Ezekiels bog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så sagde han til mig: »Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne bogrulle og gå så hen og tal til Israels hus!« | 1 III. Capitel. OC hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / æd det som du finder / ad denne Rolde / oc gack / tal til Jerusalems huus. | 1 Moreover he said unto me, Son of man, eat that thou findest; eat this roll, and go speak unto the house of Israel. |
| 2 Så åbnede jeg munden, og han lod mig sluge bogrullen | 2 Oc jeg oplod mjn Mund / oc hand gaf mig den Rolde ad æde. | 2 So I opened my mouth, and he caused me to eat that roll. |
| 3 og sagde til mig: »Menneskesøn! Lad din bug fortære den bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine indvolde dermed!« og jeg slugte den, og den var sød som honning i min mund. | 3 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / Du skalt spjse djn Bug / oc fylde dine Jndvolle med denne Rolde / som jeg gifver dig : Oc jeg aad / oc den var saa sød i mjn Mund som Honnig. | 3 And he said unto me, Son of man, cause thy belly to eat, and fill thy bowels with this roll that I give thee. Then did I eat it; and it was in my mouth as honey for sweetness. |
| 4 Så sagde han til mig: »menneskesøn, gå til Israels hus og tal mine ord til dem! | 4 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / gack / kom hen til Jsraels Huus / oc tal mine Ord til dem. | 4 And he said unto me, Son of man, go, get thee unto the house of Israel, and speak with my words unto them. |
| 5 Thi du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, | 5 Thi du est icke sendt til et Folck / som hafver en fremmed Tale oc ubekient Tungemaal / (Men) til Jsraels huus / | 5 For thou art not sent to a people of a strange speech and of an hard language, but to the house of Israel; |
| 6 ikke til mange hånde folkeslag med dybt mål og tungt mæle, hvis tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, ville de høre dig. | 6 (Ja) icke til stoore Folck / som hafve fremmede Tale oc ubekient Tungemaal / hves Ord du icke kand forstaa: Men om icke (saa var) saa jeg vilde sende dig til dem / da skulde de dog høre dig. | 6 Not to many people of a strange speech and of an hard language, whose words thou canst not understand. Surely, had I sent thee to them, they would have hearkened unto thee. |
| 7 Men Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels hus har hårde pander og stive hjerter. | 7 Men Jsraels huus skulde icke gierne ville høre dig / Thi de ville icke gierne høre mig / Thi det gandske Jsraels Huus de ere stjfve i Pande / oc haarde i Hierte. | 7 But the house of Israel will not hearken unto thee; for they will not hearken unto me: for all the house of Israel are impudent and hardhearted. |
| 8 Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; | 8 See / Jeg hafver (dog) giort dit Ansict stjft mod deres Ansict / oc din Pande stjf imod deres Pande. | 8 Behold, I have made thy face strong against their faces, and thy forehead strong against their foreheads. |
| 9 som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt!« | 9 (Ja) jeg hafver giort djn Pande / som en Demant / Haardere end en Klippe / du skalt icke frycte for dem / oc ey forfærdis for deres Ansict / Thi de er et gienstridigt Huus. | 9 As an adamant harder than flint have I made thy forehead: fear them not, neither be dismayed at their looks, though they be a rebellious house. |
| 10 Videre sagde han til mig: »Menneskesøn, alle mine ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit hjerte og høre med dine ører; | 10 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / Alle de Ord som jeg taler til dig / (dem) annam i dit Hierte / oc hør med dine Ørne. | 10 Moreover he said unto me, Son of man, all my words that I shall speak unto thee receive in thine heart, and hear with thine ears. |
| 11 og gå så hen til dine landflygtige landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre Herren! - Hvad enten de så hører eller ej!« | 11 Oc gack / kom nu til de henførde / til dit Folckis Børn / oc du skalt tale til dem / oc sige til dem / Saa sagde den HErre HErre / hvad heller de lyde eller lade det. | 11 And go, get thee to them of the captivity, unto the children of thy people, and speak unto them, and tell them, Thus saith the Lord GOD; whether they will hear, or whether they will forbear. |
| 12 Så løftede ånden mig, og jeg hørte bag mig larmen af et vældigt jordskælv, da Herrens herlighed hævede sig fra sit sted, | 12 Da løfte en Aand mig op / oc jeg hørde bag mig et stoort bulders Liud / (Lofvit være HErrens herlighed af sin sted/) | 12 Then the spirit took me up, and I heard behind me a voice of a great rushing, saying, Blessed be the glory of the LORD from his place. |
| 13 og suset af de levende væseners vinger, der rørte hverandre, og samtidig lyden af hjulene og larmen af jordskælvet. | 13 Oc et Liud af Diurenes Vinger / som rørde den eene den anden / oc Liud af Hiulene mod dem / oc et stoort Bulders liud. | 13 I heard also the noise of the wings of the living creatures that touched one another, and the noise of the wheels over against them, and a noise of a great rushing. |
| 14 Og ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i hu, idet Herrens hånd var over mig med vælde. | 14 Oc en Aand opløfte mig / oc hentog mig / oc jeg foor der hen / ilde til freds / i min Aandis Vrede / oc HErrens Haand var sterck ofvre mig. | 14 So the spirit lifted me up, and took me away, and I went in bitterness, in the heat of my spirit; but the hand of the LORD was strong upon me. |
| 15 Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, Som boede ved floden Kebar, og der sad jeg syv dage iblandt dem og stirrede hen for mig. | 15 Oc jeg kom til de henførde til Telabib / til dem som boede hos Chebar Flod / oc jeg sætte mig hos dem / som sadde der / oc jeg blef der i siu Dage / meget forfærdet iblant dem. | 15 Then I came to them of the captivity at Telabib, that dwelt by the river of Chebar, and I sat where they sat, and remained there astonished among them seven days. |
| 16 Syv dage senere kom Herrens ord til mig således: | 16 Oc det skeede / der siu Dage vare ude / da skeede HErrens Ord til mig / sigendis: | 16 And it came to pass at the end of seven days, that the word of the LORD came unto me, saying, |
| 17 menneskesøn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. | 17 Du Menniskis Søn / Jeg hafver sæt dig til en Væctere ofver Jsraels huus / oc du skalt høre Ord af mjn Mund / oc paaminde dem paa mine vegne. | 17 Son of man, I have made thee a watchman unto the house of Israel: therefore hear the word at my mouth, and give them warning from me. |
| 18 Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke advarer ham eller for at bevare hans liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 18 Naar jeg siger til den ugudelige / Du skalt visselig døø / oc du advarer hannem icke / oc siger hannem det icke / ad paaminde den ugudelige (ad vare sig) fra sin ugudelige Vey / ad holde hannem i LIfve / da skal den ugudelige døø i sin Ondskab / oc jeg vil kræfve hans Blood af djn Haand. | 18 When I say unto the wicked, Thou shalt surely die; and thou givest him not warning, nor speakest to warn the wicked from his wicked way, to save his life; the same wicked man shall die in his iniquity; but his blood will I require at thine hand. |
| 19 Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin gudløshed og sin vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. | 19 Men naar du paa minder de ugudelige / oc hann sig icke omvender fra sin ugudelighed oc fra sin ugudelige Vey / Da skal hand døø i sin Ondskab / Men du frjde din Siel. | 19 Yet if thou warn the wicked, and he turn not from his wickedness, nor from his wicked way, he shall die in his iniquity; but thou hast delivered thy soul. |
| 20 Og når en retfærdig vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, og jeg lægger anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin synd, og den retfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 20 Oc naar en Rætferdig vender sig fra sin Retfærdighed / oc giør uret / Da vil jeg sætter stød for hannem / hand skal døø : Fordi du hafver icke paamindt hannem / da skal han døø i sin synd / oc hans Retfærdighe d/ som hand hafver giort / skal icke ihukommis / Men hans blood vil jeg kræfve af djn haand. | 20 Again, When a righteous man doth turn from his righteousness, and commit iniquity, and I lay a stumblingblock before him, he shall die: because thou hast not given him warning, he shall die in his sin, and his righteousness which he hath done shall not be remembered; but his blood will I require at thine hand. |
| 21 Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din sjæl. | 21 Men du / naar du paaminder hannem som er retfærdig / ad hand som er retfærdig / skal icke synde / oc hand icke synder : da skal hand visselig lefve / thi hand blef paamint / oc du hafver friit djn Siel. | 21 Nevertheless if thou warn the righteous man, that the righteous sin not, and he doth not sin, he shall surely live, because he is warned; also thou hast delivered thy soul. |
| 22 Siden kom Herrens hånd over mig der, og han sagde til mig: »Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!« | 22 Oc HErrens Haand var der ofver mig / oc hand sagde til mig / Giør dig rede / gack ud iMarcken / oc der vil jeg tale med dig. | 22 And the hand of the LORD was there upon me; and he said unto me, Arise, go forth into the plain, and I will there talk with thee. |
| 23 Så stod jeg op og gik ud i dalen, og se, der stod Herrens herlighed, som jeg havde set denved floden Kebar. Da faldt jeg på mit ansigt. | 23 Oc jeg giorde mig rede / oc gick ud i Marcken / oc see / der stod Herrrens Herlighed lige som den herlighed hvilcken jeg saa hos Chebar Flod / oc jeg falt paa mig Ansict. | 23 Then I arose, and went forth into the plain: and, behold, the glory of the LORD stood there, as the glory which I saw by the river of Chebar: and I fell on my face. |
| 24 Men ånden kom i mig og rejste mig på mine fødder. Så taiede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit hus! | 24 Oc der kom en Aand i mig / oc skillede mig paa mine Fødder / oc hand talede med mig / oc sagde til mig / Gack bort / indluck dig inden idit Huus. | 24 Then the spirit entered into me, and set me upon my feet, and spake with me, and said unto me, Go, shut thyself within thine house. |
| 25 Og du, menneskesøn, se, man skal lægge bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem; | 25 Oc du Menniskis Søn / See / de skulle lege Reeb paa dig / oc binde dig med dem / oc du skalt icke komme ud iblant dem. | 25 But thou, O son of man, behold, they shall put bands upon thee, and shall bind thee with them, and thou shalt not go out among them: |
| 26 og din tunge lader jeg hænge ved ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en revser; thi de er en genstridig slægt. | 26 Oc jeg vil lade djn Tunge henge ved djn Grumme / ad du skalt blifve stum / oc icke meere være dem en Mand som straffer / Thi de ere et gienstridigt Huus. | 26 And I will make thy tongue cleave to the roof of thy mouth, that thou shalt be dumb, and shalt not be to them a reprover: for they are a rebellious house. |
| 27 Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre Herren! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig slægt. | 27 Oc naar jeg taler til dig / da vil jeg obne djn Mund / oc du skalt sige til dem / Saa sagde den HErre HErre / hvo der vil høre / hand høre / Oc hvor der vil lade / hand vil lade det / Thi de er et gienstridigt huus. | 27 But when I speak with thee, I will open thy mouth, and thou shalt say unto them, Thus saith the Lord GOD; He that heareth, let him hear; and he that forbeareth, let him forbear: for they are a rebellious house. |