Esters bog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Den tredje dag iførte Ester sig det kongelige skrud og trådte ind i den indre gård til kongens palads, foran kongens palads, medens kongen sad på sin kongetrone i det kongelige palads ud imod indgangen. | 1 V. Capitel. OC det skeede paa den tredje Dag / da iførde Esther sig Kongelige (klæder/) oc stood i Gaarden hos Kongens Huus / inden til mod Kongens Huus: Oc Kongen sad paa sin Kongelige Stool / si ist Kongelige Huus / mod Dørren paa Huuset. | 1 Now it came to pass on the third day, that Esther put on her royal apparel, and stood in the inner court of the king's house, over against the king's house: and the king sat upon his royal throne in the royal house, over against the gate of the house. |
| 2 Da kongen så dronning Ester stå i gården, fandt hun nåde for hans øjne, og kongen rakte det gyldne scepter, som han havde i hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved spidsen af scepteret; | 2 Oc det skeede / der Kongen saa Esther / Dronningen / staa i Gaarden / fick hun Naade for hans Øyne / oc Kongen udracte til Esther Guldspjret som var i hans Haand : Da traadde Esther fræm / oc rørde ved det øfverste paa Spjret. | 2 And it was so, when the king saw Esther the queen standing in the court, that she obtained favour in his sight: and the king held out to Esther the golden sceptre that was in his hand. So Esther drew near, and touched the top of the sceptre. |
| 3 og kongen sagde til hende: »Hvad fattes dig, dronning Ester, og hvad er dit ønske? Om det så er halvdelen af riget, skal du få det! | 3 Da sagde Kongen til hende : Hvad skader dig / Dronning Esther? Oc hvad er din begæring? (var det) indtil halfdeelen af Kongeriget / da skulde det gifvis dig. | 3 Then said the king unto her, What wilt thou, queen Esther? and what is thy request? it shall be even given thee to the half of the kingdom. |
| 4 Ester svarede: »Hvis kongen synes, vil jeg bede kongen og Haman om i dag at komme til et gæstebud, jeg har gjort rede for ham.« | 4 Oc Esther sagde : Behager det Kongen vel / saa komme Kongen oc Aman i Dag til det Gæstebud / som jeg hafver tilridt for Hannem . | 4 And Esther answered, If it seem good unto the king, let the king and Haman come this day unto the banquet that I have prepared for him. |
| 5 Da sagde kongen: send hurtigt bud efter Haman, for at Esters ønske kan blive opfyldt!« Så kom Haman og kongen til det gæstebud, Ester havde gjort rede, | 5 Oc Kongen sagde : Lader Aman skynde sig / ad giøre som Esther hafver sagt . Oc Kongen skom / oc Aman / til Gæstebudet / som Esther hafve tilridt. | 5 Then the king said, Cause Haman to make haste, that he may do as Esther hath said. So the king and Haman came to the banquet that Esther had prepared. |
| 6 og da de sad ved vinen, sagde kongen til Ester: hvad er din bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit ønske? Om det så er halvdelen af riget, skal det tilstås dig! | 6 Da sagde Kongen til Esther i Gæstebudet ofver Vjnen : Hvad er din Bøn? Oc den skal gifvis dig / Oc hvad er din begæring? (Var det) end halfdeelen af Kongeriget / da skal det skee. | 6 And the king said unto Esther at the banquet of wine, What is thy petition? and it shall be granted thee: and what is thy request? even to the half of the kingdom it shall be performed. |
| 7 Ester svarede: »Min bøn og mit ønske er | 7 Da svarede Esther / oc sagde : Min Bøn oc min Begæring (er:) | 7 Then answered Esther, and said, My petition and my request is; |
| 8 hvis jeg har fundet nåde for kongens øjne, og hvis det synes kongen ret at opfylde min bøn og tilstå mig mit ønske, så komme kongen og Haman til et gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I morgen vil jeg da gøre, som kongen siger!« | 8 Hafver jeg fundit Naade for Kongens Øyne / oc om det behager Kongen vel / ad vide mig min Bøn / oc ad giøre min begæring / saa komme Kongen oc aman til det Gæstebud / som jeg vil rede til dem: Saa vil jeg giøre i Morgen som Kongen hafver sagt. | 8 If I have found favour in the sight of the king, and if it please the king to grant my petition, and to perform my request, let the king and Haman come to the banquet that I shall prepare for them, and I will do to morrow as the king hath said. |
| 9 Haman gik glad og vel til mode derfra den dag. Men da Haman så Mordokaj i kongens port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af pletten for ham, opfyldtes han af vrede mod Mordokaj. | 9 Da gik Aman den dag ud / gald oc med et got Mood. Oc som Aman saa Mardochæum i Kongens Port / ad hand stood icke op / ey heller rørde sig for hannem / da blev Aman fuld af Vrede paa Mardochæum: | 9 Then went Haman forth that day joyful and with a glad heart: but when Haman saw Mordecai in the king's gate, that he stood not up, nor moved for him, he was full of indignation against Mordecai. |
| 10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han bud efter sine venner og sin hustru Zeresj; . | 10 Dog Aman holt sig : Oc der hand kom hiem / da sendte hand hen oc lod hente sine Venner / oc Seres sin Hustru: | 10 Nevertheless Haman refrained himself: and when he came home, he sent and called for his friends, and Zeresh his wife. |
| 11 Og Haman talte til dem om sin overvættes rigdom og sine mange sønner og om al den ære, kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for fyrsterne og kongens folk. | 11 Oc Aman opreegnede for dem sin Rjgdoms Herlighed / oc sine mange Børn / oc alt sammen / hvorlunde Kongen hafde giort hannem saa stoor / oc ad hand hafde ophøyit hannem ofver Fyrsterne oc Kongens Tienere. | 11 And Haman told them of the glory of his riches, and the multitude of his children, and all the things wherein the king had promoted him, and how he had advanced him above the princes and servants of the king. |
| 12 Og Haman sagde: dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med kongen til det gæstebud, hun havde gjoet rede; og jeg er også indbudt af hende til i morgen sammen med kongen. | 12 Aman sagde ocsaa / oc Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud / som hun beridde / uden mig / oc jeg er ocsaa bøden til hende i Morgen med Kongen. | 12 Haman said moreover, Yea, Esther the queen did let no man come in with the king unto the banquet that she had prepared but myself; and to morrow am I invited unto her also with the king. |
| 13 Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne jøde Mordokaj sidde i kongens port.« | 13 Men jeg er icke fornøyet med alt dette / ald den tjd jeg seer mardochæum den Jøde sidde hos Kongens Port. | 13 Yet all this availeth me nothing, so long as I see Mordecai the Jew sitting at the king's gate. |
| 14 Da sagde hans hustru Zeresj og alle hans venner til ham: »Lad en galge rejse, halvtredsindstyve alen høj, og bed i morgen tidlig kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til gæstebudet med kongen. Det vandt Hamans bifald, og han lod galgen rejse. | 14 Da sagde Seres / hans Hustru / oc alle hans Venner / til hannem : Lad dem giøre et Træ halftredisinds tive Alne høyt / oc sjg i morgen til Kongen / ad de henge Mardochæum der paa / oc kom glad til Gæstebudet med Kongen. Dette behagede Aman vel / oc hand lod tilrede Træet. | 14 Then said Zeresh his wife and all his friends unto him, Let a gallows be made of fifty cubits high, and to morrow speak thou unto the king that Mordecai may be hanged thereon: then go thou in merrily with the king unto the banquet. And the thing pleased Haman; and he caused the gallows to be made. |