Ezekiels bog 24 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende måned til mig således: | 1 XXIV. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / i det niende Aar / i den tiende Maaned / paa den tiende (Dag) i Maaneden / oc sagde: | 1 Again in the ninth year, in the tenth month, in the tenth day of the month, the word of the LORD came unto me, saying, |
| 2 Menneskesøn, opskriv dig navnet på denne dag, dagen i dag, thi netop i dag har Babels konge kastet sig over Jerusalem. | 2 Du Menniskis Søn / sigendis: Skick dig denne Dag nafn / ja lige denne Dag / (Thi) Kongen af babylon hafver rustit sig imod Jerusalem / lige paa denne Dag. | 2 Son of man, write thee the name of the day, even of this same day: the king of Babylon set himself against Jerusalem this same day. |
| 3 Og tal i lignelse til den genstridige slægt og sig: Så siger den Herre Herren: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også vand deri; | 3 Oc leg en LIgnelse for det gienstridige huus / oc sjg til dem / Saa sagde den HErre HErre / sæt en Gryde til / sæt til / oc lad ocsaa vand der udi. | 3 And utter a parable unto the rebellious house, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Set on a pot, set it on, and also pour water into it: |
| 4 læg kødstykker i, alle hånde gode stykker, kølle og bov, fyld den med udsøgte knogler; | 4 Leg de Stycker som høre der til / tilsammen der i / alle de bedste Stycker / Lenderne oc Skuldrene / fyld (den) med de bedste Marfstycker / | 4 Gather the pieces thereof into it, even every good piece, the thigh, and the shoulder; fill it with the choice bones. |
| 5 tag af hjordens bedste dyr og læg en stabel brænde under den; kog stykkerne, så også knoglerne koges ud! | 5 Tag det bedste af Hiorden / oc optænd Beene der under / lad dens Saad siude ocsaa / ja lad dens Marfstycker taages der udi. | 5 Take the choice of the flock, and burn also the bones under it, and make it boil well, and let them seethe the bones of it therein. |
| 6 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen, den rustne kedel, hvis rust ikke er gået af. Stykke efter stykke giver den fra sig; der kastes ikke lod om dem; | 6 Derfor saa sagde den HErre HErre / Vee den morderiske Stad / som er en Gryde / hvis skum er i den / oc dens skum kom icke af den. / Tag eet stycke der ud efter det andet / Du tørst icke kaste Lod der ofver / (hvilcket først skal ud.) | 6 Wherefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city, to the pot whose scum is therein, and whose scum is not gone out of it! bring it out piece by piece; let no lot fall upon it. |
| 7 - thi blodet er endnu midti byen; den hældte det på den nøgne klippe og udgød det ikke på jorden for at dække det med muld. | 7 Thi dens blood er udi den / den hafde lagt det ofven paa en slet Klippe / den gaf det icke ud paa Jorden / der som mand kunde hafve skiult ofver det med Støf. | 7 For her blood is in the midst of her; she set it upon the top of a rock; she poured it not upon the ground, to cover it with dust; |
| 8 For at fremkalde vrede, for at tage hævn hældte jeg blodet på den nøgne klippe uden at dække det. | 8 Til ad lade opkomme Vrede / til ad hefne harm / hafver jeg ladet dens Blood værit paa en slet Klippe / ad det skulde icke skiulis. | 8 That it might cause fury to come up to take vengeance; I have set her blood upon the top of a rock, that it should not be covered. |
| 9 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor; | 9 Derfor saa sagde den Herre HErre / Vee den mordiske Stad / Jeg vil ocsaa giøre Boolen stoor. | 9 Therefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city! I will even make the pile for fire great. |
| 10 hent brænde i mængde, lad ilden lue og kødet blive mørt, hæld suppen ud og lad benene brændes | 10 Bør megen Ved / optænd Jlden / siud Kiødet / oc kom vel Urter (der udi) oc lad Marfstyckerne brænde. | 10 Heap on wood, kindle the fire, consume the flesh, and spice it well, and let the bones be burned. |
| 11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at kobberet gløder og urenheden smelter; rusten skal svinde! | 11 Oc sæt den tom paa dens Glæder / ad den kand blifve heed / oc dens Kaabber kand brændis i den / oc dens ureenhed kand smeltis / ad dens skum kand fortæris. | 11 Then set it empty upon the coals thereof, that the brass of it may be hot, and may burn, and that the filthiness of it may be molten in it, that the scum of it may be consumed. |
| 12 Møje har den kostet, men den megen rust gik ikke af. I ilden med rusten! | 12 Den plagede sig med uræt / oc dens megen skum vilde icke gaa af den / dens skum blifver i Jlden. | 12 She hath wearied herself with lies, and her great scum went not forth out of her: her scum shall be in the fire. |
| 13 Fordi du er uren af utugt, fordi du ikke kom af med din urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min harme på dig. | 13 J djn ureenhed er skam / Ad dersom Jeg end gierne vilde giøre dig reen / daa reensede du icke dig / du vilt icke reense dig meere af djn ureenhed / indtil Jeg hafver ladit mjn Grumhed hvile paa dig. | 13 In thy filthiness is lewdness: because I have purged thee, and thou wast not purged, thou shalt not be purged from thy filthiness any more, till I have caused my fury to rest upon thee. |
| 14 Jeg, Herren, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine veje og dine gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Jeg HErren hafver talet det / Det kommer / oc Jeg hafver giort det / Jeg vil icke forsømme det / oc Jeg vil icke spare / oc ey heller lade mig det angre / efter dine Veye / oc efter dine Jdrætte skulle de dømme dig / siger den HErre HErre. | 14 I the LORD have spoken it: it shall come to pass, and I will do it; I will not go back, neither will I spare, neither will I repent; according to thy ways, and according to thy doings, shall they judge thee, saith the Lord GOD. |
| 15 Herrens ord kom til mig således: | 15 Oc HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 15 Also the word of the LORD came unto me, saying, |
| 16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine øjnes lyst fra dig ved en brat død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde tårer; | 16 Du Menniskis Søn / See / Jeg vil tage fra dine Øynes Lyst ved en Plage / Men du skalt icke klage / oc ey græde / oc djn Graad skal ey komme herfor. | 16 Son of man, behold, I take away from thee the desire of thine eyes with a stroke: yet neither shalt thou mourn nor weep, neither shall thy tears run down. |
| 17 suk i stilhed og hold ikke døde klage, bind huen på og tag sko på fødderne, tilhyl ikke dit skæg og spis ikke sørgebrød! | 17 Lad af ad skrige / du skalt ingen Døds Klage føre / Bind djn Hue paa dig / oc drag dine Skoo paa dine Fødder / oc du skalt icke skiule skægget ofver Munden / oc du skalt icke æde Folckis Brød. | 17 Forbear to cry, make no mourning for the dead, bind the tire of thine head upon thee, and put on thy shoes upon thy feet, and cover not thy lips, and eat not the bread of men. |
| 18 Tal så om morgenen til folket! - Så døde min hustru om aftenen, og næste morgen gjorde jeg, som mig var pålagt. | 18 Oc jeg talde til Folcket om Morgenen / oc mjn Hustru døde om Aftenen / oc jeg giorde om Morgenen / som mig var befalet. | 18 So I spake unto the people in the morning: and at even my wife died; and I did in the morning as I was commanded. |
| 19 Og da folket sagde til mig: »Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?« | 19 Oc Folcket sagde til mig / Vilt du icke gifve os tilkiende / hvad de Ting betyde os / efterdi du giør (saa?) | 19 And the people said unto me, Wilt thou not tell us what these things are to us, that thou doest so? |
| 20 Svarede jeg: »Herrens ord kom til mig således: | 20 Oc jeg sagde til dem / HErens Ord skeede til mig / oc sagde : | 20 Then I answered them, The word of the LORD came unto me, saying, |
| 21 Sig til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil vanhellige min helligdom, eders hovmods stolthed, eders øjnes lyst, eders sjæles længsel; og de sønner og døtre, i lod tilbage, skal falde for sværdet! | 21 Sjg til Jsraels Huus / Saa sagde den HErre HErre / See / Jeg vanhelliger mjn Helligdom / eders Skyckis herlighed / eders Øynes lyst / oc eders Sielis skaansel / oc eders Sønner oc eders Døttre / som J lode (efter eder) skulle falde ved Sverdet. | 21 Speak unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Behold, I will profane my sanctuary, the excellency of your strength, the desire of your eyes, and that which your soul pitieth; and your sons and your daughters whom ye have left shall fall by the sword. |
| 22 Og i skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders skæg eller spise sørgebrød; | 22 Oc j skulle giøre saa / som jeg giorde / J skulle icke skiule Skegget ofver Munden / oc icke æde Folckis Brød. | 22 And ye shall do as I have done: ye shall not cover your lips, nor eat the bread of men. |
| 23 eders huer skal blive på hovederne og eders sko på fødderne; i skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders synder og sukke for hverandre. | 23 Men eders Prydelse skal være paa eders hofveder / oc eders Skoo paa eders Fødder / j skulle icke klage / oc ey græde / Men j skulle vansmæctes for eders Misgierninger / oc suncke den eene mod den anden. | 23 And your tires shall be upon your heads, and your shoes upon your feet: ye shall not mourn nor weep; but ye shall pine away for your iniquities, and mourn one toward another. |
| 24 Ezekiel skal være eder et tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og i skal kende, at jeg er den Herre Herren,« | 24 Oc Ezechiel skal være eder til en underlig Ting / J skulle giøre efter alt det som hand hafver giort / naar det kommer / oc j skulle vide / ad Jeg er den HErre HErre. | 24 Thus Ezekiel is unto you a sign: according to all that he hath done shall ye do: and when this cometh, ye shall know that I am the Lord GOD. |
| 25 Og du, menneskesøn! På den dag jeg tager deres værn, deres herlige fryd, deres øjnes lyst og deres sjæles længsel, deres sønner og døtre fra dem, | 25 Oc du Menniskis Søn / Mon icke paa den dag / naar Jeg skal borttage fra dem deres Mact / deres Æris Glæde / deres Øynes lyst / oc deres Sielis opløftelse / deres Sønner oc deres Døttre / | 25 Also, thou son of man, shall it not be in the day when I take from them their strength, the joy of their glory, the desire of their eyes, and that whereupon they set their minds, their sons and their daughters, |
| 26 på den dag skal en flygtning komme til dig og melde det for dine ører; | 26 (Mon icke) paa den samme Dag / skal komme een til dig / som er undflyet / ad kundgiøre det? | 26 That he that escapeth in that day shall come unto thee, to cause thee to hear it with thine ears? |
| 27 på den dag skal din mund åbnes, når flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et tegn; og de skal kende, at jeg er Herren. | 27 Paa den Dag skal djn Mund opladis / med hannem som er undflyyt / oc du skalt tale / oc icke meere være stum / Oc du skalt være dem til et underligt Tegn / oc de skulle vjde / ad Jeg er HErren. | 27 In that day shall thy mouth be opened to him which is escaped, and thou shalt speak, and be no more dumb: and thou shalt be a sign unto them; and they shall know that I am the LORD. |