Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 5

1931

1647

King James Version

1 Jeg vil synge en sang om min ven, en kærlighedssang om hans vingård: Min ven, han havde en vingård på en frugtbar høj. 1 V. Capitel. NU vil / jeg vil siunge mjn Kieriste / mjn Kjeristis Sang / om hans Vjngaard. Mjn Kieriste hafve en Vjngaard paa en fructbar Høy / 1 Now will I sing to my wellbeloved a song of my beloved touching his vineyard. My wellbeloved hath a vineyard in a very fruitful hill:
2 Han grov den, rensed den for sten og plantede ædle ranker; han bygged et vagttårn deri og huggede også en perse. Men den bar vilde druer, skønt han ventede høst af ædle. 2 Oc hand hafde giort Giærd omring den / oc faste Steenene af den / oc planted den med Ædle Vjnqviste / hand bygde oc et Taarn der udi / oc grof ocsaa en Vjnpersle der udi / oc forvented ad den skulde være gode Druer / men den baar vilde Druer. 2 And he fenced it, and gathered out the stones thereof, and planted it with the choicest vine, and built a tower in the midst of it, and also made a winepress therein: and he looked that it should bring forth grapes, and it brought forth wild grapes.
3 Og nu, Jerusalems borgere, Judas mænd, skift ret mellem mig og min vingård! 3 Oc nu i Jerusalems Borgere / oc Juda Mænd / Kiere dømmer imedlem mig er mjn Vjngaard. 3 And now, O inhabitants of Jerusalem, and men of Judah, judge, I pray you, betwixt me and my vineyard.
4 Hvad mer var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde druer, skønt jeg ventede høst af ædle? 4 Hvad skulde mand dog meere hafve giort ved mjn Vjngaard? ad jeg det jo hafver giort ved den? Hvi forventede jeg ad den skulde bære gode Druer / oc den baar vilde druer? 4 What could have been done more to my vineyard, that I have not done in it? wherefore, when I looked that it should bring forth grapes, brought it forth wild grapes?
5 Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Nedrive dens hegn, så den ædes op, nedbryde dens mur, så den trampes ned! 5 Oc nu vel / nu vil jeg gifve eder tilkiende / hvad jeg vil giøre ved mjn Vjngaard : (Jeg vil) borttage dens Giærde / oc den skal opædis / Jeg vil sønderrifve dens Giærde / oc den skal nedtrædis. 5 And now go to; I will tell you what I will do to my vineyard: I will take away the hedge thereof, and it shall be eaten up; and break down the wall thereof, and it shall be trodden down:
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i torn og tidsel; og skyerne giver jeg påbud om ikke at sende den regn. 6 Oc jeg vil ødelegge den / den skal icke fniis / ey heller hackis / Men der skal opvoxe Torn oc Rjs der udi/ oc jeg vil biude ofver Skyerne / ad de skulle jo icke vegne der paa.6 And I will lay it waste: it shall not be pruned, nor digged; but there shall come up briers and thorns: I will also command the clouds that they rain no rain upon it.
7 Thi Hærskares Herres vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplantning. Han vented på retfærd se, der kom letfærd, han vented på lov se, skrig over rov!7 Thi HErrens Zeaboghs Vjngaard der Jsraels Huus / oc Joda Mænd ere hands vskis Plantelse. Oc hand biede efter Ræt / oc see / da er der Plaggerj / efter Retfærdighed/ ocsee / da er der Skrjg. 7 For the vineyard of the LORD of hosts is the house of Israel, and the men of Judah his pleasant plant: and he looked for judgment, but behold oppression; for righteousness, but behold a cry.
8 Ve dem, der føjer hus til hus, dem, der lægger mark til mark, så der ikke er plads tilbage, men kun i har landet i eje. 8 Vee dem som drage det eene Huus op til det andet / legge den eene Agger til den anden / indtil der er icke meere rom / ad J kunde alleene blifve besiddendis i Landet. 8 Woe unto them that join house to house, that lay field to field, till there be no place, that they may be placed alone in the midst of the earth!
9 Det lyder i mine ører fra Hærskares Herre: »For vist skal de mange huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo; 9 Dette er for mjne Øren / (siger) den HErre Zebaoth / (Hvad skal det gielde) om de mange Huuse skulle icke blifve øde / (om) de store oc deylige (icke) skulle slaa ledige? 9 In mine ears said the LORD of hosts, Of a truth many houses shall be desolate, even great and fair, without inhabitant.
10 thi på ti tønder vinland skal høstes en bat, af en homers udsæd skal høstes en efa. 10 Thi Vjngaardens (i stycker Land skiulte gifve en Bate / oc en Homer Sæd skal gifve en Epha. 10 Yea, ten acres of vineyard shall yield one bath, and the seed of an homer shall yield an ephah.
11 Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! 11 Vee dem som ere aarle op om Morgenen / ad løbe efter sterck Drick / som sidde længe til Tusmørcket / ad Vjn maa brænde dem, 11 Woe unto them that rise up early in the morning, that they may follow strong drink; that continue until night, till wine inflame them!
12 Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke Herrens gerning, har ej syn for hans hænders værk. 12 Oc Harper / oc Pjaltere / Trummere oc Piber / oc Vjn / maa være i deres Gæstebud / oc de ville icke see til HErrens Gierning / oc de faae icke hans Hænders Gierning. 12 And the harp, and the viol, the tabret, and pipe, and wine, are in their feasts: but they regard not the work of the LORD, neither consider the operation of his hands.
13 Derfor skal mit folk føres bort, før det ved det, dets adel blive hungerens bytte, dets hob vansmægte af tørst. 13 Derfor er mit Folck bortfort / for det hafver icke Forstand / oc dets Herlighed er blefvet til Hungrige Folck / oc dets meenige Folck er forsmectet af Tørst. 13 Therefore my people are gone into captivity, because they have no knowledge: and their honourable men are famished, and their multitude dried up with thirst.
14 Derfor vokser dødsrigets gridskhed, det spiler sit gab uden grænse; dets stormænd styrter derned, dets larmende, lystige slæng. 14 Derfor hafver helfvede vjt udbredit sin Siæl / oc opladit sin Strube uden maade / Ad baade dens Herlighed oc dens meenige Almue / baade den som buldrer / oc den som er glad udi den / skal (djd) nedfare / 14 Therefore hell hath enlarged herself, and opened her mouth without measure: and their glory, and their multitude, and their pomp, and he that rejoiceth, shall descend into it.
15 Mennesket bøjes, og manden ydmyges, de stolte slår øjnene ned; 15 Oc hvert Menniske skal bucke sig / oc hver Mand skal bøye sig / oc de Hofmodiges Øyne skulle bøye sig. 15 And the mean man shall be brought down, and the mighty man shall be humbled, and the eyes of the lofty shall be humbled:
16 men Hærskares Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud bliver helliget ved retfærd. 16 Men de HErre Zebaoth skal ophøyes i Rætten / oc den den hellige Gud som erhelliggiort i Retvjshed. 16 But the LORD of hosts shall be exalted in judgment, and God that is holy shall be sanctified in righteousness.
17 Og der går får på græs, geder afgnaver omkomnes tomter. 17 Da skulle Lammene fødes efter deres vjs / oc de Fremmede / skulle føde dem i deres Feedes Ørcken. 17 Then shall the lambs feed after their manner, and the waste places of the fat ones shall strangers eat.
18 Ve dem, der trækker straffen hid med brødens skagler og syndebod hid som med vognreb, 18 Vee dem som drage uræt med Løgnes Snorer / oc Synd med VOgnreb / Som sige : Lad hannem skynde sig / oc lad hans Gierning komme hastig / ad vi kunde see (det/) oc lad komme fræm / oc lad komme an den Helligis anslag i Jersel / ad vi forstaae det. 18 Woe unto them that draw iniquity with cords of vanity, and sin as it were with a cart rope:
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så vi får det at se; lad Israels helliges råd dog komme snart, at vi kan kende det!« 19 Vee dem / som sige omd et Onde Got / oc om det gode Ont / som giøre Mørcket til Lius / oc LIuset til Mørcket / som giøre bittert til søt / oc søt til bittert. 19 That say, Let him make speed, and hasten his work, that we may see it: and let the counsel of the Holy One of Israel draw nigh and come, that we may know it!
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! 20 Vee dem / som ere vjse hos sig self / oc kloge for dem selv. 20 Woe unto them that call evil good, and good evil; that put darkness for light, and light for darkness; that put bitter for sweet, and sweet for bitter!
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker! 21 Vee dem / som ere Kemper til ad dricke Vjn / oc Strjdsmænd til at iskencke sterck Drick. 21 Woe unto them that are wise in their own eyes, and prudent in their own sight!
22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og vældige til at blande stærke drikke, 22 De som Sige / en ugudelig ad hafve ræt / for Gafver skyld / oc vende de Rætvjses Ræt bort fra hver af dem. 22 Woe unto them that are mighty to drink wine, and men of strength to mingle strong drink:
23 som for gave giver den skyldige ret og røver den skyldfri retten, han har. 23 Derfor lige som Jldens Lue kand fortære en Sticke / oc en Lue kand formindske Straa / saa skal deres Rod vorde som Skarn / oc deres Qvist opspare som Støfven / Thi de foracte HErrens Zebaoths Lov / oc laste den Helligis tale i Jsrael. 23 Which justify the wicked for reward, and take away the righteousness of the righteous from him!
24 Derfor, som ildens tunge æder strå og hø synker sammen i luen, så skal deres rod blive rådden, deres blomst henvejres som støv; thi om Hærskares Herrers lov lod de hånt og ringeagted Israels helliges ord. 24 Derfor er HErrens Vrede optændt ofver Hans Folck / oc hand udracte sin Hand ofver det / oc sloo det / ad Biergene befvede / oc deres døde Kroppe vare som Skarnet paa Gader : J det altsammen vende hans Vrede icke tilbage / oc hans Haand er endnu udrackt. 24 Therefore as the fire devoureth the stubble, and the flame consumeth the chaff, so their root shall be as rottenness, and their blossom shall go up as dust: because they have cast away the law of the LORD of hosts, and despised the word of the Holy One of Israel.
25 Så blusser da Herrens vrede mod hans folk, og han udrækker hånden imod det og slår det, så bjergene skælver og ligene ligger som skarn på gaden. Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud. 25 Oc hand skal oprette en Bannere for Hedningene 25 Therefore is the anger of the LORD kindled against his people, and he hath stretched forth his hand against them, and hath smitten them: and the hills did tremble, and their carcases were torn in the midst of the streets. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
26 For et folk i det fjerne løfter han banner og fløjter det hid fra jordens ende; og se, det kommer hastigt og let. 26 Langt fra / oc hvisle efter dem fra Verdens ende : Oc see / de skulle komme hasteligen / snar / 26 And he will lift up an ensign to the nations from far, and will hiss unto them from the end of the earth: and, behold, they shall come with speed swiftly:
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; bæltet om lænden løsnes ikke, skoens rem springer ikke op; 27 Der er ingen Træt eller Sing der under / der skal ingen slumme / ey heller sofve / oc ingens Belte skal løsis / fra nogens Lender / oc ingen Skoorem skal brøste. 27 None shall be weary nor stumble among them; none shall slumber nor sleep; neither shall the girdle of their loins be loosed, nor the latchet of their shoes be broken:
28 hvæssede er dets pile, alle dets buer spændte; som flint er hestenes hove, dets vognhjul som hvirvelvind. 28 Hvis Pjle ere skarpe / oc alle Buer ere sprente: Hvis Hestehofve ere ad acte som Klipper / oc Hiule som Hværvelvinden. 28 Whose arrows are sharp, and all their bows bent, their horses' hoofs shall be counted like flint, and their wheels like a whirlwind.
29 Det har et brøl som en løve, brøler som unge løver, brummende griber det byttet, bjærger det, ingen kan fri det.29 Den skal brøle som Løven / den skal skryde som de unge Løver / oc den skal bruse oc gribe Rof oc føre der fra / oc der skal ingen kand rede. 29 Their roaring shall be like a lion, they shall roar like young lions: yea, they shall roar, and lay hold of the prey, and shall carry it away safe, and none shall deliver it.
30 Men på hin dag skal der bryde en brummen løs imod det, som når havet brummer; og skuer det ud over jorden, se, da er der trængselsmørke, lyset slukkes af tykke skyer.30 Oc den skal bruse der ofver paa den Tjd som Hafvet bruser / Oc det skal see til Landet / Oc see / da er der Mørckhed / Angist / oc Liuset her formørcket i det / det nedrinder i. 30 And in that day they shall roar against them like the roaring of the sea: and if one look unto the land, behold darkness and sorrow, and the light is darkened in the heavens thereof.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel