treasures of darkness, and hidden riches of secret places, that thou mayest know that I, the LORD, which call thee by thy name, am the God of Israel. |
| 4 For Jakobs, min tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn, ved et æresnavn, skønt du ej kender mig. | 4 For mjn Tieneris Jacobs skyld / oc for Jsraels mjn udvaldis skyld / ja jeg kaldede dig ved dit Nafn / Jeg næfnde dig / enddog du kiende mig icke. | 4 For Jacob my servant's sake, and Israel mine elect, I have even called thee by thy name: I have surnamed thee, though thou hast not known me. |
| 5 Herren er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig, | 5 Jeg er HErren / oc ellers ingen / der er ingen Gud / uden Jeg / Jeg hafver rustit dig / enddog du kiende mig icke. | 5 I am the LORD, and there is none else, there is no God beside me: I girded thee, though thou hast not known me: |
| 6 så de kender fra solens opgang til dens nedgang: Der er ingen uden mig. Herren er jeg, ellers ingen, | 6 Paa det ad de skulde vide / fra Solens Opgang / oc Nedgang / ad der er intet foruden mig. Jeg er HErren / oc ingen meere / | 6 That they may know from the rising of the sun, and from the west, that there is none beside me. I am the LORD, and there is none else. |
| 7 lysets ophav og mørkets skaber, velfærds kilde og ulykkes skaber: Jeg er Herren, der virker alt. | 7 Jeg som bereder Lius oc skaber Mørck. Jeg som giør Fred oc skaber udlycke / Jeg er HErren / som dette giør altsammen. | 7 I form the light, and create darkness: I make peace, and create evil: I the LORD do all these things. |
| 8 Lad regne, i himle deroppe, nedsend retfærd, i skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige. Jeg, Herren, lader det ske. | 8 J Himle drybber ofven ned / oc Skyerne skulle dryppe med Retfærdighed / Jorden skal opladis / oc der skulle voxe Salighed / oc Retfærdighed / skal groo tilljge / Jeg HErren hafver skabt det. | 8 Drop down, ye heavens, from above, and let the skies pour down righteousness: let the earth open, and let them bring forth salvation, and let righteousness spring up together; I the LORD have created it. |
| 9 Ve den, der trættes med sit ophav, et skår kun blandt skår af jord! Siger ler til pottemager: »hvad kan du lave?« hans værk: »Du har ikke hænder!« | 9 Vee den som trætter med den der beridde den / som et Skaar vilde trætte med andre Skaare af Leer / Mon Leeret kand sige til den som beridde det / Hvad giør du? Eller djn Gierning (sige) Hand hafver ingen Hænder. | 9 Woe unto him that striveth with his Maker! Let the potsherd strive with the potsherds of the earth. Shall the clay say to him that fashioneth it, What makest thou? or thy work, He hath no hands? |
| 10 Ve den, der siger til sin fader: »hvad kan du avle?« til sin moder: »hvad kan du føde?« | 10 Vee den / som siger til en Fader / Hvad aulede du? Oc til en Qvinde / Hvad fødde du? | 10 Woe unto him that saith unto his father, What begettest thou? or to the woman, What hast thou brought forth? |
| 11 Så siger Herren, Israels hellige, fremtidens ophav: I spørger mig om mine børn, for mine hænders værk vil i råde! | 11 Saa sagde HErren Jsraels Hellige / oc den som beridde hannem / Spørier tilskommende Ting af mig / lader mig raade for mine Børn / oc for mine Hænders gierning: | 11 Thus saith the LORD, the Holy One of Israel, and his Maker, Ask me of things to come concerning my sons, and concerning the work of my hands command ye me. |
| 12 Det var mig, som dannede jorden og skabte mennesket på den; mine hænder udspændte himlen, jeg opbød al dens hær; | 12 Jeg / Jeg giorde Jorden / oc jeg skabte Mennisker der paa / Jeg er den / mine H Ænder udbredde HImelen / oc bød ofver all dens Heer. | 12 I have made the earth, and created man upon it: I, even my hands, have stretched out the heavens, and all their host have I commanded. |
| 13 det var mig, som vakte ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje; han skal bygge min by og give mine bortførte fri ikke for løn eller gave, siger Hærskares Herre. | 13 Jeg opvackte hannem i Retfærdighed / oc jeg vil giøre alle hans Veye slette / hand skal bygge mjn Stad / oc lade mine Fanger løs / icke for Pendinge ey heller for Gafver / sagde den HErre Zebaoth. | 13 I have raised him up in righteousness, and I will direct all his ways: he shall build my city, and he shall let go my captives, not for price nor reward, saith the LORD of hosts. |
| 14 Så siger Herren: Ægyptens løn, Ætiopiens vinding, sebæernes granvoksne mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: »Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.« | 14 Saa sagde HErren / Pgyptens Arbeyde / oc Morlands handel / oc de Sebæer / de lange Folck / skulle fare ofver dig / oc vorde dine / Dine skulle følge dig / i Fiædere skulle de gaae fræm / oc de skulle nedfalde for dig / de skulle giøre Bøn i dig / Gud er hos dig / oc der er ingen meere Gud foruden den alleene. | 14 Thus saith the LORD, The labour of Egypt, and merchandise of Ethiopia and of the Sabeans, men of stature, shall come over unto thee, and they shall be thine: they shall come after thee; in chains they shall come over, and they shall fall down unto thee, they shall make supplication unto thee, saying, Surely God is in thee; and there is none else, there is no God. |
| 15 sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser! | 15 Sandelig du est en forborgen Gud / Jsraels Gud / en Frelsere : | 15 Verily thou art a God that hidest thyself, O God of Israel, the Saviour. |
| 16 Skam og skændsel bliver alle hans fjender til del, til hobe går Gudemagerne om med skændsel. | 16 De ere beskæmmede / ja end oc allesammen blefne til spot / de ginge bort med skamme tilljge / som giorde Afguder. | 16 They shall be ashamed, and also confounded, all of them: they shall go to confusion together that are makers of idols. |
| 17 Israel Frelses ved Herren, en evig frelse, i evighed bliver i ikke til skam og skændsel. | 17 Jsrael er frelst ved HErren / ved en ævig Frelse / J skulle icke beskæmmes ey heller bespottes i all ævighed. | 17 But Israel shall be saved in the LORD with an everlasting salvation: ye shall not be ashamed nor confounded world without end. |
| 18 Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at Bebos: Herren er jeg, ellers ingen. | 18 thi saa sagde HErren / som skabte Himmelen / den Gud som beridde Jorden / oc giorde den / hand som befæstede den / hand skabte den icke øde / hand beridde den / ad boo udi / (Jeg er) HErren / oc der er ingen meere. | 18 For thus saith the LORD that created the heavens; God himself that formed the earth and made it; he hath established it, he created it not in vain, he formed it to be inhabited: I am the LORD; and there is none else. |
| 19 Jeg talede ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jakobs æt: »Søg mig forgæves!« jeg, Herren, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er. | 19 Jeg hafver icke talit i Løndom i Jordens mørcke Sted / Jeg sagde icke til Jacobs Sæd forgæfvis / Søger mig / (Jeg er) HErren / som taler Retfærdighed / som forkynder Oprictighed. | 19 I have not spoken in secret, in a dark place of the earth: I said not unto the seed of Jacob, Seek ye me in vain: I the LORD speak righteousness, I declare things that are right. |
| 20 Kom samlede hid, træd frem til hobe, i folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et billede af træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan Frelse. | 20 Samler eder oc kommer / kommer fræm tilljge / J som ere undkomne fra Hedninge / de forstoode det icke / som opløftede deres udskaarne Træ Billeder / oc som giorde Bøn til en Gud som icke kunde frelse. | 20 Assemble yourselves and come; draw near together, ye that are escaped of the nations: they have no knowledge that set up the wood of their graven image, and pray unto a god that cannot save. |
| 21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, Frelsende Gud. | 21 Forkynder dette / oc kommer fræm / ja de skulle holde raad tilhobe / hvo lood dette høres fra fordum Tjd / hvo kundgiorde det fra den Tjd? Mon icke jeg HErren? Oc der er ingen Gud meere / uden mig / en retfærdig Gud oc Frelsere / der er ingen / uden mig. | 21 Tell ye, and bring them near; yea, let them take counsel together: who hath declared this from ancient time? who hath told it from that time? have not I the LORD? and there is no God else beside me; a just God and a Saviour; there is none beside me. |
| 22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; | 22 Vender eder til mig oc blifver frelste / alle Verdens ender / Thi Jeg er Gud / oc ingen meere. | 22 Look unto me, and be ye saved, all the ends of the earth: for I am God, and there is none else. |
| 23 jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. | 23 Jeg hafver svoorit ved mig / Retfærdighedsens ord udgick af mjn Mund / oc skal icke omvende / som er / ad for mig skal bøyis hvert Knæ / ja hver Tunge skal svære / | 23 I have sworn by myself, the word is gone out of my mouth in righteousness, and shall not return, That unto me every knee shall bow, every tongue shall swear. |
| 24 »kun hos Herren,« skal man sige, »Er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« | 24 Sandelig i HErren (siger mand om mig) ere Retfærdigheder oc Styrcke / mand skal komme til hannem : Men alle de som optændis imod hannem / skulle beskæmmes. | 24 Surely, shall one say, in the LORD have I righteousness and strength: even to him shall men come; and all that are incensed against him shall be ashamed. |
| 25 Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler. | 25 Udi HErren skulle de retfærdiggiøres / ja rose sig / alle Jsraels Sæd. | 25 In the LORD shall all the seed of Israel be justified, and shall glory. |