Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Galaterbrevet 2

1948

1647

King James Version

1 Senere, efter fjorten års forløb, drog jeg atter op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. 1 II.Capitel. DEr efter fiorten Aar / drog jeg atter op til jerusalem / med barnaba / oc tog Titum ocsaa med (mig.) 1 Then fourteen years after I went up again to Jerusalem with Barnabas, and took Titus with me also.
2 Jeg drog derop ifølge en åbenbaring, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker iblandt hedningerne, for at jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. 2 Men jeg drog op / efter en obenbarelse / oc jeg satte dem det Euangelium for / som jeg prædicker iblant Hedningene : Men dem i sær / som hafde anseelse / ad jeg skulde icke løbe forgefvis / eller hafve løbit i saa maade. 2 And I went up by revelation, and communicated unto them that gospel which I preach among the Gentiles, but privately to them which were of reputation, lest by any means I should run, or had run, in vain.
3 Men end ikke min ledsager Titus, som var græker, blev tvunget til at lade sig omskære 3 Me Titus / som var med mig / blef end icke tvingt til ad omskæris / dog hand var en Græcker. 3 But neither Titus, who was with me, being a Greek, was compelled to be circumcised:
4 nemlig af hensyn til de indsnegne falske brødre, der havde listet sig ind for at lure på den frihed, vi har i Kristus Jesus, og trælbinde os. 4 Men (det skeede) for de falske Brødre / som hafde sniget sig ind / hvilcke der vare listelige komne ind / ad bespeyde vor Frjhed / som vi hafde i Christo JEsu / ad de vilde giort os til trælle. 4 And that because of false brethren unawares brought in, who came in privily to spy out our liberty which we have in Christ Jesus, that they might bring us into bondage:
5 For dem veg vi end ikke et øjeblik i eftergivenhed, for at evangeliets sandhed må stå urokket hos jer. 5 Hvilcke vi vigede icke end en Time / i underdanighed / paa det ad Euangelij Sandhed skulde blifve varendis hoos eder. 5 To whom we gave place by subjection, no, not for an hour; that the truth of the gospel might continue with you.
6 Og fra deres side, som ansås for at være noget, hvordan de så var, er mig uden forskel; hos Gud er der ikke personsanseelse mig pålagde de ansete nemlig intet nyt. 6 Men af dem / som hafde anseelse ad være noget / (blef jeg icke lærd) hvordanne de vare tilforn / kommer mig intet ved. Gud acter icke Menniskens anseelse. thi de / som hafde anseelse / lagde intet der til. 6 But of these who seemed to be somewhat, (whatsoever they were, it maketh no matter to me: God accepteth no man's person:) for they who seemed to be somewhat in conference added nothing to me:
7 Tværtimod indså de, at det er blevet mig betroet at forkynde evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne; 7 Men tvert imod / der de saae / ad Forhudens Euangelium var mig betroet / lige som Omskærelsens (Euangelium) Petro. (7 But contrariwise, when they saw that the gospel of the uncircumcision was committed unto me, as the gospel of the circumcision was unto Peter;
8 thi han, som gav Peter kraft til apostelgerning blandt de omskårne, gav også mig kraft dertil blandt hedningerne. 8 Thi den som var kraftig til Apostels Embede med Petro i Omskærelsen / hand var oc kraftig med mig hos Heningene.) 8 (For he that wrought effectually in Peter to the apostleship of the circumcision, the same was mighty in me toward the Gentiles:)
9 Og de erkendte den nåde, som var mig givet, og gav mig og Barnabas håndslag på fællesskabet, både Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være søjler; vi skulle da gå til hedningerne og de selv til de omskårne; 9 Oc der de kiende dem naade / som mig var gifven / Jacobus (siger jeg) oc Kephas oc Johannes / som siunes ad være pillere / da gafve de mig oc Barnabæ samfunds høyre Hænder / Ad vi skulde prædicke hoos Hedningene / men de hoos Omskærelsen . 9 And when James, Cephas, and John, who seemed to be pillars, perceived the grace that was given unto me, they gave to me and Barnabas the right hands of fellowship; that we should go unto the heathen, and they unto the circumcision.
10 kun skulle vi komme de fattige i hu, hvad jeg netop også har stræbt at gøre. 10 Alleeniste ad vi skulde komme de Fattige ihu / Hvilcket selfsamme jeg oc hafver beslittit mig ad giøre. 10 Only they would that we should remember the poor; the same which I also was forward to do.
11 Men dengang da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham lige i hans åbne øjne, thi dømt var han. 11 Men der petrus kom til Antiochiam / da imod stood jeg hannem under Øyen / thi hand var høyligen beskyldet. 11 But when Peter was come to Antioch, I withstood him to the face, because he was to be blamed.
12 Førend der kom nogle fra Jakob, plejede han nemlig at spise sammen med hedningerne; men da de var kommet, trak han sig efterhånden tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. 12 Thi før end der komme nogle fra jacobo / da ood hand samtligen med Hedningene: Men der de komme / da undflog oc fraskilde hand sig self / for hand fryctede dem af Omskærelsen. 12 For before that certain came from James, he did eat with the Gentiles: but when they were come, he withdrew and separated himself, fearing them which were of the circumcision.
13 Og sammen med ham hyklede også de øvrige jøder, så endog Barnabas blev draget med af deres hykleri. 13 Oc de andre Jøder hcklede ocsaa med hannem : Saa ad oc barnabas blef forført af deres Hycklerj. 13 And the other Jews dissembled likewise with him; insomuch that Barnabas also was carried away with their dissimulation.
14 Men da jeg så, at de ikke gik lige frem efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: »Når du, skønt jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk vis, hvor kan du da søge at tvinge hedningerne til at følge jødiske skikke?« 14 Men der jeg saa / ad de ginge icke ret til Euangelii Sandhed / sagde jeg til Petrum for alle / Dersom du / som est en Jøde / lefver paa Hedniske vjs / oc icke paa Jødiske vjs / Hvorfor tvinger du Hedningene til ad lefve paa Jødiske vjs? 14 But when I saw that they walked not uprightly according to the truth of the gospel, I said unto Peter before them all, If thou, being a Jew, livest after the manner of Gentiles, and not as do the Jews, why compellest thou the Gentiles to live as do the Jews?
15 Vel er vi jøder af fødsel og ikke »syndere af hedensk byrd«; 15 Vi som ere af naturen jøder / oc icke af Hedningene Sundere. 15 We who are Jews by nature, and not sinners of the Gentiles,
16 men da vi ved, at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, så har også vi sat vor tro til Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte af tro på Kristus og ikke af lovgerninger, thi af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort. 16 Efterdi vi vide / ad et menniske blifver icke retfærdiggiort af Lovens gierninger / men ved JEsu Christi Tro / Saa troede oc vi paa Jesum Christum / ad vi skulde blifve retfærdiggiorde af Christi Tro / oc icke af Lovens Gierninger : Thi der skal intet Menniske blifve retfærdiggiort af Lovens Gierninger. 16 Knowing that a man is not justified by the works of the law, but by the faith of Jesus Christ, even we have believed in Jesus Christ, that we might be justified by the faith of Christ, and not by the works of the law: for by the works of the law shall no flesh be justified.
17 Men dersom vi, da vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, selv kom til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Nej, langtfra! 17 Men om vi / som følge efter / ad blifve retfærdiggiorde i Christo / blifve oc self fundne (ad være) Syndere / Er da Christus Syndens Tienere? Det være langt fra. 17 But if, while we seek to be justified by Christ, we ourselves also are found sinners, is therefore Christ the minister of sin? God forbid.
18 Thi kun hvis jeg igen bygger det op, som jeg nedbrød, viser jeg mig som overtræder. 18 Thi dersom jeg opbygger de Ting igien / som jeg hafver nedbrødt / Da giør jeg mig self til en Ofvertrædere. 18 For if I build again the things which I destroyed, I make myself a transgressor.
19 Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, 19 thi jeg er formedelst Loven døød for Loven / ad jeg skal lefve for Gud. 19 For I through the law am dead to the law, that I might live unto God.
20 og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. 20 Jeg er korsfæst med Christo / Men jeg lefver / (dog) icke jeg meere / men Christus lefver i mig. Men hvad jeg nu lefver i Kiødet / det lefver jeg i Guds Søns tro / som mig elskte / oc gaf sig self hen for mig. 20 I am crucified with Christ: nevertheless I live; yet not I, but Christ liveth in me: and the life which I now live in the flesh I live by the faith of the Son of God, who loved me, and gave himself for me.
21 Jeg ophæver ikke Guds nåde; thi var der retfærdighed ved loven, så var jo Kristus død til ingen nytte.21 Jeg trygger icke i Guds Naade. thi ad kommer Rewtfærdighed formedelst Loven / Da er jo Christus døød for intet. 21 I do not frustrate the grace of God: for if righteousness come by the law, then Christ is dead in vain.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel