Ezekiels bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: »Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit mordvåben i hånden!« | 1 IX. Capitel. OC hand raabte for mine Ørne / med høy Røst / oc sagde : Lader Stadens hiemsøgelser komme nær / Oc hver skal hafve et Mordere Vaaben i sin haand. | 1 He cried also in mine ears with a loud voice, saying, Cause them that have charge over the city to draw near, even every man with his destroying weapon in his hand. |
| 2 Og se, seks mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin stridshammer i hånden, og een iblandt dem bar linned klædebon og havde et skrivetøj ved sin lænd; og de kom og stillede sig ved siden af kobberalteret. | 2 Oc see / der komme sex Mænd paa Veyen / fra Ofverporten / som staar mod Norden / oc hver hafde sit skadeligt Vaaben i sin haand / Men der var een iblant dem / klædt i LInklæder / oc et Skrifvetøy ved sin side / Oc de ginge hen ind / oc stoode hos det Kaabber Altere. | 2 And, behold, six men came from the way of the higher gate, which lieth toward the north, and every man a slaughter weapon in his hand; and one man among them was clothed with linen, with a writer's inkhorn by his side: and they went in, and stood beside the brazen altar. |
| 3 Men Israels Guds herlighed havde hævet sig fra keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til templets tærskel; og han råbte til manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden, | 3 Oc Jsraels Guds Herlighed opløftis ofver Cerub / ofver hvilcken den var / til huusens Dørtærskel / oc kaldede ad den Mand / som hafde de Linklæder paa / (oc) som hafde det Skrifvetøy ved sin side. | 3 And the glory of the God of Israel was gone up from the cherub, whereupon he was, to the threshold of the house. And he called to the man clothed with linen, which had the writer's inkhorn by his side; |
| 4 og Herren sagde til ham: »gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligbeder, som øves i dets midte!« | 4 Oc HErren sagde til hannem / Gack midt igiennem Staden / midt igiennem Jerusalem / oc tegn et Tegn paa de Folckes Pande / som sucke oc jamre sig ofver alle de Vederstyggeligheder / som ere giorde der udi. | 4 And the LORD said unto him, Go through the midst of the city, through the midst of Jerusalem, and set a mark upon the foreheads of the men that sigh and that cry for all the abominations that be done in the midst thereof. |
| 5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »gå Efter ham ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! | 5 Oc hand sagde til de andre / saa jeg det hørde / Gaar igiennem Staden / efter hannem / oc slaar / eders Øyne skulle icke spare / oc J skulle icke gifve til. | 5 And to the others he said in mine hearing, Go ye after him through the city, and smite: let not your eye spare, neither have ye pity: |
| 6 Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må i røre! Begynd ved min helligdom!« Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet, | 6 Gamle / unge Karle oc Jomfruer / Børn oc Qvinder / skulle J ihielslaae i grund / Men J skulle icke komme nær til nogen Mand / som det Tegn er paa. Oc j skulle begynde fra mjn helligdom. Oc de begynte paa de gamle Folck / som (vare) for huuset. | 6 Slay utterly old and young, both maids, and little children, and women: but come not near any man upon whom is the mark; and begin at my sanctuary. Then they began at the ancient men which were before the house. |
| 7 og han sagde til dem: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte og drag så ud!« og de drog ud og huggede ned i byen. | 7 Oc hand sagde til dem / Besmitter huuset / oc fylder Forgaardene med Slagne / gaar ud / Oc de ginge ud / oc sloge i Staden. | 7 And he said unto them, Defile the house, and fill the courts with the slain: go ye forth. And they went forth, and slew in the city. |
| 8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit ansigt og råbte: »Ak, herre, herre vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din vrede over Jerusalem?« | 8 Oc de skeede / der de hafde slaget dennem / da var jeg ofverblefven / Oc jeg falt paa mit Ansict / oc raabte oc sagde / Aha HErre HErre / vilt du da fordærfve alt det ofverblefvet i Jsrael? Ad du saa udgyder djn Vrede ofver Jerusalem. | 8 And it came to pass, while they were slaying them, and I was left, that I fell upon my face, and cried, and said, Ah Lord GOD! wilt thou destroy all the residue of Israel in thy pouring out of thy fury upon Jerusalem? |
| 9 Han svarede: »Israels og Judas huses brøde er såre, såre stor, thi landet er fuldt af blodskyld og byen af retsbrud; thi de siger, at Herren har forladt byen, og at Herren intet ser. | 9 Oc hand sagde til mig / Jsraels oc Juda huusis Misgierning er alt for saare stoor / oc Landet er fylt med Blood / oc Staden er fuld af uræt / Thi de sagde / HErren hafver forladt Landet / oc HErren seer icke. | 9 Then said he unto me, The iniquity of the house of Israel and Judah is exceeding great, and the land is full of blood, and the city full of perverseness: for they say, The LORD hath forsaken the earth, and the LORD seeth not. |
| 10 Derfor viser jeg heller ingen medynk eller skånsel, men gengælder dem deres færd.« | 10 Oc Jeg (siger) ocsaa / Mit Øye skal icke spare / oc Jeg vil icke gifve til / (Men) jeg hafver lagt deres gierning paa deres Hofved. | 10 And as for me also, mine eye shall not spare, neither will I have pity, but I will recompense their way upon their head. |
| 11 Og se, manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.« | 11 Oc see / den Mand / som hafde Lindklæderne paa / som hafde Skrifvetøyet ved sin side / svarede / oc sagde / Jeg hafver giort / efter som du befalede mig. | 11 And, behold, the man clothed with linen, which had the inkhorn by his side, reported the matter, saying, I have done as thou hast commanded me. |