Esajas bog 47 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Stig ned, sid i støvet, du jomfru, Babels datter, sid uden trone på jorden, kaldæernes datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvænte! | 1 XLVII. Capitel. NEdskjg oc sæt dig i Støf. Jomfru Babylons Datter / sæt dig paa Jorden / her er icke Stool du Chalbærers Datter / Thi du skalt icke komme dem meere til / ad de kalde dig den Kleinlige oc Kræfelige. | 1 Come down, and sit in the dust, O virgin daughter of Babylon, sit on the ground: there is no throne, O daughter of the Chaldeans: for thou shalt no more be called tender and delicate. |
| 2 Tag fat på kværnen, mal mel, læg sløret bort, løft slæbet, blot dine ben og vad over strømmen! | 2 Tag Møller oc maal Meel / blotte djn Lock / giør dine Skenck eler bare / blotte din Hoft / Rab ofver Floderne / | 2 Take the millstones, and grind meal: uncover thy locks, make bare the leg, uncover the thigh, pass over the rivers. |
| 3 Din blusel skal blottes, din skam skal ses. Hævn tager jeg uden skånsel, siger vor genløser, | 3 Din blusel skal blottis / ja din Skam skal feels Jeg vil hefne mig / oc icke komme mod (dig som) et Menniske. | 3 Thy nakedness shall be uncovered, yea, thy shame shall be seen: I will take vengeance, and I will not meet thee as a man. |
| 4 hvis navn er Hærskares Herre, Israels hellige. | 4 Vor Gjens?? nafn er HErre Zebaoth / Jsrels Hellige. | 4 As for our redeemer, the LORD of hosts is his name, the Holy One of Israel. |
| 5 Sid tavs og gå ind i mørke, kaldæernes datter, thi ikke mer skal du kaldes rigernes Dronning! | 5 Sid tjendis / oc gack i Mørcket / du Chalbærers Datter / Thi du skalt icke meere komme dem til ad de kalde dig / En Dronning ofver Kongeriger. | 5 Sit thou silent, and get thee into darkness, O daughter of the Chaldeans: for thou shalt no more be called, The lady of kingdoms. |
| 6 Jeg vrededes på mit folk, vanæred min arv, gav dem hen i din hånd; du viste dem ingen medynk, du lagde dit tunge åg på oldingens nakke. | 6 Jeg var vred mod mit Folck / ad de vanhelligede mjn Arf / oc gaf dem i din Haand / du bevjste dem icke Barmhiertighed / Du giorde dit Aag saare svaare ofver gamle / | 6 I was wroth with my people, I have polluted mine inheritance, and given them into thine hand: thou didst show them no mercy; upon the ancient hast thou very heavily laid thy yoke. |
| 7 Du sagde: »jeg bliver evindelig evigheds Dronning.« Du tog dig det ikke til hjerte, brød dig ikke om enden. | 7 Oc du tænckte / Jeg skal være en Dronning ævindeligen : Ad du icke vilde legge det paa dit Hierte / oc ey tæncke paa dette sidste. | 7 And thou saidst, I shall be a lady for ever: so that thou didst not lay these things to thy heart, neither didst remember the latter end of it. |
| 8 Så hør nu, du yppige, du, som sidder i tryghed, som siger i hjertet: »Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde enke, ej kende til barnløshed.« | 8 Saa høer nu dette / du træfelige / som booer saa tryggeligen / som siger i sit Hierte / Jeg er / oc ingen meere / uden mig / jeg skal icke sidde Encke / oc ey vide hvad det er ad vorde Barnløs. | 8 Therefore hear now this, thou that art given to pleasures, that dwellest carelessly, that sayest in thine heart, I am, and none else beside me; I shall not sit as a widow, neither shall I know the loss of children: |
| 9 Begge dele skal ramme dig brat samme dag, barnløshed og enkestand ramme dig i fuldeste mål, dine mange trylleord, din megen trolddom til trods, | 9 Men disse to Ting skulle hasteligen komme paa dig paa een Dag / ad du skalt blifve Barnløs oc Encke / ja fuldkommeligen skuklle de komme ofver dig / for djn Troldoms mangfoldigheds skyld / for dine Besværeres skyld / som ere saa saare stercke. | 9 But these two things shall come to thee in a moment in one day, the loss of children, and widowhood: they shall come upon thee in their perfection for the multitude of thy sorceries, and for the great abundance of thine enchantments. |
| 10 skønt du tryg i din ondskab sagde: »ingen ser mig.« Din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: »Kun jeg, og ellers ingen!« | 10 Thi du hafver forladit dig paa din Ondskab / Du tæncke / Der er ingen som seer mig / djn vjsdom oc din forstad den haver forvent dig / oc du sagde i dit hierte / Jeg er / oc ellers ingen uden mig. | 10 For thou hast trusted in thy wickedness: thou hast said, None seeth me. Thy wisdom and thy knowledge, it hath perverted thee; and thou hast said in thine heart, I am, and none else beside me. |
| 11 Dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et vanheld, du ikke kan sone, undergang rammer dig brat, når mindst du aner det. | 11 Derfor skal en ulycke komme ofver dig / du skalt icke vide / naar dens kal opkomme / oc en Vanlycke skal falde paa dig / du skalt icke kunde forsoone den / Thi der skal hasteligen komme en ødeleggelse ofver dig / ad du skalt icke kunde vide den. | 11 Therefore shall evil come upon thee; thou shalt not know from whence it riseth: and mischief shall fall upon thee; thou shalt not be able to put it off: and desolation shall come upon thee suddenly, which thou shalt not know. |
| 12 Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du umaged dig fra din ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme det bort. | 12 Stat nu (her) med dine Besværere / oc med djn Troldoms mangfoldigheds / hvor udi du hafver bemøynte dig af din ungdom / om du kand / maa skee / baade noget / om du / maa skee / kand styrcke dig. | 12 Stand now with thine enchantments, and with the multitude of thy sorceries, wherein thou hast laboured from thy youth; if so be thou shalt be able to profit, if so be thou mayest prevail. |
| 13 Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekigerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske! | 13 (Thi) du est træt af dine mange Anslag. Lad dem du slaae her / de som beskue Himlene oc kjge Stierner / de som kundgiøre efter Maaneder / oc lad dem frelse dig / fra de Ting som skulle komme ofver dig. | 13 Thou art wearied in the multitude of thy counsels. Let now the astrologers, the stargazers, the monthly prognosticators, stand up, and save thee from these things that shall come upon thee. |
| 14 Se, de er blevet som strå, de,fortæres af ild, de Frelser ikke deres liv fra luens magt. »ingen glød til varme, ej bål at sidde ved!« | 14 See / de vare som Straa / en Jld hafver opbrændt dennem / De kunde icke udfrje deres Ljf fra Luens mact / Thi der skal icke være en Glød / ad værme sig ved / (eller) en Jld / ad sidde for den. | 14 Behold, they shall be as stubble; the fire shall burn them; they shall not deliver themselves from the power of the flame: there shall not be a coal to warm at, nor fire to sit before it. |
| 15 Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine troldmænd fra ungdommen af; de raver hver til sin side, dig Frelser ingen. | 15 Saadanne ere de / som du hafver bemøyit dig med / Dine Kiøbmænd af djn ungdom / de skulle hver fare vidl paa sin side / der skal ingen frelse dig. | 15 Thus shall they be unto thee with whom thou hast laboured, even thy merchants, from thy youth: they shall wander every one to his quarter; none shall save thee. |