Esajas bog 53 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes Herrens arm? | 1 LIII. Capitel. HVo troode det vi hafde hørt? Oc for hvilcken er HErrens Arme aabenbarit? | 1 Who hath believed our report? and to whom is the arm of the LORD revealed? |
| 2 Han skød op som en kvist for hans åsyn, som et rodskud af udtørret jord, uden skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham, | 2 Thi hand opfoor som en Qvist for hannem / oc som en Rod af tør Jord / hand hafver ingen Skickelse eller Deylighed / oc vi faae hannem / Men der var icke Anseelse ad vi kunde hafve lyst til hannem. | 2 For he shall grow up before him as a tender plant, and as a root out of a dry ground: he hath no form nor comeliness; and when we shall see him, there is no beauty that we should desire him. |
| 3 ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. | 3 Hand var den foracteligste oc U-værdigste blandt Mænd / en høyplaget Mand / oc som hafde forsøgt hvad Kranckhed er / Oc for hvilcken mand skiulte Ansictet / hand var foractet / oc vi actede hannem intet. | 3 He is despised and rejected of men; a man of sorrows, and acquainted with grief: and we hid as it were our faces from him; he was despised, and we esteemed him not. |
| 4 Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. | 4 Visseligen baar hand vore Siugdomme / oc toog vor Pjne paa sig / Men vi actede hannem for den / som var plaget / som var slagen af Gud oc fornedret. | 4 Surely he hath borne our griefs, and carried our sorrows: yet we did esteem him stricken, smitten of God, and afflicted. |
| 5 Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. | 5 Men hand er saargiort for vore Overftrædelser / er knuset for vore Misgierrninger / Straffen ligger paa hannem / paa det ad vi skulde nye Fred / oc vi hafve faaet Lægdom ved hans Saar. | 5 But he was wounded for our transgressions, he was bruised for our iniquities: the chastisement of our peace was upon him; and with his stripes we are healed. |
| 6 Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle. | 6 Vi foore alle vild / som Faar / vi vare henvende hver paa sin Vey / Men HErren lood alles voore Misgierninger møde hannem. | 6 All we like sheep have gone astray; we have turned every one to his own way; and the LORD hath laid on him the iniquity of us all. |
| 7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes. Han oplod ikke sin mund. | 7 Den blef æftet / Oc hand blef fornædret / oc hand oplood icke sin Mund / som et Lam der ledis hen ad slactis / oc som et Faar / der tier stille for dem / som det klipper / oc hand vilde icke oplade sin Mund. | 7 He was oppressed, and he was afflicted, yet he opened not his mouth: he is brought as a lamb to the slaughter, and as a sheep before her shearers is dumb, so he openeth not his mouth. |
| 8 Fra trængsel og dom blev han taget, men hvem i hans samtid tænkte, da han reves fra de levendes land, at han ramtes for mit folks overtrædelse? | 8 (Men) Hand er tagen fra angist oc Dom / oc hvo vil udsige hans Lefnits langhed? Thi hand er bortrefven af de Lefendes Land / hand hafde Plage for mit Folckis Ofvertrædelsis skyld. | 8 He was taken from prison and from judgment: and who shall declare his generation? for he was cut off out of the land of the living: for the transgression of my people was he stricken. |
| 9 Hos gudløse gav man ham grav og gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde uret, og der ikke var svig i hans mund. | 9 Oc det Lood de ugudelige oc en Rjg raade for hans Graf / der hand var død saa ynckelig / for hand hafve icke giort uret / oc der var icke svig i hans Mund : | 9 And he made his grave with the wicked, and with the rich in his death; because he had done no violence, neither was any deceit in his mouth. |
| 10 Det var Herrens vilje at slå ham med sygdom; når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, leve længe og Herrens vilje lykkes ved hans hånd. | 10 Men HErren hafde Behagelighed til ad knuse hannem med Kranckhed. Naar hand hafver gifvit sit Ljf til et Skyldoffer / da skal hand see Sæd / hand skal lefve længe / oc HErrens gode behag skal lyckis ved hans Haand. | 10 Yet it pleased the LORD to bruise him; he hath put him to grief: when thou shalt make his soul an offering for sin, he shall see his seed, he shall prolong his days, and the pleasure of the LORD shall prosper in his hand. |
| 11 Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser. | 11 Fordi ad hans Siæl hafver arbeydit / skal hand see det / hand skal mættis. J det mand kiender hannem / skal hand min retfærdige Tienere / retfærdiggiøre mange / oc hand skal bære deres Missigerninger. | 11 He shall see of the travail of his soul, and shall be satisfied: by his knowledge shall my righteous servant justify many; for he shall bear their iniquities. |
| 12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han bytte, fordi han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han. | 12 Derfor vil jeg gifve hannem Deel iblant mange / oc hand skal deele Bytte med Stercke / Derfor ad hand udøste sit Ljf til Døen / oc lef regnit med Ofvertrædere / Oc hand baar manges Synd / Oc skal bede for Ofvertrædere. | 12 Therefore will I divide him a portion with the great, and he shall divide the spoil with the strong; because he hath poured out his soul unto death: and he was numbered with the transgressors; and he bare the sin of many, and made intercession for the transgressors. |