Ezekiels bog 12 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 XII. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 1 The word of the LORD also came unto me, saying, |
| 2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige slægt, som har øjne at se med, men ikke ser, og ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig slægt. | 2 Du Menniskis Søn / du boor iblant et gienstridigt Huus / som hafver vel Øyne / ad see med / oc de saae icke / hafve Ørne / ad høre med / oc de hørde icke / Thi de ere et gienstridigt huus. | 2 Son of man, thou dwellest in the midst of a rebellious house, which have eyes to see, and see not; they have ears to hear, and hear not: for they are a rebellious house. |
| 3 Men du, menneskesøn, udrust dig ved højlys dag i deres påsyn som en, der drager i landflygtighed, og drag så i deres påsyn fra stedet, hvor du bor, til et andet sted! Måske de så får øjnene op; thi de er en genstridig slægt. | 3 Derfor du Menniskis søn / Tag dit Vandretøy / oc drag om liusdag der fra / for deres Øyne / oc du skalt drage fra djn sted til en anden sted / for deres Øyne / om de end / maa skee / ville see det / enddog de ere et ulydigt huus. | 3 Therefore, thou son of man, prepare thee stuff for removing, and remove by day in their sight; and thou shalt remove from thy place to another place in their sight: it may be they will consider, though they be a rebellious house. |
| 4 Bær ved højlys dag i deres påsyn dine sager udenfor, som om du skal I landflygtighed, men selv skal du drage bort om aftenen i deres påsyn som en, der drager i landflygtighed. | 4 Oc du skalt udtage dit Tøy / som Vandretøy / om lius Dag for deres Øyne / Oc du skalt drage ud mod Aftenen for deres Øyne / lige som mand drager ud / naar mand vil vandre. | 4 Then shalt thou bring forth thy stuff by day in their sight, as stuff for removing: and thou shalt go forth at even in their sight, as they that go forth into captivity. |
| 5 Slå i deres påsyn hul i væggen og drag ud derigennem; | 5 Du skalt bryde igiennem Væggen for deres Øjne / oc drage det der igiennem. | 5 Dig thou through the wall in their sight, and carry out thereby. |
| 6 tag sagerne på skulderen og drag ud i bælgmørke med tilhyllet ansigt uden at se landet; thi jeg gør dig til et tegn for Israels hus! | 6 Du skalt tage det paa Skuldrene / for deres Øyne / Du skalt bære det ud / naar det er blefvet mørckt / Du skalt skiule dit Ansict / oc du skalt icke see Landet / Thi jeg hafver sæt dig til et underligt Tegn for Jsraels huus. | 6 In their sight shalt thou bear it upon thy shoulders, and carry it forth in the twilight: thou shalt cover thy face, that thou see not the ground: for I have set thee for a sign unto the house of Israel. |
| 7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys dag mine sager udenfor, som om jeg skulle i landflygtighed, og om aftenen slog jeg med hånden hul i væggen, og i bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på skulderen i deres påsyn. | 7 Oc jeg giorde saa som mig var befalet / baar mit Tøy ud / som Vandretøy / om lius dag / oc om Aftenen brød jeg igiennem Væggen med haanden / der det var blefvet mørckt / tog jeg det paa Skuldrene / baar det ud fra deres Øyne. | 7 And I did so as I was commanded: I brought forth my stuff by day, as stuff for captivity, and in the even I digged through the wall with mine hand; I brought it forth in the twilight, and I bare it upon my shoulder in their sight. |
| 8 Næste morgen kom Herrens ord til mig således: | 8 Oc HErrens Ord skeede til mig om Morgenen / oc sagde : | 8 And in the morning came the word of the LORD unto me, saying, |
| 9 Menneskesøn! Har Israels hus, den genstridige slægt, ikke spurgt dig: »hvad gør du der?« | 9 Menniskis Søn / Hafve de icke af jsraels huus / det ulydige huus / sagt til dig / Hvad giør du? | 9 Son of man, hath not the house of Israel, the rebellious house, said unto thee, What doest thou? |
| 10 Sig til dem: Så siger den Herre Herren: Således skal det være med fyrsten, denne byrde i Jerusalem, og hele Israels hus derinde. | 10 Sjg til dem : Saa sagde den HErre HErre / Denne byrde gielder Fyrsten paa i Jerusalem / oc alt Jsraels huus / de som der ere udi. | 10 Say thou unto them, Thus saith the Lord GOD; This burden concerneth the prince in Jerusalem, and all the house of Israel that are among them. |
| 11 Sig: Jeg er eder et tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I landflygtighed og fangenskab skal de drage. | 11 Sjg / jeg (er) eders underlige Tegn som jeg hafver giort / saa skal eder skee / Ad de skulle vandre / føes fangne. | 11 Say, I am your sign: like as I have done, so shall it be done unto them: they shall remove and go into captivity. |
| 12 Og fyrsten i deres midte skal tage sine sager på skulderen, og i bælgmørke skal han drage ud, han skal slå hul i væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit ansigt for ikke at se landet. | 12 Oc Fyrsten som er iblant eder / skal bære (saadant) paa Skuldrene i mørcket / hand skal drage ud igennem Væggen / som de skulle bryde / ad føre det der igiennem : Hand skal skiule sit ansict / paa det hand skal icke see Landet med noget Øye. | 12 And the prince that is among them shall bear upon his shoulder in the twilight, and shall go forth: they shall dig through the wall to carry out thereby: he shall cover his face, that he see not the ground with his eyes. |
| 13 Men jeg breder mit net over ham, og han skal fanges i mit garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø. | 13 Oc jeg vil udkaste mit Garn ofver hannem / ad hand skal fangis i mjn Jact / oc jeg vil føre hannem til Babylon / i Chaldæernes Land / oc det skal hand icke see / oc hand skal døø der. | 13 My net also will I spread upon him, and he shall be taken in my snare: and I will bring him to Babylon to the land of the Chaldeans; yet shall he not see it, though he shall die there. |
| 14 Og alle hans omgivelser, hans hjælpere og alle hans hærskarer vil jeg udstrø for alle vinde og drage sværdet bag dem. | 14 Oc alle som ere omkring hannem / hans Hielpere / oc alle hans Hærskare vil Jeg bortspree for alle Væjr / oc uddrage Sverdet efter dem. | 14 And I will scatter toward every wind all that are about him to help him, and all his bands; and I will draw out the sword after them. |
| 15 Da skal de kende, at jeg er Herren, når jeg spreder dem: blandt folkene og udstrør dem i landene. | 15 Saa skulle de vide / ad jeg er HErren / naar jeg bortstraaøer dem blant hedningene / oc bortkaster dem i Landene . | 15 And they shall know that I am the LORD, when I shall scatter them among the nations, and disperse them in the countries. |
| 16 Kun nogle få af dem levner jeg fra sværd, hunger og pest, for at de kan fortælle om alle deres vederstyggeligheder blandt de folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er Herren. | 16 Men jeg vil lade nogle faae Folck af dem Ofverblifve fra Sverdet / fra Hungeren oc fra Pestilenzen / ad de skulle fortælle alle deres Vederstyggeligheder iblant Hendingene / jdj som de skulle komme / oc de skulle vjde / ad jeg er HErren. | 16 But I will leave a few men of them from the sword, from the famine, and from the pestilence; that they may declare all their abominations among the heathen whither they come; and they shall know that I am the LORD. |
| 17 Herrens ord kom til mig således: | 17 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 17 Moreover the word of the LORD came to me, saying, |
| 18 Menneskesøn, spis brød i angst og drik vand i frygt og bæven; | 18 Du Menniskis Søn / du skalt æde dit Brød med rædsel / oc dricke dit Vand med befvelse oc sorg. | 18 Son of man, eat thy bread with quaking, and drink thy water with trembling and with carefulness; |
| 19 og sig til landets folk: Så siger den Herre Herren om Jerusalems indbyggere i Israels land: Brød skal de spise med bæven, og vand skal de drikke med rædsel, for at deres land og alt deri må ligge øde til straf for alle dets indbyggeres voldsfærd;, | 19 Oc sjg til Folcket i Landet / Saa sagde den HErre HErre / om Jerusalems Jndbyggere til Jsraels Land / De skulle æde deres Brød i sorg / oc dricke deres Vand i ødeleggelse / saa dens Land skal blifve øde / af alt det som der er udi for alle Jndbyggernes fortrædeligheds skyld der udi. | 19 And say unto the people of the land, Thus saith the Lord GOD of the inhabitants of Jerusalem, and of the land of Israel; They shall eat their bread with carefulness, and drink their water with astonishment, that her land may be desolate from all that is therein, because of the violence of all them that dwell therein. |
| 20 og byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og landet skal blive til ørk; og I skal kende, at jeg er Herren. | 20 Oc Stæderne som ere vel besidne / skulle ødelegges / oc Landet blifve øde / oc J skolle vide / ad Jeg er HErren. | 20 And the cities that are inhabited shall be laid waste, and the land shall be desolate; and ye shall know that I am the LORD. |
| 21 Herrens ord kom til mig således: | 21 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 21 And the word of the LORD came unto me, saying, |
| 22 Menneskesøn! Hvad er det for et mundheld, i har om Israels land: »Det trækker i langdrag, og alle syner slår fejl!« | 22 Du Menniskis Søn / Hvad er det for et ordsprock J hafve i Jsraels Land? Ad sige / Dagene skulle forlænges / oc all Spaadom skal forgaa. | 22 Son of man, what is that proverb that ye have in the land of Israel, saying, The days are prolonged, and every vision faileth? |
| 23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: Jeg vil bringe dette mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: »Tiden er nær, og alle syner træffer ind!« | 23 Derfor sjg til dem / Saa sagde den EHrre Herre / Jeg vil lad det Ordsprock holde op / oc de skulle icke meere bruge det Ordsprock i Jsrael. Men tal til dem / Dagene ere nær / oc alt det som spaat er . | 23 Tell them therefore, Thus saith the Lord GOD; I will make this proverb to cease, and they shall no more use it as a proverb in Israel; but say unto them, The days are at hand, and the effect of every vision. |
| 24 Thi der skal ikke mere være noget løgnesyn eller nogen falsk spådom i Israels hus, | 24 Thi der skal icke meere være nogen løgnactig Siun / eller Hylckleres Spaadom / I Jsraels huus. | 24 For there shall be no more any vain vision nor flattering divination within the house of Israel. |
| 25 men jeg, Herren taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i langdrag; men i eders dage, du genstridige slægt, vil jeg tale et ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre Herren. | 25 Thi Jeg HErren vil tale det ord som Jeg vil tale / oc det skal skee / skal ey forhales længre / Thi i eders Dage / du gienstridige Huus / vil jeg tale et Ord / giøre det / siger den HErre HErre. | 25 For I am the LORD: I will speak, and the word that I shall speak shall come to pass; it shall be no more prolonged: for in your days, O rebellious house, will I say the word, and will perform it, saith the Lord GOD. |
| 26 Herrens ord kom til mig således: | 26 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 26 Again the word of the LORD came to me, saying, |
| 27 Menneskesøn! Se, Israels hus siger: »Synet, han skuer, gælder sene dage, og han profeterer om fjerne tider!« | 27 Du Menniskis Søn / See / Jsraels huus siger / Den Siun / som denne seer / er langt bort / oc hand spaar om Tjder / som ere endnu langt borte. | 27 Son of man, behold, they of the house of Israel say, The vision that he seeth is for many days to come, and he prophesieth of the times that are far off. |
| 28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: Intet af mine ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre Herren. | 28 Derfor sjg til dem / Saa sagde den HErre HErre / Der skal icke eet af alle mmine Ord forlhalis meere / Det er det som Jeg vil tale / oc det skal skee / siger den HErre HErre. | 28 Therefore say unto them, Thus saith the Lord GOD; There shall none of my words be prolonged any more, but the word which I have spoken shall be done, saith the Lord GOD. |