Esajas bog 49 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hør mig, i fjerne strande, lyt til, I folk i det fjerne! Herren har fra moders liv kaldt mig, fra moders skød nævnet mit navn; | 1 XLIX Capitel. HØrer mig j øer / oc mercker J Folck langt borte / HErren kaldede mig af Moders Ljf / hans kom mit Nafn ihu / der jeg endnu var i min Moders Ljf. | 1 Listen, O isles, unto me; and hearken, ye people, from far; The LORD hath called me from the womb; from the bowels of my mother hath he made mention of my name. |
| 2 til et skarpt sværd gjorde han min mund og skjulte mig i skyggen af sin hånd, til en sleben pil har han gjort mig og gemt mig i sit kogger, | 2 Oc hand hafver giort mjn Mund som et skarpt Sverd / hand hafver skiult mig med sin Haands Skygge / oc hand giorde mig til en reen Pjl / hand stack mig i sit Kaager : | 2 And he hath made my mouth like a sharp sword; in the shadow of his hand hath he hid me, and made me a polished shaft; in his quiver hath he hid me; |
| 3 sagt til mig: »Du er min tjener, Israel, ved hvem jeg vinder ære.« | 3 Oc sagde til mig / Du est mjn Tienere / Jsrael / Thi Jeg vil prjsis i dig. | 3 And said unto me, Thou art my servant, O Israel, in whom I will be glorified. |
| 4 Jeg sagde: »Min møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op dog er min ret hos Herren, min løn er hos min Gud.« | 4 Men jeg tænckte / Jeg hafver arbeydit forgæfvis / jeg fortærde mjn Mact forgæfvis oc forfængeligen / Alligevel ad mjn ræt er med HErren / oc min gierning med mjn Gud. | 4 Then I said, I have laboured in vain, I have spent my strength for nought, and in vain: yet surely my judgment is with the LORD, and my work with my God. |
| 5 Og nu siger Herren, som danned mig fra moders liv til sin tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i Herrens øjne er jeg æret, min Gud er blevet min styrke | 5 Oc du sagde HErren / som beridde mig af Moders Ljf til sin Tienere / ad jeg skulde vende Jacob til hannem / men Jsrael vil icke lade sig sancke / oc Jeg skal være herlig for HErrens Øyne / oc min Gud er min Styrcke. | 5 And now, saith the LORD that formed me from the womb to be his servant, to bring Jacob again to him, Though Israel be not gathered, yet shall I be glorious in the eyes of the LORD, and my God shall be my strength. |
| 6 han Siger: »For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min Frelse må nå til jordens ende.« | 6 Oc hand sagde / Det er en ringe Ting / ad du est min Tienere / til ad opvæcke Jacobs Stammer / oc omvende de bevarede af Jsrael / (Men) Jeg satte dig oc til Hedningenes Lius / ad du skalt være min Salighed til Jordens ende. | 6 And he said, It is a light thing that thou shouldest be my servant to raise up the tribes of Jacob, and to restore the preserved of Israel: I will also give thee for a light to the Gentiles, that thou mayest be my salvation unto the end of the earth. |
| 7 Så siger Herren, Israels genløser, dets hellige, til den dybt foragtede, skyet af folk, herskernes træl: Konger skal se det og rejse sig, fyrster skal kaste sig ned for Herrens skyld, den trofaste, Israels hellige, der udvælger dig. | 7 Saa sagde HEren / Jsraels Gienløsere / hans Hellige / til den foractede Siæl / til den som Folcket hafver vederstyggelighed til / men den som er de Mæctiges Tienere : Kongerne skulle see oc opstaae (saa vel som ocsaa) Fyrsterne / oc de skulle bøye sig / for HErrens skyld / som er tro / for Jsraels Hellige / som udvalde dig. | 7 Thus saith the LORD, the Redeemer of Israel, and his Holy One, to him whom man despiseth, to him whom the nation abhorreth, to a servant of rulers, Kings shall see and arise, princes also shall worship, because of the LORD that is faithful, and the Holy One of Israel, and he shall choose thee. |
| 8 Så siger Herren: Jeg hører dig i nådens stund, jeg hjælper dig på Frelsens dag, vogter dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde lodder | 8 Saa sagde HErren / Jeg bønhørde dig paa den behagelige Tjd / oc hialp dig paa Salighedens Dag / oc vil forvare dig / oc sætte dig til et Forbund iblant Folck / ad du skalt opvæcke Landet / ad lade dem eye de ødelagde Arfvedeele. | 8 Thus saith the LORD, In an acceptable time have I heard thee, and in a day of salvation have I helped thee: and I will preserve thee, and give thee for a covenant of the people, to establish the earth, to cause to inherit the desolate heritages; |
| 9 og sige til de bundne: »Gå ud!« til dem i mørket: »kom frem!« Græs skal de finde langs vejene, græsgang på hver nøgen høj; | 9 Ad sige til de Fangne / Gaar ud / Til dem i Mørcke / Lader eder see / de skulle føde sig hos Veyene / oc deres Føde skal være paa alle høye Stænder. | 9 That thou mayest say to the prisoners, Go forth; to them that are in darkness, Show yourselves. They shall feed in the ways, and their pastures shall be in all high places. |
| 10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej hede og sol. Thi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld; | 10 De skulle hvercken hungre eller tørste / oc ingen Hede eller Sool skal brænde dem / Thi den som er miskundelig ofver dem / hand skal føre dem oc lede dem til Vandkilder. | 10 They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them. |
| 11 jeg gør alle bjerge til vej, og alle stier skal højnes. | 11 Oc Jeg vil giøre alle mine Bierge til Veye / oc mine slagne Veye skulle ophøyes. | 11 And I will make all my mountains a way, and my highways shall be exalted. |
| 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra nord og vest, nogle fra Sinims land. | 12 See Disse skulle komme langt fra / Oc see / hjne for Norden / oc fra Vesten / Oc hjne fra Sinim Land. | 12 Behold, these shall come from far: and, lo, these from the north and from the west; and these from the land of Sinim. |
| 13 Jubler, i himle, fryd dig, du jord, i bjerge, bryd ud i jubel! Thi Herren trøster sit folk, forbarmer sig over sine arme. | 13 Frycer eder Himle / oc glæd dig JOrd / oc j Bierge lofver med Fryd / Thi HErren hafver husvalit sit Folck / oc vil forbarme sig ofver sine Ælendige. | 13 Sing, O heavens; and be joyful, O earth; and break forth into singing, O mountains: for the LORD hath comforted his people, and will have mercy upon his afflicted. |
| 14 Dog siger Zion: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« | 14 Men Zion sagde / HErren forladt mig / oc HErren hafver glemt mig. | 14 But Zion said, The LORD hath forsaken me, and my Lord hath forgotten me. |
| 15 glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig. | 15 Kand oc en Qvinde forglemme sit diendis Barn / ad hun icke forbarmer sig ofver sit Lifvis Søn? Ja om hun end kunde forglemme det / Da vil jeg dog icke forglemme dig. | 15 Can a woman forget her sucking child, that she should not have compassion on the son of her womb? yea, they may forget, yet will I not forget thee. |
| 16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. | 16 See / Jeg tegnede dig paa begge Hænder / dine Mure ere altjd for mig. | 16 Behold, I have graven thee upon the palms of my hands; thy walls are continually before me. |
| 17 Dine børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort. | 17 Dine Byggemestre hastede / de som forstyrre dig oc nedbryde dig / skulle drage ud fra dig. | 17 Thy children shall make haste; thy destroyers and they that made thee waste shall go forth of thee. |
| 18 Løft øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Du skal bære dem alle som smykke, binde dem som bruden sit bælte. | 18 Opløft dine Øyne trint omkring / Oc see / Alle disse forsamlede sig / de komme til dig : Saa fandt Jeg lefver / sagde HErren / Med alle disse skalt du klæde dig / som med en Prydelse / oc du skalt binde dem (paa dig/) som Bruden (giør.) | 18 Lift up thine eyes round about, and behold: all these gather themselves together, and come to thee. As I live, saith the LORD, thou shalt surely clothe thee with them all, as with an ornament, and bind them on thee, as a bride doeth. |
| 19 Thi dine tomter og grusdynger, dit hærgede land ja, nu er du beboerne for trang; de, som åd dig, er borte; | 19 Ja anlangendis dine Ørcker / oc dene øde Steder / oc din ødeleggelsis Land / det skal nu blifve forsnefrt for Jndbyggere / oc de som opsluge dig fkulle blifve langt borte. | 19 For thy waste and thy desolate places, and the land of thy destruction, shall even now be too narrow by reason of the inhabitants, and they that swallowed thee up shall be far away. |
| 20 end skal du høre dem sige, din barnløsheds børn: »Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!« | 20 Dine Børn siden du varst Barnløs skulle endnu sige for dine Ørne / Steden er mig fortrang / holt dig djd heden mig til villie / ad jeg kand boo. | 20 The children which thou shalt have, after thou hast lost the other, shall say again in thine ears, The place is too strait for me: give place to me that I may dwell. |
| 21 Da tænker du i dit hjerte: »Hvo fødte mig dem? jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?« | 21 Men du skalt tæncke i dit Hierte / Hvo hafver aulit mig disse? eftersom jeg var barnløs / oc eenlig / var henflyt oc henviget / oc hvo hafver opdraget disse? See / Jeg var ofverblefven / ja jeg alleene / hvor vare da disse? | 21 Then shalt thou say in thine heart, Who hath begotten me these, seeing I have lost my children, and am desolate, a captive, and removing to and fro? and who hath brought up these? Behold, I was left alone; these, where had they been? |
| 22 Så siger den Herre Herren: Se, jeg løfter min hånd for folkene, rejser mit banner for folkeslag, og de bringer dine sønner i favnen, dine døtre bæres på skulder. | 22 Saa sagde den HErre HErre / See / Jeg vil opløfte mjn Haand til Hedningene / oc opløfte mine Bannere til Folck / oc de skulle bære dine Sønner fræm i Skiød / oc dine Døttre skulle bæres paa Skuldre. | 22 Thus saith the Lord GOD, Behold, I will lift up mine hand to the Gentiles, and set up my standard to the people: and they shall bring thy sons in their arms, and thy daughters shall be carried upon their shoulders. |
| 23 Konger bliver fosterfædre for dig, deres dronninger skal være dine ammer. De kaster sig på ansigtet for dig, slikker dine fødders støv. Du skal kende, at jeg er Herren; de, som bier på mig, bliver ikke til skamme. | 23 Oc Konger skulle være dine Fosterfædre / oc deres Dronninger dine Ammer / de skulle nedfalde til Jorden paa Ansicter for dig / oc flicke dine Fødder Støf : Da skalt du fornemme / ad Jeg er HErren / ad de skulle icke beskæmmes / som forvente mig. | 23 And kings shall be thy nursing fathers, and their queens thy nursing mothers: they shall bow down to thee with their face toward the earth, and lick up the dust of thy feet; and thou shalt know that I am the LORD: for they shall not be ashamed that wait for me. |
| 24 Kan bytte fratages en helt, kan den stærkes fanger slippe bort? | 24 Mon mand kand tage Rof fra en kempe? Eller kunde en Retfærdigis Fanger undkomme? | 24 Shall the prey be taken from the mighty, or the lawful captive delivered? |
| 25 Thi så siger Herren: Om fanger end fratages helten, slipper bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine børn vil jeg frelse. | 25 Ja saa sagde HErren / En sterckis Fangne skal oc tages / Oc det en Voldsmand hafver tagit / skal undkomme / Oc jeg vil trætte med den som trætter med dig / oc jeg vil frelse dine Børn. | 25 But thus saith the LORD, Even the captives of the mighty shall be taken away, and the prey of the terrible shall be delivered: for I will contend with him that contendeth with thee, and I will save thy children. |
| 26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget kød, deres blod skal de drikke som most; ren, er din Frelser, din genløser Jakobs Vældige. | 26 Oc Jeg vil komme dem til som berøfve dig / ad æde deres (eget) Kiød / oc de skulle blifve druckne af deres (eget) Blood / som af Vjnmost : Oc alt Kiød skal vide / ad Jeg er HErren din Frelsere / oc din Gienløsere den Mæctige i Jacob. L. Capitel. SAa sagde HErren / hvor er eders Moders Skilsmisbref / med hvilcket Jeg forlod hende / Eller hvo er af mine Aagerkarle / som Jeg folde eder? See / J ere folde for eders Misgierninger / oc eders Moder er forladen for eders Ofvertrædelse. | 26 And I will feed them that oppress thee with their own flesh; and they shall be drunken with their own blood, as with sweet wine: and all flesh shall know that I the LORD am thy Saviour and thy Redeemer, the mighty One of Jacob. |