Esajas bog 62 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 For Zions skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets ret rinder op som lys, som en luende fakkel dets frelse. | 1 LXII. Capitel. FOr Zions skyld vil jeg icke tie / oc for Jerusalems skyld vil jeg icke holde stille / indtil dens Retfærdighed udgaar som Skinnet / oc dens Salighed brænder som et Blus. | 1 For Zion's sake will I not hold my peace, and for Jerusalem's sake I will not rest, until the righteousness thereof go forth as brightness, and the salvation thereof as a lamp that burneth. |
| 2 Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herrens mund skal nævne. | 2 Oc Hedningene skulle see djn Retfærdighed / oc alle Konger djn Herlighed / O du skalt kaldis med et nyt Nafn / hvilcket HErrens Mund skal næfne. | 2 And the Gentiles shall see thy righteousness, and all kings thy glory: and thou shalt be called by a new name, which the mouth of the LORD shall name. |
| 3 Og du bliver en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud. | 3 Oc du skalt blifve en zierlig Kongelig Hat i din Guds Haand. | 3 Thou shalt also be a crown of glory in the hand of the LORD, and a royal diadem in the hand of thy God. |
| 4 Du kaldes ej mer »den forladte«, dit land »den ensomme«; nej, »velbehag« kaldes du selv, og dit land kaldes »hustru«. Thi Herren har velbehag i dig, dit land skal ægtes. | 4 Mand skal icke meere kalde dig den Forladne / ey heller skal dit land kaldis ydermeere ødelagt / Men du skalt kaldis min Lyst i det / Oc dit Land en Ecte-Hustru / Thi HErren hafver lyst til dig / oc dit Land skal være en Ecte hustru. | 4 Thou shalt no more be termed Forsaken; neither shall thy land any more be termed Desolate: but thou shalt be called Hephzibah, and thy land Beulah: for the LORD delighteth in thee, and thy land shall be married. |
| 5 Som ynglingen ægter en jomfru, så din bygmester dig, som brudgom glædes ved brud, så din Gud ved dig. | 5 Thi som en ung Karl skal holde Ecteskab med en Jomfru / skulle dine Børn holde Ecteskab med dig / Oc (som) en Brudgom glæder sig ve en Brud / skal oc din Gud glæde sig ved dig. | 5 For as a young man marrieth a virgin, so shall thy sons marry thee: and as the bridegroom rejoiceth over the bride, so shall thy God rejoice over thee. |
| 6 Jeg sætter vægtere på dine mure, Jerusalem; ingen sinde bag eller nat skal de tie. I, som minder Herren, und jer ej ro | 6 O Jerusalem jeg hafver skickit Væctere paa dine Muure som skulle aldrig tie stille / den gandske Dag eller den gandske Nat : J som paaminde om HErren / j skulle icke tie stille : | 6 I have set watchmen upon thy walls, O Jerusalem, which shall never hold their peace day nor night: ye that make mention of the LORD, keep not silence. |
| 7 og lad ham ikke i ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til pris på jorden. | 7 Oc gifver hannem ingen Roo / indtil hand beskicker / oc indtil hand sætter Jerusalem til Lof paa Jorden. | 7 And give him no rest, till he establish, and till he make Jerusalem a praise in the earth. |
| 8 Herren svor ved sin højre, sin vældige arm: Jeg giver ej mer dine fjender dit korn til føde; mosten, du sled for, skal udlandets sønner ej drikke; | 8 HErren foor ved sin høyre Haand / oc ved sin Mactis Arm / Jeg vil icke meere gifve dine Fiender dit Korn ad æde / ey heller lade dem Fremmedis Børn dricke din Vjnmost / som du hafver arbeydit for. | 8 The LORD hath sworn by his right hand, and by the arm of his strength, Surely I will no more give thy corn to be meat for thine enemies; and the sons of the stranger shall not drink thy wine, for the which thou hast laboured: |
| 9 nej, de, der høster, skal spise prisende Herren; de, der sanker, skal drikke i min hellige forgård. | 9 De som det indsancke / skulle æde det / oc lofve HErren / oc de som samle den / skulle dricke den i min Helligdoms Forgaarde. | 9 But they that have gathered it shall eat it and praise the LORD; and they that have brought it together shall drink it in the courts of my holiness. |
| 10 Drag ud gennem portene, drag ud, ban folket vej, byg vej, byg vej, sank alle stenene af, rejs banner over folkeslagene! | 10 Gaar fræm / gaar fræm / igiennem Portene / sletter Folckens Vey / giører Bane / giører Bane / ja den slagne Vey / rydder Steene bort / opløfter en bannere ofver Folckene. | 10 Go through, go through the gates; prepare ye the way of the people; cast up, cast up the highway; gather out the stones; lift up a standard for the people. |
| 11 Se, Herren lader det høres til jordens ende: Sig til Zions datter: »se, din Frelse kommer, se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham!« | 11 See / HErren alder sig høre til Verdens ende / siger Zions Datter / See / din Salighed kommer / See / hans løn er med hannem / oc hans Gierning for hannem. | 11 Behold, the LORD hath proclaimed unto the end of the world, Say ye to the daughter of Zion, Behold, thy salvation cometh; behold, his reward is with him, and his work before him. |
| 12 De skal kaldes: Det hellige folk, Herrens genløste, og du: Den søgte, en by, som ej er forladt. | 12 Oc de skulle kalde dem / et Folck / HErrens Jgienløste / oc dig skal mand kalde en Søgt / ja en Stad som icke forladen. | 12 And they shall call them, The holy people, The redeemed of the LORD: and thou shalt be called, Sought out, A city not forsaken. |