Esajas bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og det skete i de dage da Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, at kong Rezin af Syrien og Remaljas søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til. | 1 VII. Capitel OC det skeede ud i Achas Jotham Søns /Uziæ Søns / Juda Kongis tjd / Da opdrog Rezin / Kongen af Syrin / oc Peka Remaliæ Jsraels Kongis Søns til Jerusalem / ad trjge imod den / men hand kunde icke ofvervinde den. | 1 And it came to pass in the days of Ahaz the son of Jotham, the son of Uzziah, king of Judah, that Rezin the king of Syria, and Pekah the son of Remaliah, king of Israel, went up toward Jerusalem to war against it, but could not prevail against it. |
| 2 Da det meldtes Davids hus, at syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for vinden. | 2 Da blev det kundgiort for Davids Huus / som sagdis : De Syrier forlade dem paa Ephraim / oc hans Hierte befvede / oc hans Folckis Hierte som Træpene i Skouen (monne) befve for Væjr. | 2 And it was told the house of David, saying, Syria is confederate with Ephraim. And his heart was moved, and the heart of his people, as the trees of the wood are moved with the wind. |
| 3 Så sagde Herren til Esajas: »Med din søn Sjearjasjub« skal du gå Akaz i møde ved enden af øvredammens vandledning ved vejen til blegepladsen | 3 Men HErren sagde til Esaiam: Gack nu ud mod Achas / du oc Sear Jasub djn Søn / tl Vandrendernes ende / hos det øfverste Fiskevand / til den slagne Vey hos Fazfvernes Agger / Oc sjg til hannem / Forvar dig oc blif stille / fryct icke / oc lad icke dit Hierte mistrøstis fordrifve to Stycker rygende Brande / (som er) for ReZins oc de Syrers / oc for Remaliæ Søns hastige Vrede / | 3 Then said the LORD unto Isaiah, Go forth now to meet Ahaz, thou, and Shearjashub thy son, at the end of the conduit of the upper pool in the highway of the fuller's field; |
| 4 og sige til ham: Tag dig i vare og hold dig i ro! Frygt ikke og lad ikke dit hjerte ængste sig for disse to rygende brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas søns fnysende vrede! | 4 Ad de Syrer giorde et ont anslag imod dig / (itim) Ephraim oc Remaliæ Søn / oc sige : | 4 And say unto him, Take heed, and be quiet; fear not, neither be fainthearted for the two tails of these smoking firebrands, for the fierce anger of Rezin with Syria, and of the son of Remaliah. |
| 5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas søn har lagt onde råd op imod dig og siger: | 5 Vi ville drage op til Juda / oc opvæcke den / oc rifve den til os / oc giøre Tabeals Søn til Konge der udi. | 5 Because Syria, Ephraim, and the son of Remaliah, have taken evil counsel against thee, saying, |
| 6 lad os drage op mod Juda og indjage det skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals søn til konge der! | 6 (Men) saa sagde den HErre HErre / Det skal icke blifve bestandigt / oc ey saa gaa til. | 6 Let us go up against Judah, and vex it, and let us make a breach therein for us, and set a king in the midst of it, even the son of Tabeal: |
| 7 Derfor, så siger den Herre Herren: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske! | 7 Thi Damascus skal være Hofvet i Syria / oc ReZin / Hofve | 7 Thus saith the Lord GOD, It shall not stand, neither shall it come to pass. |
| 8 Thi syriens hoved er Damaskus, og Damaskus's hoved er rezin, og om fem og tresindstyve år er Efraim knust og ikke længer et folk. | 8 t i Damasco: Oc efter fem oc tresindstive Aar skal Ephraim nedslaais / ad de skulle icke meere være et Folck. | 8 For the head of Syria is Damascus, and the head of Damascus is Rezin; and within threescore and five years shall Ephraim be broken, that it be not a people. |
| 9 Og Efraims hoved er Samaria, og Samarias hoved er Remaljas søn. Er i ikke troende, bliver i ikke boende.« | 9 Oc Samaria skal være HOfvedet i Ephraim / oc Remæliæ Søn / Hofvet i Samaria: Om J icke blifve forsickrede. | 9 And the head of Ephraim is Samaria, and the head of Samaria is Remaliah's son. If ye will not believe, surely ye shall not be established. |
| 10 fremdeles sagde Herren til Akaz: | 10 Oc HErren talede ydermeere til Achas / oc sagde : | 10 Moreover the LORD spake again unto Ahaz, saying, |
| 11 »Kræv dig et tegn af Herren din Gud nede i dødsriget eller oppe i himmelen!« | 11 Begær dig et Tegn af HErren djn Gud / begær neden i det dybe / eller ofven af i det Høye. | 11 Ask thee a sign of the LORD thy God; ask it either in the depth, or in the height above. |
| 12 Men Akaz svarede: »Jeg kræver intet, jeg frister ikke Herren.« | 12 Men Achas sagde / Jeg vil icke begære / oc jeg vil icke friste HErren. | 12 But Ahaz said, I will not ask, neither will I tempt the LORD. |
| 13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids Hus! er det eder ikke nok at trætte mennesker, siden i også trætter min Gud? | 13 Da sagde hand : Nu vel / hører j af Davids Huus / Er det eder forlidet / ad J besvære Folcket / ad J ville oc besvære mjn Gud? | 13 And he said, Hear ye now, O house of David; Is it a small thing for you to weary men, but will ye weary my God also? |
| 14 Derfor vil Herren selv give eder et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel«. | 14 Derfor skal HErren self gifve eder et Tegn / See / JOmfruen er Fructsommelig / oc føder en Søn / oc du skalt kalde hand Nafn Jmmanuel. | 14 Therefore the Lord himself shall give you a sign; Behold, a virgin shall conceive, and bear a son, and shall call his name Immanuel. |
| 15 Surmælk og vildhonning skal være hans føde, ved den tid han ved at vrage det onde og vælge det gode; | 15 Hand skal æde Smør oc Honnig / indtil hand forstaar / ad forskiude det Onde / oc ad udvæle det Gode. | 15 Butter and honey shall he eat, that he may know to refuse the evil, and choose the good. |
| 16 thi før drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal landet, for hvis to konger du gruer, være folketomt. | 16 Thi før end Barnet skal ofrstaa ad forskiude det Onde / oc udvæle det Gode / da skal Landet hvilcket du gruer for / forladis af dets tvende konger. | 16 For before the child shall know to refuse the evil, and choose the good, the land that thou abhorrest shall be forsaken of both her kings. |
| 17 Over dig, dit folk og din faders hus vil Herren bringe dage, hvis lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: assyrerkongen!« | 17 (Men)HErren skal lade Dage komme ofver dig / oc ofver dit Folck / oc ofver djn Faders Huus / som icke ere komne / siden den tjd ad Ephraim vigede fra Juda / (ved) Kongen af Afsyrien. | 17 The LORD shall bring upon thee, and upon thy people, and upon thy father's house, days that have not come from the day that Ephraim departed from Judah; even the king of Assyria. |
| 18 På hin dag skal Herren fløjte ad fluerne ved udløbet af Ægyptens strømme og ad bierne i Assyrien; | 18 Oc det skal skee / paa den Tjd skal HErren hvidzle ad Fluen / som er hos Flodens ende i Ægypten / oc ad Bjen som er i Afsyrie Land / | 18 And it shall come to pass in that day, that the LORD shall hiss for the fly that is in the uttermost part of the rivers of Egypt, and for the bee that is in the land of Assyria. |
| 19 og de skal komme og alle til hobe kaste sig over dalkløfter og klipperevner, over hvert tjørnekrat og hvert vandingssted. | 19 Oc de skulle komme oc legge dem allesammen i de øde Dale / oc i Steenklipper / oc i alle Tornbuske / oc i alle herlige Træer. | 19 And they shall come, and shall rest all of them in the desolate valleys, and in the holes of the rocks, and upon all thorns, and upon all bushes. |
| 20 På hin dag afrager Herren med en hinsides floden lejet ragekniv, assyrerkongen, både hovedhåret og kroppens hår; ja, selv skægget skraber den af. | 20 Paa den samme Tjd skal HErren afrage med en leyed Rageknjf der ofver Floden / (det er) med Kongen af Afsyrien / Hofvedet / oc Haar af Fødderne / oc den skal ocsaa borttage Skægget. | 20 In the same day shall the Lord shave with a razor that is hired, namely, by them beyond the river, by the king of Assyria, the head, and the hair of the feet: and it shall also consume the beard. |
| 21 På hin dag kan en mand holde sig en ung ko og et par får; | 21 Oc det skal skee / paa den Tjd skal en Mand lade en Qvj-Kalf oc to faar lefve / | 21 And it shall come to pass in that day, that a man shall nourish a young cow, and two sheep; |
| 22 og på grund af den megen mælk, de giver, skal han spise sur mælk; thi surmælk og vildhonning skal enhver, der er tilbage i landet, spise. | 22 Oc det skal skee / for de skulle malcke saa meget / ad hand skal æde Smør / Thi hver som blifver til ofvers inde i Landet / hand skal æde Smør oc Honnig. | 22 And it shall come to pass, for the abundance of milk that they shall give he shall eat butter: for butter and honey shall every one eat that is left in the land. |
| 23 På hin dag skal det ske, at hvert et sted, hvor der nu er tusind vinstokke, tusind sekel sølv værd, skal blive til torn og tidsel; | 23 Oc det skal skee paa den Tjd / ad hver sted / hvor der var tusinde Vjntræ paa (som kunde gielde) tusinde Sølfpendinge / skal vorde til Torne oc til Rjs. | 23 And it shall come to pass in that day, that every place shall be, where there were a thousand vines at a thousand silverlings, it shall even be for briers and thorns. |
| 24 med pil og bue kommer man der, thi hele landet skal blive til torn og tidsel; | 24 Mand skal gaa djd med Pjle oc med Bue / Thi alt Landet skal vorde Torne oc Rjs / | 24 With arrows and with bows shall men come thither; because all the land shall become briers and thorns. |
| 25 og alle de bjerge, der nu dyrkes med hakke, skal man holde sig fra af frygt for torn og tidsel. Det bliver overdrev for okser og trædes ned af får. | 25 Oc til alle Bierge som pleyede ad hackis ad hacken / djd skalt du icke kunde komme af Fryct / for Torn oc Rjs / Men det skal være til ad slaa Øxen udi / oc lade Faar træde der paa. | 25 And on all hills that shall be digged with the mattock, there shall not come thither the fear of briers and thorns: but it shall be for the sending forth of oxen, and for the treading of lesser cattle. |