Ezekiels bog 20 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels ældste for at rådspørge Herren, og de satte sig lige over for mig. | 1 XX. Capitel. OC det hende sig i det sivende Aar i den femte (Maaned/) paa den tjende (dag) i Maaneden / komme nogle af de Ældste i Jsrael / ad adspørge HErren / oc sætte dem ned for mig. | 1 And it came to pass in the seventh year, in the fifth month, the tenth day of the month, that certain of the elders of Israel came to inquire of the LORD, and sat before me. |
| 2 Så kom Herrens ord til mig således | 2 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde: | 2 Then came the word of the LORD unto me, saying, |
| 3 menneskesøn, tal til Israels ældste og sig: Så siger den Herre Herren: Kommer i for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre Herren. | 3 Du menniskis Søn / Tal til Jsraels Ældste / lc sjg til dem / Saa sagde den HErre HErre / Monne j ere komme ad adspørge mig? Saa sandt Jeg lefver / vil Jeg være uadspurt af eder / siger den HErre HErre. | 3 Son of man, speak unto the elders of Israel, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Are ye come to inquire of me? As I live, saith the Lord GOD, I will not be inquired of by you. |
| 4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesøn? Så forehold dem deres fædres vederstyggeligheder | 4 Mon du vilt dømme dem / Mon du vilt dømme du Menniskis Søn? gif dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkiende / | 4 Wilt thou judge them, son of man, wilt thou judge them? cause them to know the abominations of their fathers: |
| 5 og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min hånd til ed for Jakobs huses afkom og gav mig til kende for dem i ægypten; jeg løftede min hånd for dem og svor: Jeg er Herren eders Gud. | 5 Oc sjg til dem: Saa sagde den HErre HErre / Paa den Tjd / der Jeg udvalde Jsrael / da opløfte Jeg mjn Haand til dem / oc sagde: JEg er HErren eders Gud. | 5 And say unto them, Thus saith the Lord GOD; In the day when I chose Israel, and lifted up mine hand unto the seed of the house of Jacob, and made myself known unto them in the land of Egypt, when I lifted up mine hand unto them, saying, I am the LORD your God; |
| 6 Dengang løftede jeg min hånd og tilsvor dem, at jeg ville føre dem ud af ægypten til landet, jeg havde givet dem, et land, der flyder med mælk og honning, det dejligste af alle lande. | 6 Jeg opløfte mjn Haand samme tjd til dem / ad udføre dem af Ægypti Land / til et Land / som Jeg hafde udfeeit for dem / som flyder med Melck oc Honnig / det er Prjs for alle Land. | 6 In the day that I lifted up mine hand unto them, to bring them forth of the land of Egypt into a land that I had espied for them, flowing with milk and honey, which is the glory of all lands: |
| 7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige guder, som hans øjne hænger ved; og i må ikke gøre eder urene ved Ægyptens afgudsbilleder. Jeg, Herren, er eders Gud! | 7 Oc Jeg sagde til dem / Bortkaster hver sine Øynes Vederstyggeligheder / oc besmitter eder icke paa Ægypternes skarns Afguder / Jeg er HErren eders Gud. | 7 Then said I unto them, Cast ye away every man the abominations of his eyes, and defile not yourselves with the idols of Egypt: I am the LORD your God. |
| 8 Men de var genstridige imod mig og ville ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige guder, som deres øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem og køle min harme på dem midt i Ægypten. | 8 Men de var gienstridige mod mig / oc vilde icke høre mig / igen af dem bortkaste deres Øynes Vederstyggeligheder / oc de forlode icke de skarns Ægypti Afguder : Da tænckte Jeg / ad udgyde mjn Grumhed ofver dem / ad lade all mjn Vrede gaa ofver dem / midt i Ægypti Land. | 8 But they rebelled against me, and would not hearken unto me: they did not every man cast away the abominations of their eyes, neither did they forsake the idols of Egypt: then I said, I will pour out my fury upon them, to accomplish my anger against them in the midst of the land of Egypt. |
| 9 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten. | 9 Men Jeg giorde det (somJeg giorde) for mit Nafns skyld / ad det skulde icke blifve vanhelliget for Hedningenes Øyne / iblant hvilcke de vare / for hves Øyne Jeg hafde gifvit mig dem tilkiende / ad udføre dem af Ægypti Land. | 9 But I wrought for my name's sake, that it should not be polluted before the heathen, among whom they were, in whose sight I made myself known unto them, in bringing them forth out of the land of Egypt. |
| 10 Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i ørkenen; | 10 Oc Jeg udførde dem af Ægypti Land / oc Jeg førde dem bort i Ørcken / | 10 Wherefore I caused them to go forth out of the land of Egypt, and brought them into the wilderness. |
| 11 og jeg gav dem mine anordninger og kundgjorde dem mine lovbud; det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem. | 11 Oc Jeg gaf vem mine Skicke / oc lærde dem mjn Ræt / hvilcke som Mennisket skal holde / oc lefve ved dem. | 11 And I gave them my statutes, and showed them my judgments, which if a man do, he shall even live in them. |
| 12 Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem. | 12 Oc Jeg gaf dem end mine Sabbather / ad være til et Tegn imedlem mig oc dem / Ad de skulle vide / ad Jeg er HErren / som helliggiør dem. | 12 Moreover also I gave them my sabbaths, to be a sign between me and them, that they might know that I am the LORD that sanctify them. |
| 13 Men Israels hus var genstridigt imod mig i ørkenen; de vandrede ikke efter mine anordninger, men lod hånt om mine lovbud -- det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem i ørkenen og tilintetgøre dem. | 13 Men de af Jsraels huus vare gienstridige mod mig / i Ørcken / de vandrede icke eefter mine Skicke / men forskødde mine Ræt / hvilcke som Mennisket skal holde / oc lefve ved dem / oc de vahelligede mine Sabbather saare : Da tænckte Jeg / ad udgyde mjn Grumhed ofver dem i Ørcken / ad fortære dem. | 13 But the house of Israel rebelled against me in the wilderness: they walked not in my statutes, and they despised my judgments, which if a man do, he shall even live in them; and my sabbaths they greatly polluted: then I said, I would pour out my fury upon them in the wilderness, to consume them. |
| 14 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 14 Men JEg giorde (det jeg giorde) for mit nafns skyld / paa det / ad det skulde icke vanhelligis for Hedningenes Øyne / for hves Øyne Jeg udførde dem. | 14 But I wrought for my name's sake, that it should not be polluted before the heathen, in whose sight I brought them out. |
| 15 Og jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ikke ville føre dem ind i det land, jeg havde givet dem, et land, der flydler med mælk og honning, det dejligste af alle lande, | 15 Oc Jeg opløfte end mjn Haand for dem i Ørcken / ad Jeg vilde icke føre dem i det Land / som Jeg hafde gifvit (dem/) som flyder med Melck oc Honnig / det er prjs for alle Land. | 15 Yet also I lifted up my hand unto them in the wilderness, that I would not bring them into the land which I had given them, flowing with milk and honey, which is the glory of all lands; |
| 16 fordi de lod hånt om mine lovbud og ikke vandrede efter mine anordninger, men vanhelligede mine sabbater; thi deres hjerte holdt sig til deres afgudsbilleder. | 16 Fordi / ad de forstødde mjn Ræt / oc vandrede icke i mine Skicke / oc vanhelligede mine Sabbather / thi deres Hierter vandrede efter deres skarns Afguder. | 16 Because they despised my judgments, and walked not in my statutes, but polluted my sabbaths: for their heart went after their idols. |
| 17 Jeg havde medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen. | 17 Men mit øye sparede dem / ad Jeg icke fordærfvede dem / ey heller aldeelis omkom dem i Ørcken. | 17 Nevertheless mine eye spared them from destroying them, neither did I make an end of them in the wilderness. |
| 18 Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen: Følg ikke eders fædres anordninger, hold ikke deres lovbud og gør eder ikke urene med deres afgudsbilleder. | 18 Oc Jeg sagde til deres Børn i Ørcken / J skulle icke vandre efter eders Fædres Skicke / oc icke holde deres Ræt / oc icke besmitte eder paa deres skarns Afguder. | 18 But I said unto their children in the wilderness, Walk ye not in the statutes of your fathers, neither observe their judgments, nor defile yourselves with their idols: |
| 19 Jeg, Herren, er eders Gud! Følg mine anordninger og tag vare på at holde mine lovbud; | 19 Jeg er HErren eders Gud / vandrer efter mine Skicke / oc holder mjn Ræt / oc giører der eftre / | 19 I am the LORD your God; walk in my statutes, and keep my judgments, and do them; |
| 20 hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, Herren, er eders Gud. | 20 Oc helliger mine sabbather oc de skulle være til tegn imedlem mig oc eder / ad j skulle vede / ad jeg HErren er eders Gud. | 20 And hallow my sabbaths; and they shall be a sign between me and you, that ye may know that I am the LORD your God. |
| 21 Men også sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine anordninger og tog ikke vare på at holde mine lovbud - det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min harme over dem og køle min vrede på dem i ørkenen. | 21 Men Børnene vare gienstridige mod mig / de vandrede icke efter mine Skicke / oc hulde icke mjn ræt / ad giøre der efter / hvilcke som Mennisket skal holde / oc lefve ved dem / de vanhelligede mine Sabbather. Da tænckte Jeg ad udgyde mjn grumhed ofver dem / ad fuldende mjn Vrede paa dem i Ørcken. | 21 Notwithstanding the children rebelled against me: they walked not in my statutes, neither kept my judgments to do them, which if a man do, he shall even live in them; they polluted my sabbaths: then I said, I would pour out my fury upon them, to accomplish my anger against them in the wilderness. |
| 22 Dog holdt jeg min hånd tilbage, og jeg greb ind for mit navns skyld, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 22 Men Jeg vende mjn Haand / oc giorde (det) for mit nafns skyld / Ad det skulde icke vanhelligis for Hedningnes Øyne / for hves Øyne Jeg hafde udført dem. | 22 Nevertheless I withdrew mine hand, and wrought for my name's sake, that it should not be polluted in the sight of the heathen, in whose sight I brought them forth. |
| 23 Jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og udstrø dem i landene, | 23 Jet opløfte ocsaa mjn Haand for dem i Ørcken / ad bortsprede dem iblant Hedningene / oc ad udkaste dem i Landene / | 23 I lifted up mine hand unto them also in the wilderness, that I would scatter them among the heathen, and disperse them through the countries; |
| 24 fordi de ikke holdt mine lovbud, men lod hånt om mine anordninger og vanhelligede mine sabbater, og deres øjne hang ved deres fædres afgudsbilleder. | 24 Fordi / ad de hulde icke mjn ræt / oc forstødde mine Skicke / oc vanhelligede mine Sabbather / oc deres Øyne vare efter deres Fædres skarns Afguder. | 24 Because they had not executed my judgments, but had despised my statutes, and had polluted my sabbaths, and their eyes were after their fathers' idols. |
| 25 Derfor gav jeg dem anordninger, som ikke er gode, og lovbud ved hvilke de ikke vandt liv; | 25 Oc jeg gaf dem ocsaa Skicke / icke gode / oc Rætte / ved hvilcke de kunde icke lefve. | 25 Wherefore I gave them also statutes that were not good, and judgments whereby they should not live; |
| 26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, idet de lod alt hvad der åbner moders liv, gå igennem ilden; thi jeg ville have dem til at stivne af rædsel, at de måtte kende, at jeg er Herren. | 26 Oc Jeg besmittede dem med deres Offer / i det de lode alle førstefødde gaae igiennem / ad Jeg skulde lade ødelegge dem / Saa ad de skulde vide / ad Jeg er HErren. | 26 And I polluted them in their own gifts, in that they caused to pass through the fire all that openeth the womb, that I might make them desolate, to the end that they might know that I am the LORD. |
| 27 Derfor, menneskesøn, tal til Israels hus og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Eders fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig. | 27 Derfor tal / du Menniskis Søn / til Jsraels huus / sjg til dem : Saa sagde den HErre HErre / Eders Fædre hafve endnu her med forhaanet mig / i det de hafve forseet dem ilde mod mig. | 27 Therefore, son of man, speak unto the house of Israel, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Yet in this your fathers have blasphemed me, in that they have committed a trespass against me. |
| 28 Jeg bragte dem til det land jeg med løftet hånd havde svoret at give dem; men hver gang de så en høj bakke eller et løvrigt træ ofrede de der deres slagtofre og bragte deres krænkende offergave; der beredte de deres liflige duft og udgød deres drikofre. | 28 Thi der Jeg hafde ført dem i Landet / ofver hvilcket jeg hafde opløft mjn Haand / ad gifve dem det / hvor de da saae nogen høy Tue eller noget tyckt Træ / da offrede de der deres OFFer / oc gafve deres hadelige Offer der / oc giorde der deres føde Luct / oc udgydede der deres Drickoffer. | 28 For when I had brought them into the land, for the which I lifted up mine hand to give it to them, then they saw every high hill, and all the thick trees, and they offered there their sacrifices, and there they presented the provocation of their offering: there also they made their sweet savour, and poured out there their drink offerings. |
| 29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en offerhøj, i går hen til ?« og derfor bærer den endnu den dag i dag navnet offerhøj. | 29 Men Jeg sagde til dem : Hvad er det Høye / ad j gaae (saa) djd? Oc Nafn der paa kaldtis Høy indtil denne Dag. | 29 Then I said unto them, What is the high place whereunto ye go? And the name thereof is called Bamah unto this day. |
| 30 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Gør i eder ikke urene på eders fædres vis og boler med deres væmmelige guder? | 30 Derfor sjg til Jsraels Huus / Saa sagde den HErre HErre : Monne j være besmittede paa eders Fædres Vey / oc bedrifve Hoorerj efter deres slemhed / | 30 Wherefore say unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Are ye polluted after the manner of your fathers? and commit ye whoredom after their abominations? |
| 31 Ja, når i bringer eders gaver, når i lader eders sønner gå igennem ilden, gør i eder den dag i dag urene til ære for alle eders afgudsbilleder - og så skulle jeg lade mig rådspørge af eder, Israels hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder! | 31 Oc besmittede med alle eders skarns Afguder / i det j optage eders Gafver / i det j lade eders Børn gaae igiennem Jlden / indtil denne dag / oc Jeg skulde lade mig adspørge af eder / j Jsraels huus? Saa sandt Jeg lefver / siger den Herre Herre / Jeg vil være u-adspurt af eder. | 31 For when ye offer your gifts, when ye make your sons to pass through the fire, ye pollute yourselves with all your idols, even unto this day: and shall I be inquired of by you, O house of Israel? As I live, saith the Lord GOD, I will not be inquired of by you. |
| 32 Hvad der er kommet op i eders sind, skal visselig ikke ske; i siger: »Vi vil være som folkene, som slægterne i andre lande og dyrke træ og sten!« | 32 Oc det som kommer eder op i sinde / skal dog icke blifve til. Efterdi j sige : Vi ville være som Hedningene / som andre Folck i Landene / ad Tiene Træ oc Steen. | 32 And that which cometh into your mind shall not be at all, that ye say, We will be as the heathen, as the families of the countries, to serve wood and stone. |
| 33 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg vise, at jeg er eders konge. | 33 Saa sandt jeg lefver / siger den HErre HErre / Jeg vil regnere ofver eder med en sterck Haand oc med udract Arm / oc med udstyrt Grumhed. | 33 As I live, saith the Lord GOD, surely with a mighty hand, and with a stretched out arm, and with fury poured out, will I rule over you: |
| 34 Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg føre eder bort fra folkeslagene og samle eder fra de lande, hvor i er spredt, | 34 Oc Jeg vil udføre eder fra Folckene / oc sancke eder af Landene som j ere bortspridde udi / med en sterck Haand oc med en udract Arm / oc med en udstyrt Grumhed. | 34 And I will bring you out from the people, and will gather you out of the countries wherein ye are scattered, with a mighty hand, and with a stretched out arm, and with fury poured out. |
| 35 og bringe eder til folkeslagenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder ansigt til ansigt. | 35 Oc Jeg vil føre eder i Folckenes Ørcken / oc der gaa i Rætte med eder / fra Ansict til Ansict. | 35 And I will bring you into the wilderness of the people, and there will I plead with you face to face. |
| 36 Som jeg gik i rette med eders fædre i Ægyptens ørken, vil jeg gå i rette med eder, lyder det fra den Herre Herren. | 36 Lige som jeg gick i Rætte med eders Forfædre / i Ørcken hos Ægypti Land / Saa vil Jeg gaa i rætte med eder / siger den HErre HErre. | 36 Like as I pleaded with your fathers in the wilderness of the land of Egypt, so will I plead with you, saith the Lord GOD. |
| 37 Jeg vil lade eder gå under staven og føre eder fuldtalligt frem. | 37 Oc Jeg vil lade eder gaae igiennem under Rjset / oc føre eder med Pactens Baand. | 37 And I will cause you to pass under the rod, and I will bring you into the bond of the covenant: |
| 38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres udlændigheds land, men til Israels land skal de ikke komme; og i skal kende, at jeg er Herren. | 38 Oc Jeg vil udfeye de Gienstridige fra eder / oc de Fortrædelige mod mig / ja jeg vil udføre dem af det Land som de boe som Fremmede / ingen (af dem) skal komme til Jsraels Land / oc j skulle vide / ad Jeg er HErren. | 38 And I will purge out from among you the rebels, and them that transgress against me: I will bring them forth out of the country where they sojourn, and they shall not enter into the land of Israel: and ye shall know that I am the LORD. |
| 39 Men i, Israels hus! Så siger den Herre Herren: Gå hen og dyrk hver sit afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min røst og ikke mere vanhellige mit hellige navn med eders offergaver og afgudsbilleder. | 39 Oc j af Jsraels huus / saa sagde den HErre HErre / Gaar hver efter sine skarns Afguder / tiener (dem) ov hver efter / om j ville icke lyde mig / oc besmitter icke meere mit hellige Nafn med eders Offer oc med eders skarns Afguder. | 39 As for you, O house of Israel, thus saith the Lord GOD; Go ye, serve ye every one his idols, and hereafter also, if ye will not hearken unto me: but pollute ye my holy name no more with your gifts, and with your idols. |
| 40 Thi på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg, lyder det fra den Herre Herren, der skal hele Israels hus i landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter eders offerydelser og førstegrødegaver, alt, hvad i vil hellige. | 40 Thi paa mit hiellige Bierg / paa Jsraels høye Bierg / siger den HErre HErre / der skulle de af alt Jsraels huus / alle de som ere i Landet / tiene mig / der skal Jeg hafve lyst til dem / oc der vil Jeg æske eders Opløftelsis Offer / oc eders første Fructis Offer / med alle de Ting som j helliggiøre. | 40 For in mine holy mountain, in the mountain of the height of Israel, saith the Lord GOD, there shall all the house of Israel, all of them in the land, serve me: there will I accept them, and there will I require your offerings, and the firstfruits of your oblations, with all your holy things. |
| 41 Ved den liflige duft vil jeg vise eder mit velbehag, når jeg fører eder ud fra folkeslagene og samler eder fra alle de lande, hvor i er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den hellige for folkenes øjne. | 41 VBed en sød Luct skal Jeg hafve lyst til eder / naar Jeg udfører eder fra Folckene / oc samler eder af landene / til hvilcke j ere bortspridde / oc Jeg vil helliggiøris i eder for Hedningenes Øyne : | 41 I will accept you with your sweet savour, when I bring you out from the people, and gather you out of the countries wherein ye have been scattered; and I will be sanctified in you before the heathen. |
| 42 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels jord, det land, jeg med løftet hånd svor at give eders fædre. | 42 Oc j skulle vide / ad Jeg er HErren / naar Jeg fører eder til Jsraels Land / til det Land / ofver hvilcket Jeg opløfte mjn Haand / ad gifve eders Fædre det. | 42 And ye shall know that I am the LORD, when I shall bring you into the land of Israel, into the country for the which I lifted up mine hand to give it to your fathers. |
| 43 Der skal I ihukomme eders veje og alle de gerninger, i gjorde eder urene med, så i ledes ved eder selv for alt det onde, i øvede. | 43 Oc der skulle j ihukomme eders Veye / oc alle eders Jdrætte / med hvilcke j ere besmittede / oc j skulle vemmes ved eder self / for alle de onde Stycker / som j hafve giort. | 43 And there shall ye remember your ways, and all your doings, wherein ye have been defiled; and ye shall loathe yourselves in your own sight for all your evils that ye have committed. |
| 44 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør således med eder for mit navns skyld, ikke efter eders onde veje og skændige gerninger, Israels hus, lyder det fra den Herre Herren. | 44 Oc j skulle vide / ad Jeg er HErren / naar Jeg giør med eder / for mit Nafns skyld / icke efter eders onde Veye / oc efter eders fordærfvede Jdrætte / j af Jsraels huus / siger den HErre HErre. | 44 And ye shall know that I am the LORD, when I have wrought with you for my name's sake, not according to your wicked ways, nor according to your corrupt doings, O ye house of Israel, saith the Lord GOD. |
| 45 Herrens ord kom til mig således: | 45 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde: | 45 Moreover the word of the LORD came unto me, saying, |
| 46 Menneskesøn, vend dit ansigt mod sønden og lad din tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets skov! | 46 Du Menniskis Søn / sæt dit Ansict hen mod Synden / oc dryppe mod Synden / oc spaa mod Marckens Skov / mod Synden : | 46 Son of man, set thy face toward the south, and drop thy word toward the south, and prophesy against the forest of the south field; |
| 47 Sig til Sydlandets skov: Hør Herrens ord! Så siger den Herre Herren: Jeg sætter ild på dig, og den skal fortære alle træer i dig, både friske og tørre; den luende ild skal ikke slukkes, og alle ansigter skal svides fra syd til nord. | 47 Oc sjg til Synden Skov / Hør HErrens Ord / saa sagde den HErre HErre / See / Jeg vil optænde en Jld i dig / oc den skal fortære alle grøne Træ oc alle tørre Træ i dig / den brændende Lue skal icke udflyckis / Men alt det som staar fra Synden / til Norden / skal opbrændis der udi. | 47 And say to the forest of the south, Hear the word of the LORD; Thus saith the Lord GOD; Behold, I will kindle a fire in thee, and it shall devour every green tree in thee, and every dry tree: the flaming flame shall not be quenched, and all faces from the south to the north shall be burned therein. |
| 48 Og alt kød skal se, at jeg, Herren, har tændt den; den skal ikke slukkes! | 48 Oc alt Kiød skal see / ad Jeg HErren / Jeg hafver optændt den / den skal ey udflyckis. | 48 And all flesh shall see that I the LORD have kindled it: it shall not be quenched. |
| 49 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre, de siger om mig, at jeg altid taler i lignelser!« | 49 Oc jeg sagde / Aha / HErre HErre / de sige om mig / Mon hand icke tale jdel Lignelser. | 49 Then said I, Ah Lord GOD! they say of me, Doth he not speak parables? |