Esajas bog 57 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme mænd reves bort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet for ondskabens skyld | 1 LVII. Capitel. DEn Retfærdige omkommer / oc der er ingen som legger det paa Hierte / oc hellige Folck ere hensamlede / ingen gifver act der paa / ad den Retfærdige hensamlis fra det onde. | 1 The righteous perisheth, and no man layeth it to heart: and merciful men are taken away, none considering that the righteous is taken away from the evil to come. |
| 2 og gik ind til fred; på gravlejet hviler nu de, som vandrede ret. | 2 Hand skal gaa ind med Fred / de skulle hvile dem i deres Sofvekamre / hver som vandrer for hannem. | 2 He shall enter into peace: they shall rest in their beds, each one walking in his uprightness. |
| 3 Men i, kom nu her, i troldkvindens børn, I, horkarls og skøges yngel: | 3 Oc kommer j hjd / j som ere Spaaqvinders Børn / (de) Hoore Sæd / oc de som hafve bedrefvet Horerj. | 3 But draw near hither, ye sons of the sorceress, the seed of the adulterer and the whore. |
| 4 hvem er det, i spotter? Hvem vrænger i mund, hvem rækker i tunge ad? er i ej syndens børn og løgnens yngel? | 4 Med hvem hafve J forlystet eder? Mod hvim ville j udvjde Munden / udrecke Tunge ? Ere j icke Ofvertrædelsens Børn / en falsk Sæd? | 4 Against whom do ye sport yourselves? against whom make ye a wide mouth, and draw out the tongue? are ye not children of transgression, a seed of falsehood, |
| 5 I, som er i brynde ved ege, under hvert grønt træ, I, som slagter børn i dale. I klippernes kløfter! | 5 Som ere optænde med hidzig kierlighed mod Afguder / nder alle grønne Træ / som slacte Børn hos Beckene under Steenklipperne. | 5 Enflaming yourselves with idols under every green tree, slaying the children in the valleys under the clifts of the rocks? |
| 6 Dalenes glatte sten er din del og din lod, du udgyder drikofre for dem, bringer dem gaver. Skal jeg være tilfreds med sligt? | 6 Din Deel er hos de slette Becke (Steene/) de / ja de ere din Deel / den udgydde du ocsaa Drickoffer for / du offrede dit Madoffer / skulle jeg der ofver trøste mig? | 6 Among the smooth stones of the stream is thy portion; they, they are thy lot: even to them hast thou poured a drink offering, thou hast offered a meat offering. Should I receive comfort in these? |
| 7 På høje og knejsende bjerge redte du leje, også der steg du op for at slagte dit offer; | 7 Du lagde din Seng paa et høyt oc ophøyet Bierg / Du gick oc djd op ad offre Offer. | 7 Upon a lofty and high mountain hast thou set thy bed: even thither wentest thou up to offer sacrifice. |
| 8 bag døren og dørens stolpe satte du dit tegn; thi du sveg mig og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, købte samlejets elskov af dem, så deres skam; | 8 Oc satte din ihukommelse bag Dørren oc Dørtræet / Thi du blotte dig (der du vigede) fra mig / oc gick op / du giorde din Seng vjd / oc dig Pact med nogle af dem / du elskte deres Seng (paa) hver sted du saa (dem/) | 8 Behind the doors also and the posts hast thou set up thy remembrance: for thou hast discovered thyself to another than me, and art gone up; thou hast enlarged thy bed, and made thee a covenant with them; thou lovedst their bed where thou sawest it. |
| 9 du salved dig med olie for molok og ødsled med røgelse, sendte dine bud til det fjerne, steg ned til dødsriget, | 9 Oc du foor til Kongen med Olien / oc hafde forskaffed dig mange velluctende Ting / ad anstryge dig med / oc du sendte dine Bud hen langt bort / oc du fornædrede dig indtil Helfvede. | 9 And thou wentest to the king with ointment, and didst increase thy perfumes, and didst send thy messengers far off, and didst debase thyself even unto hell. |
| 10 du blev træt af den lange vej, men opgav ej ævred; du samlede atter din kraft og gav ikke op. | 10 Du arbeydede i din Veyis mangfoldighed / Du sagde icke / Det er forgæfvis / Du fandst din Haands Føde / derfor blefft du icke siug. | 10 Thou art wearied in the greatness of thy way; yet saidst thou not, There is no hope: thou hast found the life of thine hand; therefore thou wast not grieved. |
| 11 For hvem var du ræd og angst? thi på løgn var du inde, og mig kom du ikke i hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke. | 11 Oc for hvem est du forfærdit / oc fryctede? Ad du vilde liuge / oc tæncke intet paa mig / oc lagde det icke paa dit Hierte. Mon jeg (altjd) tie / oc fra ævighed / oc du skulde icke frycte mig? | 11 And of whom hast thou been afraid or feared, that thou hast lied, and hast not remembered me, nor laid it to thy heart? have not I held my peace even of old, and thou fearest me not? |
| 12 Ja, jeg vil forkynde din retfærd og dine gerninger; | 12 Jeg vil kundgiøre djn Retfærdighed / oc dine Gierninger / ad de skulle icke gafne dig. | 12 I will declare thy righteousness, and thy works; for they shall not profit thee. |
| 13 din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit råb; en storm bortfejer dem alle, el vindstød tager dem. Men den, der lider på mig, skal arve landet og eje mit hellige bjerg. | 13 Naar du raaber / saa lad dine Forsamlinger fra dig / men Vejret skal tage dem alle bort / Forfængelighed skal tage dem. Men den som haaber paa mig / hand skal arfve landet / oc eye mit hellige Bierg. | 13 When thou criest, let thy companies deliver thee; but the wind shall carry them all away; vanity shall take them: but he that putteth his trust in me shall possess the land, and shall inherit my holy mountain; |
| 14 Og det lyder: »Byg vej, byg vej og ban den. Ryd hindringer bort for mit folk!« | 14 Oc skal sige / Giører Bane / giører Bane / sletter Veyen / borttager stød af mit Folckis Vey. | 14 And shall say, Cast ye up, cast ye up, prepare the way, take up the stumbling block out of the way of my people. |
| 15 Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. | 15 Thi saa sagde den Høye oc Ophøyede / som boer ævindelige / oc hans Nafn er helligt / Jeg vil boo i det Høye oc Hellige / oc hos en sønderknuset oc ydmyg Aand / ad giørede Ydmyges Aand lefvende / oc ad lade de sønderknusedes Hierter lefve. Thi Jeg vil icke trætte ævindeligen / oc icke være vred altjd / thi en Aand skal daane for mit Ansict / oc de Siele som jeg hafver giort. | 15 For thus saith the high and lofty One that inhabiteth eternity, whose name is Holy; I dwell in the high and holy place, with him also that is of a contrite and humble spirit, to revive the spirit of the humble, and to revive the heart of the contrite ones. |
| 16 Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt, | 16 Jeg var vred for hans Gierigheds ondskab / oc sloo dem / i det jeg skiulte mig / oc jeg var vred / oc hand gick gienstridig i sit Hiertis Veye. | 16 For I will not contend for ever, neither will I be always wroth: for the spirit should fail before me, and the souls which I have made. |
| 17 for hans gridskheds skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i harme; han fulgte i frafald sit hjertes vej. | 17 Jeg var vred for hans Gierigheds ondskab / oc sloo dem / i det jeg skiulte mig / oc jeg var vred / oc hand gick gienstridig i sit Hiertis Veye. | 17 For the iniquity of his covetousness was I wroth, and smote him: I hid me, and was wroth, and he went on frowardly in the way of his heart. |
| 18 Jeg så hans vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham trøst til bod; | 18 Jeg saa hans Veye / oc lægte hannem / oc gaf ham Roo / oc trøstede ham igien / oc dem som sørgede for hannem. | 18 I have seen his ways, and will heal him: I will lead him also, and restore comforts unto him and to his mourners. |
| 19 hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt, fred, fred for fjern og nær, siger Herren, og nu vil jeg læge ham. | 19 (Jeg) skaber Læbers Grøde / Fred / Fred / for den som er langt borte / oc for den som er nær / sagde HErren / oc jeg hafver lægt hannem. | 19 I create the fruit of the lips; Peace, peace to him that is far off, and to him that is near, saith the LORD; and I will heal him. |
| 20 Men de gudløse er som det oprørte hav, der ikke kan komme til ro, hvis bølger opskyller mudder og dynd. | 20 Men de ugudelige ere som Hafvet der er oprørt / thi det kand icke være stille / oc dets Vand udkaste Skarn oc Dynd. | 20 But the wicked are like the troubled sea, when it cannot rest, whose waters cast up mire and dirt. |
| 21 De gudløse har ingen fred, siger min Gud. | 21 Der er icke Fred / sagde min Gud for de ugudelige. | 21 There is no peace, saith my God, to the wicked. |