Ezekiels bog 35 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 XXXV. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : | 1 Moreover the word of the LORD came unto me, saying, |
| 2 Menneskesøn, vend dit ansigt mod Seirs bjergland og profeter imod det | 2 Du Menniskis Søn / sæt dit Ansict mod Seirs Bierg / oc spaa imod det. | 2 Son of man, set thy face against mount Seir, and prophesy against it, |
| 3 og sig til det: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Seirs bjergland, og løfter min hånd imod dig; jeg gør dig til ørk og ødemark, | 3 Oc sjg til det: Saa sagde den Herre Herre / See / JEg vil til dig / du Seirs Bierg / oc udræcke mjn Haand imod dig / oc Jeg vil giøre dig plat øde. | 3 And say unto it, Thus saith the Lord GOD; Behold, O mount Seir, I am against thee, and I will stretch out mine hand against thee, and I will make thee most desolate. |
| 4 dine byer lægger jeg i grus. Du selv skal blive til ørk og kende, at jeg er Herren. | 4 jeg vil giøre dine stæder øde / oc du skalt blifve til ørcken / oc du skalt vide / ad Jeg er HErren. | 4 I will lay thy cities waste, and thou shalt be desolate, and thou shalt know that I am the LORD. |
| 5 Fordi du nærede evigt had og i nødens stund overgav israeliterne til sværdet, da deres misgerning var fuldmoden, | 5 Derfor / ad du hafver en ævig Fiendskab / oc hafver udøst Jsraels Børn / ved Sverdets mact / den tjd det gick dem ilde / oc den tjd Misgierningen hafde ende. | 5 Because thou hast had a perpetual hatred, and hast shed the blood of the children of Israel by the force of the sword in the time of their calamity, in the time that their iniquity had an end: |
| 6 derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg gør dig til blod, og blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved blod, og blod skal forfølge dig. | 6 Derfor / Saa sant Jeg lefver / siger den Herre Herre / Jeg vil oc giøre dig blodig / oc Blood skal forfølge dig / efterdi du hafver icke hadet Blood / da skal Blood forfølge dig. | 6 Therefore, as I live, saith the Lord GOD, I will prepare thee unto blood, and blood shall pursue thee: sith thou hast not hated blood, even blood shall pursue thee. |
| 7 Jeg gør Seirs bjergland til ørk og ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går; | 7 Oc Jeg vil giøre Seirs Bierg til Ørcken oc øde / oc Jeg vil udrydde der af / den som gaar der ofver / oc kommer tilbage. | 7 Thus will I make mount Seir most desolate, and cut off from it him that passeth out and him that returneth. |
| 8 jeg fylder dets bjerge med dræbte; på dine høje og i dine dale og kløfter skal de sværdslagne falde. | 8 Oc Jeg vil opfylde Biergene der hos med Slagne der paa / oc paa dine Høye oc i dine Dale / oc hos alle dine Bæcke skulle de falde / som ere slagne med Sverdet. | 8 And I will fill his mountains with his slain men: in thy hills, and in thy valleys, and in all thy rivers, shall they fall that are slain with the sword. |
| 9 Jeg gør dig til ørk for evigt, dine byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er Herren. | 9 Ja Jeg vil giøre dig til en ævig Ørcken / oc dine Stæder skulle icke besiddes / oc j skulle vide / ad Jeg er HErren. | 9 I will make thee perpetual desolations, and thy cities shall not return: and ye shall know that I am the LORD. |
| 10 Fordi du sagde: »De tvende folk og de tvende lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i eje!« Skønt Herren var der, | 10 Fordi ad du siger / begge Folck oc de tvende Lande skulle være mine / oc vi ville arfveligen eye det / som HErren var (skiønt) der. | 10 Because thou hast said, These two nations and these two countries shall be mine, and we will possess it; whereas the LORD was there: |
| 11 derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg vil gøre med dig efter den vrede og det nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til hende for dig, når jeg dømmer dig; | 11 Derfor / Saa sandt Jeg lefver / siger den Herre HErre / da vil Jeg giøre efter djn Vrede oc efter djn Njdkierhed / som du hafver brugt for djn had mod dem / oc Jeg vil blifve kient hos dem / naar Jeg dømmer dig. | 11 Therefore, as I live, saith the Lord GOD, I will even do according to thine anger, and according to thine envy which thou hast used out of thy hatred against them; and I will make myself known among them, when I have judged thee. |
| 12 og du skal kende, at jeg er Herren. Jeg har hørt al den spot, du udslyngede mod Israels bjerge: »De er ødelagt, os er de givet til føde!« | 12 Oc du skalt vide / ad Jeg er HErren / Jeg hafver hørt alle dine besporttelser / som du sagde mod Jsraels Bierg / sigendis : De ere ødelagde / de ere os gifvne at fortære. | 12 And thou shalt know that I am the LORD, and that I have heard all thy blasphemies which thou hast spoken against the mountains of Israel, saying, They are laid desolate, they are given us to consume. |
| 13 Du gjorde dig stor imod mig med din mund og overfusede mig med ord; jeg hørte det. | 13 Oc j hafve giort eder stoore mod mig / med eders Mund / oc forøgt eders Ord mod mig / Jeg hafver hørt (det.) | 13 Thus with your mouth ye have boasted against me, and have multiplied your words against me: I have heard them. |
| 14 Så siger den Herre Herren: Som det var din glæde, at mit land blev ørk, således vil jeg gøre med dig; | 14 Saa sagde den HErre HErre / Efter som alt Landet glæder sig / vil Jeg giøre dig øde. | 14 Thus saith the Lord GOD; When the whole earth rejoiceth, I will make thee desolate. |
| 15 som det var din glæde, at Israels hus' arvelod blev ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er Herren. | 15 Lige som du hafver glædit dig ofver Jsraels huusis Arf / for den er ødelagt / saa vil jeg giøre med dig / Du Seirs Bierg skalt vorde øde / oc gandske Edom altsammen / saa de skulle vide / ad Jeg er HErren. | 15 As thou didst rejoice at the inheritance of the house of Israel, because it was desolate, so will I do unto thee: thou shalt be desolate, O mount Seir, and all Idumea, even all of it: and they shall know that I am the LORD. |