Esters bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kongen tillige med Haman var kommet til gæstebudet hos dronning spurgte kongen atter den dag Ester, medens de sad ved vinen: »Hvad er din bøn, dronning Ester? Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit ønske? Om det så er halvdelen af riget, skal det tilstås dig!« | 1 VII. Capitel. DEr Kongen var kommen oc Aman til Gæstebud / med Dronning Esther : Da sagde Kongen til Esther / ocsaa om anden Dagen / der hand hafde druckit Vjn : Hvad beder du Dronning Estyher / oc det skal gifvis dig / oc hvad er din begæring? (Var det) end det halfve Kongerige / da skal det skee. | 1 So the king and Haman came to banquet with Esther the queen. And the king said again unto Esther on the second day at the banquet of wine, What is thy petition, queen Esther? and it shall be granted thee: and what is thy request? and it shall be performed, even to the half of the kingdom. |
| 3 Dronning Ester svarede: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis kongen synes, giv mig så mit liv på min bøn og giv mig mit folk på mit ønske; | 3 Dronning Esther svarede oc sagde : Hafver jeg fundit Naade for dine øyne / O Konge / oc behager det Kongen vel / da gifvis mig mit Ljf for min Børns skyld / oc mit Folck for min begærings skyld. | 3 Then Esther the queen answered and said, If I have found favour in thy sight, O king, and if it please the king, let my life be given me at my petition, and my people at my request: |
| 4 thi jeg og mit folk er solgt til at udryddes, ihjelslås og tilintetgøres. var vi endda solgt som trælle og trælkvinder, ville jeg have tiet, thi så havde ulykken ikke været stor nok til at ulejlige kongen med!« | 4 Thi vi ere solde / jeg oc mit Folck / ad ødeleggis / ad ihielslaaes oc ad omkommes. Oc om vi motte selges til Trelle oc Tiniestepiger / saa vilde jeg hafde tagd / enddog Fienden kunde icke oprette Kongen den skade. | 4 For we are sold, I and my people, to be destroyed, to be slain, and to perish. But if we had been sold for bondmen and bondwomen, I had held my tongue, although the enemy could not countervail the king's damage. |
| 5 Da svarede kong Ahasverus dronning Ester: » »Hvem er han, og hvor er han, som har fået i sinde at gøre dette?« | 5 Da svarede Kong Asverus / oc sagde til Dronning Esther: Hvo er den? Eller hvor er hand / som torde tage det i sit Sind / ad giøre saa? | 5 Then the king Ahasuerus answered and said unto Esther the queen, Who is he, and where is he, that durst presume in his heart to do so? |
| 6 Ester svarede: en fjendsk og ildesindet mand, den onde Haman der!« Da blev Haman slaget af rædsel for kongen og dronningen. | 6 Oc Esther sagde : Den Fiende oc uven / er denne onde Aman : Oc Aman blef forfærdet for Kongen oc Dronningen. | 6 And Esther said, The adversary and enemy is this wicked Haman. Then Haman was afraid before the king and the queen. |
| 7 Og kongen rejste sig i vrede fra gæstebudet og gik ud i paladsets park, men Haman blev tilbage for al bønfalde dronning Ester om sit liv; thi han mærkede, at det var kongens faste vilje at styrte ham i ulykke. | 7 Oc Kongen stood op i sin hastighed fra Giestebudet / ofver Vjnen / oc gick i Haven hos Huuset : Oc Aman stood op / ad bede for sit Ljf / af Dronning Esther : Thi hand saa / ad der var allerede besluttet en ulycke ofver sig / af Kongen. | 7 And the king arising from the banquet of wine in his wrath went into the palace garden: and Haman stood up to make request for his life to Esther the queen; for he saw that there was evil determined against him by the king. |
| 8 Da kongen kom tilbage fra paladsets park til gæstebudsalen, havde Haman netop kastet sig ned over divanen, som Ester lå på. Så sagde kongen: »Vil han oven i købet øve vold imod dronningen her i huset i min nærværelse!« Næppe var det ord udgået af kongens mund, før man tilhyllede Hamans ansigt; | 8 Der Kongen kom ind igien af Haven hos Huuset / i Huuset som hand hafde druckit Vjn / da laa Aman ofver Bencken / som Esther sad paa : Da sagde Kongen : Vil hand oc giøre Kongen: Vil hand oc giøre Dronning Vold hos mig i Huuset? Der det Ord udgick af Kongens Mund / de skulde de Amans Ansict? | 8 Then the king returned out of the palace garden into the place of the banquet of wine; and Haman was fallen upon the bed whereon Esther was. Then said the king, Will he force the queen also before me in the house? As the word went out of the king's mouth, they covered Haman's face. |
| 9 og Harbona, en af hofmændene, der stod i kongens tjeneste, sagde: »Ved Hamans hus står allerede den halvtredsindstyve alen høje galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis ord dog var kongen til gavn!« Da sagde kongen: »Hæng ham i den!« | 9 Oc Harbona / een af Kammersvennene / sagde til Kongen : See / der staar ocsaa Træet / som Aman giorde til Marbochæum / som talde got for Kongen i Amans Gaard / halftredisindstive Alne høyt. Da sagde Kongen : Henger hannem der paa. | 9 And Harbonah, one of the chamberlains, said before the king, Behold also, the gallows fifty cubits high, which Haman had made for Mordecai, who had spoken good for the king, standeth in the house of Haman. Then the king said, Hang him thereon. |
| 10 Og de hængte Haman i den galge, han havde rejst til Mordokaj. Så lagde kongens vrede sig. | 10 Saa hengde de Aman paa Træet / som hand hafde aldit berede til Mardochæum / oc Kongens Vrede stilledis. | 10 So they hanged Haman on the gallows that he had prepared for Mordecai. Then was the king's wrath pacified. |