Esajas bog 46 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til dyr og fæ, de læsses som byrde på trætte dyr | 1 XLVI. Capitel. BEL hafver bøyit sig / Nebo hafver krummit sig / deres Afguder ere blefne Diur oc Fæ til deel / eders Byrde ere svaare / de ere trætte af Byrde : | 1 Bel boweth down, Nebo stoopeth, their idols were upon the beasts, and upon the cattle: your carriages were heavy loaden; they are a burden to the weary beast. |
| 2 De bøjes, i knæ er de alle, de kan ikke frelse byrden, og selv må de vandre i fangenskab. | 2 De krummede sig / de bøyede sig tilljge / de kunde icke undløbe med Byrden / men de self ginge i Fængsel. | 2 They stoop, they bow down together; they could not deliver the burden, but themselves are gone into captivity. |
| 3 Hør mig, du Jakobs hus, al resten af Israels hus, løftet fra moders liv, båret fra moders skød. | 3 Hører mig / J af Jacobs Huus / oc alle ofver blefne af Jsraels huus / J som bæres fra i komme af Moders Ljf / J som drages fra j komme fra Moderen. | 3 Hearken unto me, O house of Jacob, and all the remnant of the house of Israel, which are borne by me from the belly, which are carried from the womb: |
| 4 Til alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde. | 4 Oc jeg selv vil bære eder / indtil Alderdommen / oc jeg vil bære eder indtil Graahaar / Jeg hafver giort eder / oc jeg vil opløfte / oc Jeg vil bære oc lade undkomme. | 4 And even to your old age I am he; and even to hoar hairs will I carry you: I have made, and I will bear; even I will carry, and will deliver you. |
| 5 Med hvem vil i jævnstille ligne mig, hvem vil i gøre til min lige? | 5 Hvem ville J efterligne mig / eller giøre mig lige? Oc (hvem) lignhe J meg ved / oc vi skulle vorde hver andre lige? | 5 To whom will ye liken me, and make me equal, and compare me, that we may be like? |
| 6 De øser guld af pung, sølv får de vejet på vægt, de lejer en guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned; | 6 De som udskudde Guld af Pung / oc veyer Sølfvet med Vecten / monne lønne en Guldsmed / oc hand giører dette til en Gud / (for hvilcken) de monne falde paa Knæ / oc tilbede. | 6 They lavish gold out of the bag, and weigh silver in the balance, and hire a goldsmith; and he maketh it a god: they fall down, yea, they worship. |
| 7 de løfter den på skuldren og bærer den, sætter den på plads, og den står, den rører sig ikke af stedet råber de til den, svarer den ikke, den Frelser dem ikke i nød. | 7 De monne løfte hannem op paa Skuldrene / monne bære hannem / oc sætte hannem i sin sted / der staar hand / hand skal icke vige fra sin sted / vilde mand end raabe til hannem / skal hand icke svare / hand kand icke frelse hannem af sin Nød. | 7 They bear him upon the shoulder, they carry him, and set him in his place, and he standeth; from his place shall he not remove: yea, one shall cry unto him, yet can he not answer, nor save him out of his trouble. |
| 8 Kom dette i hu, lad jer råde, i frafaldne, læg jer det på sinde! | 8 Tæncker dog paa saadant / oc værer mandige / J Ofvertrædere legger det paa Hierte. | 8 Remember this, and show yourselves men: bring it again to mind, O ye transgressors. |
| 9 Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, | 9 Betæncker de fræmfarne Ting af gammel tjd / Thi Jeg er Gud / oc ingen meere / ja Gud / oc ingen er som jeg / | 9 Remember the former things of old: for I am God, and there is none else; I am God, and there is none like me, |
| 10 der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje,« | 10 Som kundgiør fra første / det sidste / oc af fordum Tjd / de Ting som icke end ere giorde som siger / Mit Anslag skal staa fast / oc jeg vil giøre alt det som mig behager. | 10 Declaring the end from the beginning, and from ancient times the things that are not yet done, saying, My counsel shall stand, and I will do all my pleasure: |
| 11 som fra øst kalder ørnen hid, fra det fjerne mit råds fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det. | 11 Jeg kalder en Flock rifvendes Fugle af Østen / mit Raads mand af et Land langt bort / Baabe hafver jeg talit / oc jeg vil lade det komme / Jeg hafver beridt det / oc jeg vil end giøre det. | 11 Calling a ravenous bird from the east, the man that executeth my counsel from a far country: yea, I have spoken it, I will also bring it to pass; I have purposed it, I will also do it. |
| 12 Hør på mig, i modløse, som tror, at retten er fjern: | 12 Hører mig / J som hafver flotte Hierte / J som ere langt fra Retfærdighed. | 12 Hearken unto me, ye stouthearted, that are far from righteousness: |
| 13 Jeg bringer min ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver frelse på Zion, min herlighed giver jeg Israel. | 13 Jeg hafver ført mjn Retfærdighed nær til / den skal icke være langt borte / oc mjn Salighed skal iicke dvæle / men Jeg vil gifve Salighed i Zion / Jsrael mjn Ære. | 13 I bring near my righteousness: it shall not be far off, and my salvation shall not tarry: and I will place salvation in Zion for Israel my glory. |