Ezekiels bog 8 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit hus og Judas ældste sad hos mig, faldt den herre Herrens hånd på mig. | 1 VIII. Capitel. OC det skeede i det siette Aar i den siette (Maaned) paa den femte (Dag) i Maanden / ad jeg sad i mit Huus / oc de Gamle af Juda sadde for mig / oc der falt HErrens Haand paa mig. | 1 And it came to pass in the sixth year, in the sixth month, in the fifth day of the month, as I sat in mine house, and the elders of Judah sat before me, that the hand of the Lord GOD fell there upon me. |
| 2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en mand; fra hans hofter og nedefter var der ild, og fra hofterne og opefter så det ud som strålende lys, som funklende malm. | 2 Oc jeg saa / oc see / der (var) en Lignelse som Jld til ad see / fra hans Lender til ad see / oc neden for (var) Jld / oc fra hans Lender / oc ofven til som mand saa en Klarhed som det skinnede i en brændendis Lue. | 2 Then I beheld, and lo a likeness as the appearance of fire: from the appearance of his loins even downward, fire; and from his loins even upward, as the appearance of brightness, as the colour of amber. |
| 3 Han rakte noget som en hånd ud og greb mig ved en lok af mit hovedhår, og ånden løftede mig op mellem himmel og jord og førte mig i Guds syner til Jerusalem, til indgangen til den indre forgårds nordport, hvor nidkærhedsbilledet, som vakte nidkærhed, stod. | 3 Oc hand uracte / lige som en Haand / oc tog mig ved Haaret paa mit Hofved / Da førde en Aand mig imedlem Jorden oc Himlen / oc førde mig til Jerusalem / i Guds Siuner / til den inderste Portis Dør / som vender mod Norden / der som da sad Njdkiærhedens Billede / som giorde Njdkierhed. | 3 And he put forth the form of an hand, and took me by a lock of mine head; and the spirit lifted me up between the earth and the heaven, and brought me in the visions of God to Jerusalem, to the door of the inner gate that looketh toward the north; where was the seat of the image of jealousy, which provoketh to jealousy. |
| 4 Og se, der var Israels Guds herlighed; at se til var den, som jeg så den i dalen. | 4 Oc see / der var Jsraels Guds Herlighed / efter den Siun som jeg hafde feit paa Marcken. | 4 And, behold, the glory of the God of Israel was there, according to the vision that I saw in the plain. |
| 5 Og han sagde til mig: »menneskesøn, løft dit blik mod nord!« jeg løftede mit blik mod nord, og se, norden for alterporten stod nidkærhedsbilledet, ved indgangen. | 5 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / opløft dog dine Øyne til Veyen mod Norden. Oc jeg opløfte mine Øyne til Veyen mod Norden / oc see / da var der fra Norden hos Alterenes Port / det samme Njdkierheds Billede / i Jndgangen. | 5 Then said he unto me, Son of man, lift up thine eyes now the way toward the north. So I lifted up mine eyes the way toward the north, and behold northward at the gate of the altar this image of jealousy in the entry. |
| 6 Og han sagde til mig: »Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de vederstyggeligheder, Israels hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min helligdom. Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 6 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / Mon du see / hvad disse giøre? (Som er) Stoore Vederstyggeligheder / som de af Jsraels Huus giøre her / ad Jeg maa vige langt bort fra mjn Helligdom / Men du skalt endnu atter see store Vederstyggeligheder. | 6 He said furthermore unto me, Son of man, seest thou what they do? even the great abominations that the house of Israel committeth here, that I should go far off from my sanctuary? but turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations. |
| 7 Så førte han mig hen til indgangen til forgården. | 7 Oc hand førde mig til Forgaardens Dør / oc jeg saa / oc see / der var et hull i Væggen. | 7 And he brought me to the door of the court; and when I looked, behold a hole in the wall. |
| 8 Og han sagde til mig: »menneskesøn, bryd igennem væggen!« Og da jeg brød igennem væggen, så jeg en indgang. | 8 Oc hand sagde til mig / Du Menniskis Søn / Graf dog igiennem Væggen / Oc jeg grof igiennem Væggen / Oc see / der var en Dør. | 8 Then said he unto me, Son of man, dig now in the wall: and when I had digged in the wall, behold a door. |
| 9 Og han sagde til mig: »Gå ind og se, hvilke grimme vederstyggeligheder de øver der!« | 9 Oc hand sagde til mig / Gack der ind / oc see de onde Vederstyggeligheder / som de giøre her. | 9 And he said unto me, Go in, and behold the wicked abominations that they do here. |
| 10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige billeder af kryb og kvæg og alle Israels huses afgudsbilleder indridset rundt om på væggen. | 10 Oc jeg kom ind oc saa / Oc see (da vare der) allehonde Ormes oc Diurs Lignelse / Vederstyggelighed / oc alle Jsraels Huusis Skarns Afguder / malede paa Væggene trint omkring. | 10 So I went in and saw; and behold every form of creeping things, and abominable beasts, and all the idols of the house of Israel, portrayed upon the wall round about. |
| 11 Og halvfjerdsindstyve af Israels huses ældste med jaazanja, sjafans søn, i deres midte stod foran dem, hver med sit røgelsekar i hånden, medens røgelseskyens duft steg op. | 11 Oc halffierdesinds tive Mænd af Jsrael husis Ældste / samt Jafania Saphans Søn / som stood midt iblant dem / stode for dem / oc hver hafde sit Røgelseskar i sin Haand / oc der opgick flux en Taage af Røgelset. | 11 And there stood before them seventy men of the ancients of the house of Israel, and in the midst of them stood Jaazaniah the son of Shaphan, with every man his censer in his hand; and a thick cloud of incense went up. |
| 12 Da sagde han til mig: »ser du, menneskesøn, hvad Israels huses ældste øver i mørke hver i sine billedkamre? thi de siger: Herren ser intet, Herren har forladt landet!« | 12 Oc hand sagde til mig / Menniskis Søn / hafver du da feeit / hvad de Ældste af Jsraels huus giøre i mørcket / hver i sit deyligste Kammer? / HErren hafver forladt Landet. | 12 Then said he unto me, Son of man, hast thou seen what the ancients of the house of Israel do in the dark, every man in the chambers of his imagery? for they say, The LORD seeth us not; the LORD hath forsaken the earth. |
| 13 Og han sagde til mig: »Du skal få endnu større vederstyggeligheder at se, som de øver!« | 13 Oc hand sagde til mig / Du skalt endnu atter see stoore Vederstyggeligheder / som de giøre. | 13 He said also unto me, Turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations that they do. |
| 14 Så førte han mig hen til indgangen til Herrens huses nordport, og se, der sad kvinder og græd over Tammuz. | 14 Oc hand ledde mig indtil HErrens Huusis Port / (som der er) mod Norden / oc see / der sadde Qvinder / som grædde ofver Thamos. | 14 Then he brought me to the door of the gate of the LORD'S house which was toward the north; and, behold, there sat women weeping for Tammuz. |
| 15 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 15 Oc hand sagde til mig / Menniskis søn / hafver du da feeit det? (Men) du skalt endnu atter see større Vederstyggeligheder / end disse. | 15 Then said he unto me, Hast thou seen this, O son of man? turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations than these. |
| 16 Så førte han mig hen til Herrens hus' indre forgård, og se, ved indgangen til Herrens helligdom mellem forhallen og alteret var der omtrent fem og tyve mænd; med ryggen mod Herrens helligdom og ansigtet mod øst tilbad de solen. | 16 Oc hand ledde mig ind i den inderste HErrens Huusis Gaard / Oc see / for HErrens Tempels Dør / imedlem Vaabenhuuset oc Alteret / vare ved fem oc tive Mænd / som vende deres Ryg mod HErrens Tempel / oc deres Ansict mod Østen / oc de bade mod Solens Opgang. | 16 And he brought me into the inner court of the LORD'S house, and, behold, at the door of the temple of the LORD, between the porch and the altar, were about five and twenty men, with their backs toward the temple of the LORD, and their faces toward the east; and they worshipped the sun toward the east. |
| 17 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Har Judas hus ikke nok i at øve de vederstyggeligheder her, siden de fylder landet med vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender stank op i næsen på mig«! | 17 Oc hand sagde til mig / Menniskis Søn / hafver du da feeit (sligt?) Er dette Juda huus for lidet / ad de giøre de Vederstyggeligheder som de giøre her / Thi de hafve fyldt Landet med uræt / oc komme atter / ad operre mig / Oc see / de holde Vjnqvisten for deres Næste. | 17 Then he said unto me, Hast thou seen this, O son of man? Is it a light thing to the house of Judah that they commit the abominations which they commit here? for they have filled the land with violence, and have returned to provoke me to anger: and, lo, they put the branch to their nose. |
| 18 Men derfor vil også jeg handle med dem i vrede; jeg viser dem ingen medynk eller skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem. | 18 Derfor vil jeg ocsaa handle (mod dem) med grumhed / mit Øye skal icke spare / oc jeg vil icke gifve til. Oc de skulle raabe for mit Ørne med høye Røst/ oc jeg vil icke høre dem. | 18 Therefore will I also deal in fury: mine eye shall not spare, neither will I have pity: and though they cry in mine ears with a loud voice, yet will I not hear them. |