Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 58

1931

1647

King James Version

1 Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder! 1 LVIII. Capitel. RAab af Struben / spar icke / Opløft din Røst som en basuune / oc kundgiør mit Folck deres Ofvertrædelse / oc Jacobs Huus deres Synder. 1 Cry aloud, spare not, lift up thy voice like a trumpet, and show my people their transgression, and the house of Jacob their sins.
2 Mig søger de dag efter bag og ønsker at kende mine veje, som var de et folk, der øver retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om lov og ret, de ønsker, at Gud er dem nær: 2 De søge mig dagligen / oc hafve lyst til ad vide mine Veye : lige som et Folck der hafver giort Retfærdighed / oc hafver icke forladit sin Guds Ræt / spørie de mig om retfærdige Domme / de hafve lyst ad komme til Gud / 2 Yet they seek me daily, and delight to know my ways, as a nation that did righteousness, and forsook not the ordinance of their God: they ask of me the ordinances of justice; they take delight in approaching to God.
3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, i driver handel, når i faster, og pisker på arbejdsflokken. 3 Sigendes / Hvis fastede vi / oc du faast det icke? Hvi plagede vi vor Siel / oc du vilt det icke vide? See / paa den Dag J faste / finde j eders lyst / oc efter alle eders Arbeyde. 3 Wherefore have we fasted, say they, and thou seest not? wherefore have we afflicted our soul, and thou takest no knowledge? Behold, in the day of your fast ye find pleasure, and exact all your labours.
4 Se, i faster til strid og kiv, til hug med gudløse næver; som i faster i dag, er det ikke, for at eders røst skal høres i det høje. 4 See / J faste / til Kjf oc Trætte / oc til at slaa ugudeligen med Næfve. Faster icke / som nu / ad eders Røst maa Høres i det Høye. 4 Behold, ye fast for strife and debate, and to smite with the fist of wickedness: ye shall not fast as ye do this day, to make your voice to be heard on high.
5 Er det faste efter mit sind, en dag, da et menneske spæger sig? At hænge med sit hoved som siv, at ligge i sæk og aske, kalder du det for faste, en dag, der behager Herren? 5 Skulde (saadant) som dette / være en Faste / som Jeg hafver udvalt / ad et Menniske plager sit Ljf een Dag / eller ad helde sit Hofved ned som et Sjf / eller føre sig i Sæck oc Aske? Vilt du kalde det en Faste oc en Tacknemmelig Dag for HErren? 5 Is it such a fast that I have chosen? a day for a man to afflict his soul? is it to bow down his head as a bulrush, and to spread sackcloth and ashes under him? wilt thou call this a fast, and an acceptable day to the LORD?
6 Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, 6 Er denne icke den Faste som Jeg hafver udvalt? Ad oplade ugudeligheds baand / ad løse Aagens Knippe / oc lade de Trængde fare frj / oc ad J skulle sønderbryde alle Aag / 6 Is not this the fast that I have chosen? to loose the bands of wickedness, to undo the heavy burdens, and to let the oppressed go free, and that ye break every yoke?
7 at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. 7 (Bør dig) icke ad bryde dit Brød for den Hungrige / oc skalt du icke lade komme de Ælendige / ja Vildfarende / i Huus? Naar du seer en Nøgn / da skalt du klæde hannem / oc du skalt icke skiule dig fra dit Kiød. 7 Is it not to deal thy bread to the hungry, and that thou bring the poor that are cast out to thy house? when thou seest the naked, that thou cover him; and that thou hide not thyself from thine own flesh?
8 Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. 8 Da skalt dit Lius fræmbryde som Morgenrødet / oc djn Lægesom skal snart grnnis / oc djn Retfærdighed skal gaa for dig / HErrens Herlighed skal slutte til efter dig. 8 Then shall thy light break forth as the morning, and thine health shall spring forth speedily: and thy righteousness shall go before thee; the glory of the LORD shall be thy rereward.
9 Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« Fjerner du åget fra din midte, holder op at tale ondt og pege fingre, 9 Da skalt du paakalde / oc HErren skal bønhøre / Du skalt raabe / Oc hand skal sige / See / her er jeg. Dersom du borttager det Aag som er hos dig / ad udstrecke Fingre oc ad tale Ondskab / 9 Then shalt thou call, and the LORD shall answer; thou shalt cry, and he shall say, Here I am. If thou take away from the midst of thee the yoke, the putting forth of the finger, and speaking vanity;
10 rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; 10 Oc fræmdrager dit Hierte for den Hungrige / oc mætter den Ælendigis Siæl / oc dit Lius skal oprinde i Mørcke / oc din Taage skal være som Middagen. 10 And if thou draw out thy soul to the hungry, and satisfy the afflicted soul; then shall thy light rise in obscurity, and thy darkness be as the noon day:
11 Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter. 11 Oc HErren skal altjd lede dig / oc mætte din Siel i Tørheden / oc styrcke dine Been vel : Oc du skalt blifve som en vandet urtegaard / oc som en springende Kilde / hvor udi icke skulde fattis Vand. 11 And the LORD shall guide thee continually, and satisfy thy soul in drought, and make fat thy bones: and thou shalt be like a watered garden, and like a spring of water, whose waters fail not.
12 Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«.12 Oc (de som komme) af dig / skulle opbygge de Stæder som længe hafve ligget øde / Du skalt sætte Grundvol / som skal blifve stedze oc altjd / oc du skalt kaldis den / som bøder de refne Gierder / som forbereder Stjerne igien / ad boe der. 12 And they that shall be of thee shall build the old waste places: thou shalt raise up the foundations of many generations; and thou shalt be called, The repairer of the breach, The restorer of paths to dwell in.
13 Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, 13 Dersom du vender din Food igien fra Sabbathen / ad giøre hvad dig behager paa mine hellige Dage / oc dersom du kalder Sabbathen lystighed / (oc) den hellige Dag herlig for HErren / oc dersom du prjser den / saa ad du icke giør dine Veye / ad icke finde din egen behagelighed / oc tale der om: 13 If thou turn away thy foot from the sabbath, from doing thy pleasure on my holy day; and call the sabbath a delight, the holy of the LORD, honourable; and shalt honour him, not doing thine own ways, nor finding thine own pleasure, nor speaking thine own words:
14 da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.14 Da skalt du forlystis i HErren / oc Jeg vil lade dig fare ofver de høye Steder paa Jorden / oc lade dig æde Jacobs din Faders Arf / Thi HErrens Mund hafver talet (det.) 14 Then shalt thou delight thyself in the LORD; and I will cause thee to ride upon the high places of the earth, and feed thee with the heritage of Jacob thy father: for the mouth of the LORD hath spoken it.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel