Esajas bog 65 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jeg havde svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« Til et folk, der ej påkaldte mig. | 1 LXV. Capitel. JEg er blefven søgt af dem som icke spurde (efter mig/) Jeg er blefven funden af dem som icke leete efter mig / Jeg sagde til et Folck som icke er kaldit efter mit nafn / See / (her er) jeg / (her er) Jeg. | 1 I am sought of them that asked not for me; I am found of them that sought me not: I said, Behold me, behold me, unto a nation that was not called by my name. |
| 2 Jeg udbredte dagen lang hænderne til et genstridigt folk, der vandrer en vej, som er ond, en vej efter egne tanker, | 2 Jeg udbredde mine Hænder den gandske Dag / til et ulydigt Folck / til dem som vandre efter deres egne tancker / paa en Vey som icke er god. | 2 I have spread out my hands all the day unto a rebellious people, which walketh in a way that was not good, after their own thoughts; |
| 3 et folk, som uden ophør krænker mig op i mit åsyn, som slagter ofre i haver, lader offerild lue på teglsten, | 3 Til det Folck / til dem som er fortørne mig / altjd for mit Ansict som offre i Urtegaardene / oc giøre Røgelse paa Teglsteene. | 3 A people that provoketh me to anger continually to my face; that sacrificeth in gardens, and burneth incense upon altars of brick; |
| 4 som tager sæde i grave og om natten er på skjulte steder, som spiser svinekød og har væmmelige ting i deres skåle, | 4 Som boe iblant Grafverne / oc holde dem om Natten i Steder som mand ellers pleyer ad vare sig for / som æde Svine-Kiød / oc hafve vederstyggeligt Saad i deres Gryder. | 4 Which remain among the graves, and lodge in the monuments, which eat swine's flesh, and broth of abominable things is in their vessels; |
| 5 som siger: »Bliv mig fra livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De folk er som røg i min næse, en altid luende ild; | 5 Som sige / Holt dig hos dig / kom icke til mig / thi jeg er helligere end du. De ere en Røg i mjn Vrede / en Jld som skal brænde den gandske Dag. | 5 Which say, Stand by thyself, come not near to me; for I am holier than thou. These are a smoke in my nose, a fire that burneth all the day. |
| 6 se, det står skrevet for mit åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres brystfold | 6 See / Det staar skrefvit for mig / Jeg vil icke tie / Men betale / oc jeg vil betale (det) i deres Skiød / | 6 Behold, it is written before me: I will not keep silence, but will recompense, even recompense into their bosom, |
| 7 deres egen og fædrenes brøde, begge med hinanden, siger Herren, de, som tændte offerild på bjergene og viste mig hån på højene: Deres løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres brystfold. | 7 Eders Misgierninger oc eders Fædres Misgierninger tilhobe / sagde HErren / De som giorde Røgelse paa Biergene / oc jeg vil tilmaale (dem) deres forrige Gierninger id eres Skjød. | 7 Your iniquities, and the iniquities of your fathers together, saith the LORD, which have burned incense upon the mountains, and blasphemed me upon the hills: therefore will I measure their former work into their bosom. |
| 8 Så siger Herren: Som man, når der findes saft i druen, siger: »læg den ej øde, thi der er velsignelse deri!« Så gør jeg for mine tjeneres skyld for ikke at ødelægge alt. | 8 Saa sagde HErren / ligesom naar der findis Most i Vjndruen / oc mand siger / Fordærf det icke / Thi der er en Velsignelse udi / Saa vil jeg det giøre for mine Tieneres skyld / ad jeg vil icke fordærfve det altsammen. | 8 Thus saith the LORD, As the new wine is found in the cluster, and one saith, Destroy it not; for a blessing is in it: so will I do for my servants' sakes, that I may not destroy them all. |
| 9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine bjerges arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine tjenere bo; | 9 Men Jeg vil lade udkomme Sæd af Jacob / oc af Juda / den som skal eje mine Bierge / Oc mine udvalde skulle besidde det / Oc mine Tienere skulle boe der. | 9 And I will bring forth a seed out of Jacob, and out of Judah an inheritor of my mountains: and mine elect shall inherit it, and my servants shall dwell there. |
| 10 Saron bliver småkvægets græsgang, i Akors dal skal hornkvæget ligge for mit folk, som opsøger mig. | 10 Oc Saron skal blifve til en Faarestj / Oc achors Dal til Lejr til Fæ for mit Folck / ja dem som søge mig. | 10 And Sharon shall be a fold of flocks, and the valley of Achor a place for the herds to lie down in, for my people that have sought me. |
| 11 Men i, som svigter Herren og glemmer mit hellige bjerg, dækker bord for lykkeguden, blander drikke for skæbneguden, | 11 Oc J forlade HErren / forglemme mig hellige Bierg / rede Bord til Gad / oc skencke fuld Drickoffer til Mem / | 11 But ye are they that forsake the LORD, that forget my holy mountain, that prepare a table for that troop, and that furnish the drink offering unto that number. |
| 12 jeg giver jer sværdet i vold, i skal alle knæle til slagtning, fordi i ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit mishag, valgte, hvad ej var min vilje. | 12 Oc Jeg vil tælle eder til Sverdet / oc J skulle alle bøye eder til ad slactes / Derfor ad jeg kaldede / oc j svarede icke / Jeg talede oc j hørde icke / Men giorde det som mig ilde behagede / oc udvalde det / som jeg icke hafde lyst til. | 12 Therefore will I number you to the sword, and ye shall all bow down to the slaughter: because when I called, ye did not answer; when I spake, ye did not hear; but did evil before mine eyes, and did choose that wherein I delighted not. |
| 13 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, mine tjenere skal spise, men i skal sulte, se, mine tjenere skal drikke, men i skal tørste, se, mine tjenere skal glædes, men i skal beskæmmes, | 13 Derfor saa sagde den HErre HErre / See / mine Tienere skulle æde / men J skulle hungre : See / Mine Tienere skulle dricke / men j skulle tørste : See / mine Tienere skulle glædes / Men j skulle beskæmmes. | 13 Therefore thus saith the Lord GOD, Behold, my servants shall eat, but ye shall be hungry: behold, my servants shall drink, but ye shall be thirsty: behold, my servants shall rejoice, but ye shall be ashamed: |
| 14 se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men i skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd. | 14 See / mine Tienere skulle frydes af Hiertens Glæde / Men j skolle skrige af Hiertesorg / oc hyle for Aandens forstyrrelse. | 14 Behold, my servants shall sing for joy of heart, but ye shall cry for sorrow of heart, and shall howl for vexation of spirit. |
| 15 Eders navn skal i efterlade mine udvalgte som forbandelsesord: »Den Herre Herren give dig slig en Død!« men mine tjenere skal kaldes med et andet navn. | 15 Oc J skulle lade mine udvalde eders nafn til en Eed / oc den HErre HErre skal ihielslaa dig / oc kalde sine Tienere med et andet nafn. | 15 And ye shall leave your name for a curse unto my chosen: for the Lord GOD shall slay thee, and call his servants by another name: |
| 16 Den, som velsigner sig i landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums trængsler, skjult for mit blik. | 16 Ad hvo som velsigner sig paa Jorden / Hand skal velsigne sig i Gud Amen / oc hvo som svær paa Jorden / hand skal svære ved Guds Amen / thi de forsige Angister ere forglemte / oc thi de skiulte sig for mine Øyne. | 16 That he who blesseth himself in the earth shall bless himself in the God of truth; and he that sweareth in the earth shall swear by the God of truth; because the former troubles are forgotten, and because they are hid from mine eyes. |
| 17 Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; | 17 Thi see / Jeg skaber ny Himle oc ny Jord / oc de forsige skulle icke ihukommes / eller legges paa Hierte. | 17 For, behold, I create new heavens and a new earth: and the former shall not be remembered, nor come into mind. |
| 18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd; | 18 Men glæder eder oc fryder eder ævindeligen (ved det) som jeg skaber / Thi see / Jeg skaber Jerusalem til Fryd / oc dens Folck til Glæde. | 18 But be ye glad and rejoice for ever in that which I create: for, behold, I create Jerusalem a rejoicing, and her people a joy. |
| 19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. | 19 Oc jeg vil fryde mig i Jerusalem / oc glæde mig iblant mit Folck / oc der skal icke meere høris Graadis Røst eller Klagis Røst i den. | 19 And I will rejoice in Jerusalem, and joy in my people: and the voice of weeping shall be no more heard in her, nor the voice of crying. |
| 20 Der skal ikke være børn, der dør som spæde, eller olding, som ikke når sine dages tal thi den yngste, som dør, er hundred år, og forbandet er den, som ej når de hundred. | 20 Der fra skal icke meere være et Barn paa (faa) Dage / eller en gammel Mand som jo skal fylde sine Dage / Thi det barn som er blefvit hundrede Aar gammel skal døø / Oc den Syndere som er hundrede Aar gammel / skal forbandis. | 20 There shall be no more thence an infant of days, nor an old man that hath not filled his days: for the child shall die an hundred years old; but the sinner being an hundred years old shall be accursed. |
| 21 Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; | 21 Oc de skulle bygge Huus oc boe / oc plante Vjngaarde / oc æde deres Fruct. | 21 And they shall build houses, and inhabit them; and they shall plant vineyards, and eat the fruit of them. |
| 22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; | 22 De skulle icke bygge / ad en anden skal boo / de skulle icke plante / ad en anden skal æde / Thi som Træenes Dag / skulle mit Folckis Dage være / oc mine udvalde skulle lade deres Hæders Gierning blifve gammel. | 22 They shall not build, and another inhabit; they shall not plant, and another eat: for as the days of a tree are the days of my people, and mine elect shall long enjoy the work of their hands. |
| 23 de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er Herrens velsignede æt og har deres afkom hos sig. | 23 De skulle icke arbeyde forgæfs / oc ey føde til Forskreckelse / Thi de ere deres Sæd som ere velsignede af HErren / oc deres jdelig Afkomme med dem. | 23 They shall not labour in vain, nor bring forth for trouble; for they are the seed of the blessed of the LORD, and their offspring with them. |
| 24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. | 24 Oc det skal skee / før end de skulle raabe / da vil jeg svare / naar de endnu tale / da vil jeg svare / naar de endnu tale / da vil jeg høre. | 24 And it shall come to pass, that before they call, I will answer; and while they are yet speaking, I will hear. |
| 25 Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen, men slangen får støv til brød; der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger Herren. | 25 En Ulf oc et Lam skulle fødis tilhobe / oc en Løve skal æde Halm / som Oxen / ec en Slanges spjse skal være Støf / De skulle icke giøe ont eller fordærfve paa alt mit hellige Bierg / sagde HErren. | 25 The wolf and the lamb shall feed together, and the lion shall eat straw like the bullock: and dust shall be the serpent's meat. They shall not hurt nor destroy in all my holy mountain, saith the LORD. |