Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Esajas bog 9

1931

1647

King James Version

1 Men engang skal der ikke længer være mørke i det land, hvor der nu er trængsel; i fortiden bragte han skændsel over Zebulons og naftalis land, men i fremtiden bringer han ære over vejen langs søen, landet hinsides Jordan, hedningernes kreds. 1 IX. Capitel MEn det (Land) som blef trængt skal icke blifve (aldeelis) formørcket / thi i der første giorde hand Sebulons Land / oc Nephthali Land foractelig / men der efter giorde hans det herligt / (Oc det) paa veyen mod Hafvet / ofvre Jordanen i Hedninges Galilæa. 1 Nevertheless the dimness shall not be such as was in her vexation, when at the first he lightly afflicted the land of Zebulun and the land of Naphtali, and afterward did more grievously afflict her by the way of the sea, beyond Jordan, in Galilee of the nations.
2 Det folk, som vandrer i mørke, skal skue så stort et lys; lys stråler frem over dem, som bor i mulmets land. 2 Det Folck / som vandre i Mørcket / saa et stoort Lius / (ja) de der fkinde et Lius ofver dem som boede i Dødsens Skugges Land. 2 The people that walked in darkness have seen a great light: they that dwell in the land of the shadow of death, upon them hath the light shined.
3 Du gør fryden mangfoldig, glæden stor, de glædes for dit åsyn, som man glædes i høst, ret som man jubler, når bytte deles. 3 Du formeerede Folcket / gu giorde dem Glæden stoor. De glædde sig for dig / lige som der er Glæde om Høsten / (ja) saa som mand er glad / naar mand uddeeler Byttet. 3 Thou hast multiplied the nation, and not increased the joy: they joy before thee according to the joy in harvest, and as men rejoice when they divide the spoil.
4 Thi dets tunge åg og stokken til dets ryg, dets drivers kæp, har du brudt som på midjans dag; 4 Thi hans Byrdis Aag / oc hans Skuldres Rjs / ja Drifverens Kiep / hafver du sønderbrut / som i Madians tjd. 4 For thou hast broken the yoke of his burden, and the staff of his shoulder, the rod of his oppressor, as in the day of Midian.
5 ja, hver en støvle, der tramper i striden, og kappen, der søles i blod, skal brændes og ende som luernes rov. 5 Der den gandske Strjd deres som stridde skeede med Bulder / oc KLæderne blefve Sølet i Blood / oc opbrændt / (som) det der fortæris med Jld. 5 For every battle of the warrior is with confused noise, and garments rolled in blood; but this shall be with burning and fuel of fire.
6 Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, fredsfyrste. 6 Thi et Barn er født os / en Søn er gifven os / oc Fyrstedømmet skal være paa hans Skuldre / oc hans Nafn skal kaldis Underlig / Raadgifvere / Gud U/ Kempe / ævigheds Fader / Freds Fyrste. 6 For unto us a child is born, unto us a son is given: and the government shall be upon his shoulder: and his name shall be called Wonderful, Counsellor, The mighty God, The everlasting Father, The Prince of Peace.
7 Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskares Herres nidkærhed gør det.7 Dette Fyrstendoms oc Fredens stoorhed skal være uden ende / ofver Davids Stool / oc ofver hans Kongerige / til ad befæste det / oc til ad opholde det med Ræt oc Retfærdighed / fra nu oc indtil ævig Tjd : HErrens Zebaoths Njdkierhed skal giøre det. 7 Of the increase of his government and peace there shall be no end, upon the throne of David, and upon his kingdom, to order it, and to establish it with judgment and with justice from henceforth even for ever. The zeal of the LORD of hosts will perform this.
8 Et ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned; 8 HErren hafver sendt et Ord i Jacob / oc det er faldet i Jsrael / 8 The Lord sent a word into Jacob, and it hath lighted upon Israel.
9 alt folket får det at kende, Efraim og Samarias borgere. Thi de siger i hovmod og hjertets stolthed: 9 Ad de skulle vide / ja Folcket altsammen / Ephraim / oc de som boe i Samaria / for de sige af Hofferdighed oc stoort Mood : 9 And all the people shall know, even Ephraim and the inhabitant of Samaria, that say in the pride and stoutness of heart,
10 »Teglsten faldt, vi bygger med kvader, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet!« 10 Teglsteenene ere faldne / Men vi ville opbygge med huggen Steen : Morbærtræene ere ophugne / Men vi ville sætte Cedertræ derfor. 10 The bricks are fallen down, but we will build with hewn stones: the sycamores are cut down, but we will change them into cedars.
11 Da rejser Herren dets uvenner mod det og ægger dets fjender op, 11 Oc HErren skal ophøye ReZins Fiender ofver hannem / oc beblande hans Fiender. 11 Therefore the LORD shall set up the adversaries of Rezin against him, and join his enemies together;
12 syrerne forfra, filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet gab. Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud. 12 De Syrer for / oc de Philister bag / oc de skulle æde Jsrael med fuld Mund : J alt dette er hans Vrede icke afvendt / men hans Haand er endnu udrackt. 12 The Syrians before, and the Philistines behind; and they shall devour Israel with open mouth. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
13 Men til ham, der slår det, vender folket ej om, de, søger ej Hærskares Herre. 13 Oc Folcket er icke omvend til den som slaar det / oc de søgte icke den HErre Zebaoth. 13 For the people turneth not unto him that smiteth them, neither do they seek the LORD of hosts.
14 Da hugger Herren hoved og hale af Israel, palme og siv på en eneste dag. 14 Derfor hafver HErren huggit af Jsrael Hofvet oc Hale / Green oc Sjf paa een Dag. 14 Therefore the LORD will cut off from Israel head and tail, branch and rush, in one day.
15 Den ældste og agtede er hoved, løgnprofeten er hale. 15 En Gammel oc en Hæderlig hand er hofvedet / men en Prophet som lærer Løgn / hand er Halen. 15 The ancient and honourable, he is the head; and the prophet that teacheth lies, he is the tail.
16 De ledende i dette folk leder vild, og de, der ledes, opsluges. 16 Thi de som prjse dette Folck salig / skulle være de som forføre det / oc de som ere prjste salige derudi / ere opslugede. 16 For the leaders of this people cause them to err; and they that are led of them are destroyed.
17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge mænd, har ej medynk med dets faderløse og enker. Thi alle er niddinger og ugerningsmænd, og hver en mund taler dårskab. Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud. 17 Derfor kand HErren icke glæde sig ofver de unge Karle der udi / oc ey forbarme sig ofver Faderløse der udi / oc Encker der udi / Thi hver hand er en Øyenskalck oc Ond / oc hver Mand taler Daarlighed / Udi alt dette er hans Vrede icke afvendt / men hans Haand der endnu udract. 17 Therefore the Lord shall have no joy in their young men, neither shall have mercy on their fatherless and widows: for every one is an hypocrite and an evildoer, and every mouth speaketh folly. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
18 Thi gudløshed brænder som ild, fortærer torn og tidsel, sætter ild på det tætte krat, så det hvirvler op i røg. 18 Thi ugudelighed er optændt som Jlden / den skal fortære Torne oc Rjs / oc skal optændis i de indvicklede Qvist i Skoven / oc de fare op med en høy Røg. 18 For wickedness burneth as the fire: it shall devour the briers and thorns, and shall kindle in the thickets of the forest, and they shall mount up like the lifting up of smoke.
19 Ved Hærskares Herres vrede står landet i brand, og folket bliver som føde for ilden; de skåner ikke hverandre. 19 Landet er formørcket i den HErre Zebaoths hastge Vrede / oc Folocket er som det der fortæris af Jld / de skulle icke spar den eene den anden. 19 Through the wrath of the LORD of hosts is the land darkened, and the people shall be as the fuel of the fire: no man shall spare his brother.
20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin næstes kød, 20 Oc der skal een røfve paa den høyre side / oc dog lide Hunger / oc der skal een æde paa den venstre side / men de skulle dog icke mættes / de skulle æde hver sin Arms Kiød / 20 And he shall snatch on the right hand, and be hungry; and he shall eat on the left hand, and they shall not be satisfied: they shall eat every man the flesh of his own arm:
21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud.21 Manasse Ephraim / oc Ephraim Manasse / de med hver andre imod Juda : Udi alt dett er hans Vrede afvendt / men hans Haand er endnu udrakt.21 Manasseh, Ephraim; and Ephraim, Manasseh: and they together shall be against Judah. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel