Ezekiels bog 33 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 XXXIII. Capittel OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 1 Again the word of the LORD came unto me, saying, |
| 2 Menneskesøn, tal til dine landsmænd og sig: Når jeg fører sværdet over et land, og folket i landet tager en af sin midte og gør ham til deres vægter, | 2 Du Menniskis Søn / Tal til dit Folckis Børn / oc sjg til dem / Om Jeg skulde føre Sverdet ofver landet / oc Folcket i Landet toge en Mand iblant sig oc giorde hannem til deres Væctere / | 2 Son of man, speak to the children of thy people, and say unto them, When I bring the sword upon a land, if the people of the land take a man of their coasts, and set him for their watchman: |
| 3 og han ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket, | 3 Oc hand saa Sverdet komme ofver Landet / oc hand blæste i Trometen / oc advarede Folcket : | 3 If when he seeth the sword come upon the land, he blow the trumpet, and warn the people; |
| 4 men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans hoved. | 4 Hvo som da nocksom hørde Trometens Liud / oc vilde icke lade sig advare / oc Sverdet kom / oc tog hannem bort &/ hans Blood skulde være paa hans Hofved. | 4 Then whosoever heareth the sound of the trumpet, and taketh not warning; if the sword come, and take him away, his blood shall be upon his own head. |
| 5 Han hørte hornets klang uden at lade sig advare, hans blod kommer over hans hoved; men den, som har advaret, har reddet sin sjæl. | 5 (Thi) hans hørde Trometens Liud / oc varede sig icke / hans Blood skal være paa hannem / Men varede hand sig / da reddede hand sit Ljf. | 5 He heard the sound of the trumpet, and took not warning; his blood shall be upon him. But he that taketh warning shall deliver his soul. |
| 6 Men når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så at folket ikke advares, og sværdet kommer og over en af dem bort, så rives han vel bort for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. | 6 Men om Væcteren saa Sverdet komme / oc icke blæste i Trometen / oc Folcket ey varede sig / oc der kom Sverdet oc tog nogen bort af dem / den blef borttagetn for min Misgiernings skyld / men jeg vil kræfve hans Blood af Væcterens haand. | 6 But if the watchman see the sword come, and blow not the trumpet, and the people be not warned; if the sword come, and take any person from among them, he is taken away in his iniquity; but his blood will I require at the watchman's hand. |
| 7 Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. | 7 Oc du Menniskis Søn / Jeg hafver sæt dig til en Væctere ofver jsraels Huus / naar du monne høre Ord af mjn Mund / ad du da advarer dem paaa mine vegne. | 7 So thou, O son of man, I have set thee a watchman unto the house of Israel; therefore thou shalt hear the word at my mouth, and warn them from me. |
| 8 Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 8 Naar Jeg siger til den ugudelige / Du ugudelige skalt visseligen døø / Oc du taler icke / ad den ugudelige varer sig fra sin Vey / Da skal den ugudelige døø i sin Misgierning / Men Jeg vil kræfve has Blood af djn Haand. | 8 When I say unto the wicked, O wicked man, thou shalt surely die; if thou dost not speak to warn the wicked from his way, that wicked man shall die in his iniquity; but his blood will I require at thine hand. |
| 9 Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. | 9 Men om du advarer den ugudelige om sin Vey / ad omvende sig der fra / oc hand icke omvender sig fra sin Vey / da skal hand døø i sin Misgierning / oc du hafver frjt djn Siel. | 9 Nevertheless, if thou warn the wicked of his way to turn from it; if he do not turn from his way, he shall die in his iniquity; but thou hast delivered thy soul. |
| 10 Og du, menneskesøn, sig til Israels hus: I siger: »vore overtrædelser og synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?« | 10 Oc / du Menniskis Søn / sjg til Jsraels huus / J sige fast saa / Vore Misgierninger oc vore Synder ere ofver os / oc vi ere forsmæctede for dem / oc hvorledis kunde vi lefve? | 10 Therefore, O thou son of man, speak unto the house of Israel; Thus ye speak, saying, If our transgressions and our sins be upon us, and we pine away in them, how should we then live? |
| 11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde veje hvorfor vil I dø, Israels hus? | 11 Sjg til dem : Saa sant Jeg lefver / siger den HErre HErre / Jeg hafver icke behagelighed i den ugudeligis Død / men i det / ad den ugudelige omvender sig fra sin Vey / ad hand maa lefve : Vender om / vender om fra eders onde Vey / oc hvorfor ville j døe (j af) Jsraels Huus? | 11 Say unto them, As I live, saith the Lord GOD, I have no pleasure in the death of the wicked; but that the wicked turn from his way and live: turn ye, turn ye from your evil ways; for why will ye die, O house of Israel? |
| 12 Men du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed skal ikke redde ham, den dag han synder, og den gudløses gudløshed skal ikke fælde ham, den dag han omvender sig fra sin gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i live ved sin retfærdighed, den dag han gør synd. | 12 Oc du Menniskis Søn / sjg til dit Folckis Børn / den Retfærdigis retfærdighed skal icke frj hannem / paa hans Ofvertrædelsis dag. Oc den ugudelige skal icke falde i ugudelighed / paa den Dag hand vender sig fra sin ugudelighed. Oc en Retfærdig skal icke kunde lefve derfor / paa den Dag hand synder. | 12 Therefore, thou son of man, say unto the children of thy people, The righteousness of the righteous shall not deliver him in the day of his transgression: as for the wickedness of the wicked, he shall not fall thereby in the day that he turneth from his wickedness; neither shall the righteous be able to live for his righteousness in the day that he sinneth. |
| 13 Når jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« Og han stoler på sin retfærdighed og øver uret, så skal intet af hans retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den uret, han øver. | 13 Naar Jeg siger om den Retfærdige / hand skal visselig lefve / oc hand forlader sig paa sin Retfærdighed / oc giør uræt / da skal alle hans Retfærdighed icke ihukommis / Men hand skal døø i sin ondskab / som hyand giør. | 13 When I shall say to the righteous, that he shall surely live; if he trust to his own righteousness, and commit iniquity, all his righteousnesses shall not be remembered; but for his iniquity that he hath committed, he shall die for it. |
| 14 Og når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra sin synd og gør ret og skel, | 14 Oc naar Jeg siger om den ugudelige / hand skal visselig døø / oc hand vender sig fra sin synd / oc giør Ræt oc Retfærdighed / | 14 Again, when I say unto the wicked, Thou shalt surely die; if he turn from his sin, and do that which is lawful and right; |
| 15 idet han giver pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger livets bud uden at øve uret, så skal han leve og ikke dø; | 15 Saa en ugudelig sender Pant tilbage / igiengifve det som er røfvet / vandrer efter liffens Skick / ad hand giør icke uræt / hand skal visselig lefve / hand skal icke døø / | 15 If the wicked restore the pledge, give again that he had robbed, walk in the statutes of life, without committing iniquity; he shall surely live, he shall not die. |
| 16 ingen af de synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort ret og skel, visselig skal han leve. | 16 Alle hans Synder / som hand hafver syndit / skulle icke kommis hannem ihu / hand skal visselig lefve. | 16 None of his sins that he hath committed shall be mentioned unto him: he hath done that which is lawful and right; he shall surely live. |
| 17 Og så siger dine landsmænd: »Herrens vej er ikke ret!« men det er deres vej, som ikke er ret. | 17 Endnu sagde dt Folckis børn: HErrens Vey er icke ræt / enddog deres egen vey er icke ræt. | 17 Yet the children of thy people say, The way of the Lord is not equal: but as for them, their way is not equal. |
| 18 Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø; | 18 (Thi) naar en retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed / oc giør uræt / da skal hand døø derfor. | 18 When the righteous turneth from his righteousness, and committeth iniquity, he shall even die thereby. |
| 19 og når den gudløse omvender sig fra sin gudløshed og gør ret og skel, skal han leve! | 19 Oc naar en ugudelig vender sig fra sit ugudelige Væsen / oc giør Ræt oc Retfærdighed / da skal hand lefve derfor. | 19 But if the wicked turn from his wickedness, and do that which is lawful and right, he shall live thereby. |
| 20 Og dog siger I: »Herrens vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders veje, Israels hus. | 20 Endnu sagde j / HErrens Vey er icke ræt / Jeg skal dømme eder hver efter sine Veye / j af Jsraels Huus. | 20 Yet ye say, The way of the Lord is not equal. O ye house of Israel, I will judge you every one after his ways. |
| 21 I vor landflygtigheds ellevte år på den femte dag i den tiende måned kom en flygtning fra Jerusalem til mig med det bud: »Byen er indtaget!« | 21 Oc det skeede i det tolfte Aar / i den tjende (Maaned/) paa den femte (Dag) i Maaneden/ der vi vare flytte bort / kom een til mig / som var undkommen fra Jerusalem / oc sagde / Staden er slagen. | 21 And it came to pass in the twelfth year of our captivity, in the tenth month, in the fifth day of the month, that one that had escaped out of Jerusalem came unto me, saying, The city is smitten. |
| 22 men Herrens hånd var kommet over mig, om aftenen før flygtningen kom, og han åbnede min mund, før han kom til mig om morgenen; så åbnedes min mund, og jeg var ikke mere stum. | 22 Oc HErrens Haand var ofver mig om Aftenen / før den kom som var undløben / oc oplod mjn Mund / indtl hand kom til mig om Morgenen / Oc mjn Mund oplod mjn Mund / indtil hand kom til mig om morgenen / Oc mjn Mund oplod sig saa / oc jeg tagde icke meere. | 22 Now the hand of the LORD was upon me in the evening, afore he that was escaped came; and had opened my mouth, until he came to me in the morning; and my mouth was opened, and I was no more dumb. |
| 23 Herrens ord kom til mig således: | 23 Oc HErrens ord skeede til mig / oc sagde : | 23 Then the word of the LORD came unto me, saying, |
| 24 Menneskesøn! De, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun een og fik dog landet i eje; vi er mange, og os er landet givet i eje!« | 24 Du MEnniskis Søn / De som boe i de øde Stæder / de i Jsraels Land / sige fast (saa/) Abraham var eenlig / oc eyede dette Land til Arf / oc vi ere mange / os er Landet gifvet til Arf. | 24 Son of man, they that inhabit those wastes of the land of Israel speak, saying, Abraham was one, and he inherited the land: but we are many; the land is given us for inheritance. |
| 25 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: I spiser kød med blod I, løfter eders blik til eders afgudsbilleder og udgyder blod, og så vil I have landet i eje! | 25 Derfor sjg til dem / saa sagde den HErre HErre / J æde (kiød) med Bloodet / oc opløfte eders Øyne til eders skarns Afguder / oc udgyde Blood / Oc j ville eye Landet til Arf? | 25 Wherefore say unto them, Thus saith the Lord GOD; Ye eat with the blood, and lift up your eyes toward your idols, and shed blood: and shall ye possess the land? |
| 26 I støtter eder til eders sværd, I øver vederstyggelighed, I gør hverandres hustruer urene, og så vil I have landet i eje! | 26 J staae ofver eders Sverd / j giøre Vederstyggelighed / oc j besmitte hver sin Næstis Hustru / oc j ville eye Landet til Arf? | 26 Ye stand upon your sword, ye work abomination, and ye defile every one his neighbour's wife: and shall ye possess the land? |
| 27 Således skal du sige til dem: Så siger den Herre Herren: Så sandt jeg lever: De i ruinerne skal falde for sværdet; dem i åbent land giver jeg de vilde dyr til æde, og, de i klippeborgene og hulerne skal dø af pest. | 27 Saa skalt du sige til dem / Saa sagde den HErre HErre / Saa sandt Jeg lefver / de som ere i Ørcken / skulle falde ved Sverdet / Oc den som er paa Marcken / hannem hafver Jeg gifvit Diuren / ad de skulle æde hannem / oc de som ere i Befæstningerne oc i Hulerne / skulle døe ved Pestilenzen. | 27 Say thou thus unto them, Thus saith the Lord GOD; As I live, surely they that are in the wastes shall fall by the sword, and him that is in the open field will I give to the beasts to be devoured, and they that be in the forts and in the caves shall die of the pestilence. |
| 28 Jeg, gør landet til ørk og ødemark, dets stolte herlighed får ende, og Israels bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der; | 28 Thi Jeg vil Giøre Landet plat øde / ad der skal ophøre Hofmod af den Styrcke som der er udi / oc Jsraels Bierge skulle ødelegges / ad ingens kal gaa der ofver. | 28 For I will lay the land most desolate, and the pomp of her strength shall cease; and the mountains of Israel shall be desolate, that none shall pass through. |
| 29 og de, skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørk og ødemark for alle de vederstyggeligheder, de har øvet. | 29 Saa skulle de vide / ad Jeg er HErren / naar Jeg giør Landet plat øde / for alle deres Vederstyggeligheder / som de hafver giort. | 29 Then shall they know that I am the LORD, when I have laid the land most desolate because of all their abominations which they have committed. |
| 30 Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murene og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: »kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!« | 30 Oc du Menniskis Søn / Dit Folckis Børn tale om dig / hos Væggene oc i dørrene paa huusene / oc den eene taler til den anden / ja hver til sin Broder / sigendes : Kiere / kommer oc lader os høre / hvad det er for et Ord / som udgaar fra HErren. | 30 Also, thou son of man, the children of thy people still are talking against thee by the walls and in the doors of the houses, and speak one to another, every one to his brother, saying, Come, I pray you, and hear what is the word that cometh forth from the LORD. |
| 31 Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. | 31 Oc de skulle komme til dig / som folcket plejer ad komme / oc de / mit Folck / skulle sidde for dit Ansict / Oc de skulle høre dine ord / oc icke giøre der efter / Thi de drifve vexering med deres mund / (Men) deres Hierte vandrer efter deres Begierning. | 31 And they come unto thee as the people cometh, and they sit before thee as my people, and they hear thy words, but they will not do them: for with their mouth they show much love, but their heart goeth after their covetousness. |
| 32 Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter. | 32 Oc see / Du est dem som en Bolevise / som hun kommer fræm med / der hafver en skiøn røst / oc som kand vel leege / Derfor skulle de høre dine Ord / men dog icke giøre der efter. | 32 And, lo, thou art unto them as a very lovely song of one that hath a pleasant voice, and can play well on an instrument: for they hear thy words, but they do them not. |
| 33 Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en profet har været iblandt dem. | 33 Men naar det kommer / (skal Piben faa en andet Liud/) see det kommer / Oc de skulle vide / ad en Prophete hafver værit iblant dem. | 33 And when this cometh to pass, (lo, it will come,) then shall they know that a prophet hath been among them. |