Esajas bog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I Kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen. | 1 VI. Capitel. J Det Aar der Kong Uzias døde / da saa jeg HErren sidde paa en høy oc ophøyet Stoole / oc Sømmene af hans Klæder opfylte Templen. | 1 In the year that king Uzziah died I saw also the Lord sitting upon a throne, high and lifted up, and his train filled the temple. |
| 2 Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; | 2 Seraphim stood ofver hannem / hver hafde sex Vinger / med to skiulte hver sit Ansict / oc med ti skiulte hver sine Fødder / oc fløy med to. | 2 Above it stood the seraphims: each one had six wings; with twain he covered his face, and with twain he covered his feet, and with twain he did fly. |
| 3 og de råbte til hverandre: »hellig, hellig, hellig er Hærskares Herre, al jorden er fuld af hans herlighed!« | 3 Oc den eene raabte til den anden / oc sagde: Hellig / Hellig / Hellig er den HErre Zebaoth / All Jordens Fylde er hans Ære / | 3 And one cried unto another, and said, Holy, holy, holy, is the LORD of hosts: the whole earth is full of his glory. |
| 4 Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg. | 4 Oc Ofverdørtræene rystede / af den Raaberis Røst / oc Huusit blef fuld af Røg. | 4 And the posts of the door moved at the voice of him that cried, and the house was filled with smoke. |
| 5 Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!« | 5 Da sagde jeg / Vee mig / thi jeg tagde / Thi jeg hafver ureene Læber / oc jeg boor iblant et Folck som hafver ureene Læber / thi mine Øyne hafve feit Kongen / den HErren Zebaoth. | 5 Then said I, Woe is me! for I am undone; because I am a man of unclean lips, and I dwell in the midst of a people of unclean lips: for mine eyes have seen the King, the LORD of hosts. |
| 6 Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; | 6 Da fløy een af de Seraphim til mig / oc hand hafde en Gløde i sin Haand / (som) hand toog af altret med en Tang : | 6 Then flew one of the seraphims unto me, having a live coal in his hand, which he had taken with the tongs from off the altar: |
| 7 det lod han røre min mund og sagde: »Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!« | 7 Oc hand lood den røre ved mjn Mund / oc sagde : See / denne hafver rørt vede dine LÆber / oc djn Misgierning Skal bortvige / oc djn Synd forsonis. | 7 And he laid it upon my mouth, and said, Lo, this hath touched thy lips; and thine iniquity is taken away, and thy sin purged. |
| 8 Så hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?« Og jeg sagde: »Her er jeg, send mig!« | 8 Oc jeg hørde HErrens Røst / som sagde / Hvem skal jeg sende? Oc hvo vil fare os (der hen?) Da sagde jeg: See / (Her er) jeg / send mig. | 8 Also I heard the voice of the Lord, saying, Whom shall I send, and who will go for us? Then said I, Here am I; send me. |
| 9 Da sagde han: »Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal i intet fatte, se kun, dog skal i intet indse! | 9 Oc hand sagde / Gack bort / oc sjg til dette Folck / HØrer flittelig / oc mercker icke / Oc seer flittelig / oc forstaar icke. | 9 And he said, Go, and tell this people, Hear ye indeed, but understand not; and see ye indeed, but perceive not. |
| 10 Gør hjertet sløvt på dette folk, gør dets ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørene, ej heller fatte med hjertet og omvende sig og læges.« | 10 Giør dette Folckis Hierte seedt / oc deeres Øren tunge / oc styg deres Øyne til / ad de icke / maa skee / see med deres Øyne / oc høre med deres Øren / oc forstaae med deres Hierte / oc omvende dem / ad mand kunde læge de. | 10 Make the heart of this people fat, and make their ears heavy, and shut their eyes; lest they see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart, and convert, and be healed. |
| 11 Jeg spurgte: »Hvor længe, herre?« og han svarede: »til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og ager jorden ligger som ørk!« | 11 Men jeg sagde / Hvor længe HErre? Oc hand sagde / Jndtil Stæderne blifve øde / uden Jndbyggere / oc Huusene foruden Folck / oc Marckene ligge plat øde. | 11 Then said I, Lord, how long? And he answered, Until the cities be wasted without inhabitant, and the houses without man, and the land be utterly desolate, |
| 12 og Herren vil fjerne menneskene, og tomhed skal brede sig i landet; | 12 Thi HErren skal bortdrifve Folcket langt hen / oc Landet skal blifve meget forladet. | 12 And the LORD have removed men far away, and there be a great forsaking in the midst of the land. |
| 13 og er der endnu en tiendedel deri, skal også den udryddes som en terebinte eller eg, af hvilken en stub bliver tilbage, når den fældes. Dens stub er hellig sæd. | 13 Dog skal endnu den tiende Part blifve der udi / oc den skal komme igien oc blifve til ad brændis / som et flags Eeg oc et andet (flag Eeg) hvilcke der blifve bestandige / endog Bladene slaaes af dem / (Saa skal) en hellig Sæd (være) dens bestandighed. | 13 But yet in it shall be a tenth, and it shall return, and shall be eaten: as a teil tree, and as an oak, whose substance is in them, when they cast their leaves: so the holy seed shall be the substance thereof. |