Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Galaterbrevet 3

1948

1647

King James Version

1 I uforstandige galatere! hvem har forhekset jer, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje som korsfæstet? 1 III.Capitel O I afsindige galater / Hvo hafver tryldit eder / ad I skulle icke lyde Sandheden / hvilcke Christus JEsus var maled for Øyen / som er korsfæst iblant eder? 1 O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the truth, before whose eyes Jesus Christ hath been evidently set forth, crucified among you?
2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: var det i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro at høre? 2 Dette vil jeg alleeniste lerre af eder / Hafve I annamme Aanden af Lovens Gierninger / eller af Troens hørelse? 2 This only would I learn of you, Received ye the Spirit by the works of the law, or by the hearing of faith?
3 Er I da så uforstandige? I begyndte i Ånd; vil I nu »fuldende i kød«? 3 Ere I saa afsindige? I som begynte i Aanden / Ville I nu fuldkomme det i Kiødet? 3 Are ye so foolish? having begun in the Spirit, are ye now made perfect by the flesh?
4 Har I da oplevet så meget til ingen nytte? hvis det da var til ingen nytte. 4 Hafve I da ljdt saa meget forgiefvis? Om det er oc forgiefvis. 4 Have ye suffered so many things in vain? if it be yet in vain.
5 Mon han, som udruster jer med Ånden og virker undergerninger iblandt jer, gør det i kraft af lovgerninger eller ved, at I hører i tro? 5 Den som nu uddeeler eder Aanden / oc giør kraftige Gierninger i eder / (Giør hand det) formedelst Lovens Gierninger / eller af Troens hørelse? 5 He therefore that ministereth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it by the works of the law, or by the hearing of faith?
6 Ligesom jo »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« 6 Legesom Abraham troode Gud / oc det er regned hannem til retfærdighed. 6 Even as Abraham believed God, and it was accounted to him for righteousness.
7 Derfor skal I vide, at de, som er af tro, de er Abrahams børn. 7 Saa forstaae I jo nu / ad de som ere af troen / de ere Abrahams Børn. 7 Know ye therefore that they which are of faith, the same are the children of Abraham.
8 Og da skriften forudså, at det er af tro, Gud ville retfærdiggøre hedningerne, forkyndte den forud Abraham det evangelium: »I dig skal alle folkeslagene velsignes; 8 Men Skriften / som saa det tilforn / Ad Gud retfærdiggiør Hedningene af Troen / den forkyndede Abraham tilforn / I dig skulle alle Hedningene velsignes. 8 And the scripture, foreseeing that God would justify the heathen through faith, preached before the gospel unto Abraham, saying, In thee shall all nations be blessed.
9 altså velsignes de, der er af tro, sammen med den troende Abraham. 9 Saa blifve nu de / som (ere) af Troen / velsignede med den Tro Abraham. 9 So then they which be of faith are blessed with faithful Abraham.
10 Thi alle de, der er af lovgerninger, er under forbandelse; der står jo skrevet: »Forbandet enhver, som ikke bliver i alt det, der er skrevet i lovbogen, så han handler derefter.« 10 Thi saa mange som ere af Lovens gierninger / de ere u nder Forbandfelse . Thi der staar skrefvet / Forbandet være hver den / som icke blifver ved i alle de Ting / som ere skrefne i Lovens Bog / ad hand giør dem. 10 For as many as are of the works of the law are under the curse: for it is written, Cursed is every one that continueth not in all things which are written in the book of the law to do them.
11 Og at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved loven, er åbenbart, thi det hedder: »Den retfærdige skal leve af tro;« 11 Men ad ingen blifver retfærdiggiort / for Gud / formedelst Loven / er obenbar: Thi den Retfærdige af Troen skal lefve. 11 But that no man is justified by the law in the sight of God, it is evident: for, The just shall live by faith.
12 loven derimod beror ikke på tro, men siger: »Den, som handler derefter, skal leve derved.« 12 Men Loven er icke af Troen: Men det Menniske som giør de Ting / skal lefve ved dem. 12 And the law is not of faith: but, The man that doeth them shall live in them.
13 Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: »Forbandet hver den, der hænger på et træ«), 13 Christus hafver forløst os af Lovens forbandelse / der hand blef en Forbandelse for os. Thi der staar skrefvet / Forbandet er hver den som henger paa et Træ. 13 Christ hath redeemed us from the curse of the law, being made a curse for us: for it is written, Cursed is every one that hangeth on a tree:
14 for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os. 14 Paa det ad Abrahams Velsignelse skulde komme paa Hedningene / i Christo JEsu / ad vi skulde saa Aandens Forjættelse / formedelst Troen. 14 That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Jesus Christ; that we might receive the promise of the Spirit through faith.
15 Brødre, jeg bruger et billede fra menneskelige forhold. Et menneskes testamente kan man dog ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt. 15 Brødre / Jeg vil tale efter Menniskelig vjs. Rygger dog ingen et Menniskis Testamente (som er stadfæst) eller sætter der til. 15 Brethren, I speak after the manner of men; Though it be but a man's covenant, yet if it be confirmed, no man disannulleth, or addeth thereto.
16 Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: »dine afkom« » som om det gjaldt mange, men »dit afkom«, som når der tales om én, og det er Kristus. 16 Men Abraham ere Forjættelserne tilsagde oc hans Sæd. Hand siger icke / oc dem (hans) Sæd. Hand siger icke / oc dem (hans) Sæde / som (hand talde) om mange : Men som om een / oc den din Sæd / hvilcken (eene) er Christus. 16 Now to Abraham and his seed were the promises made. He saith not, And to seeds, as of many; but as of one, And to thy seed, which is Christ.
17 Jeg mener hermed: Et testamente, som forud er gjort retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft. 17 Men det siger jeg / Et Testamente / som er tilforn stadfæst af Gud paa Christum / kand Loven som blef gifven fire hindrede oc tredive Aar der efter / icke rygge / ad den kand giøre Forjættelsen til intet. 17 And this I say, that the covenant, that was confirmed before of God in Christ, the law, which was four hundred and thirty years after, cannot disannul, that it should make the promise of none effect.
18 Thi fås arven ved lov, da fås den ikke mere ved forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved forjættelse. 18 Thi er Arfven af Loven / Da er den icke meere af Forjættelse : Men Gud skenckte Abraham den ved Forjættelse. 18 For if the inheritance be of the law, it is no more of promise: but God gave it to Abraham by promise.
19 Hvad skulle da loven? For overtrædelsernes skyld blev den føjet til, kun gyldig indtil det »afkom«, hvem forjættelsen gjaldt, kom, og formidlet ved engle, ved en mellemmands hånd. 19 Hvad skal da Loven? Den blef lagt dertil / for Ofvertrædelsers skyld / indtil den Sæd kom / som Forjættelsen vaaar skeet : Som er beskicked ved Englene / formedelst Midlerens Haand. 19 Wherefore then serveth the law? It was added because of transgressions, till the seed should come to whom the promise was made; and it was ordained by angels in the hand of a mediator.
20 Men er der en mellemmand, er det ikke for én alene; Gud derimod er en. 20 Men Midleren er icke eenis / men Gud er een. 20 Now a mediator is not a mediator of one, but God is one.
21 Er da loven i strid med Guds forjættelser? Nej, langtfra! Ja, var der givet en lov, som nægtede at levendegøre, så ville retfærdigheden virkelig fås ved loven. 21 (Er) da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langt fra. Thi var der gifven en lov / som kunde giøre lefvende / Da var Retfærdighed sandeligen af Loven. 21 Is the law then against the promises of God? God forbid: for if there had been a law given which could have given life, verily righteousness should have been by the law.
22 Men skriften har indesluttet alt under synd, for at forjættelsen skulle af tro på Jesus Kristus gives dem, som tror. 22 Men Skriften hafver besluttet alle ting under synd / ad Forjættelsen af JEsus Christi Tro / skulde blifve gifvit dem som troe. 22 But the scripture hath concluded all under sin, that the promise by faith of Jesus Christ might be given to them that believe.
23 Men førend troen kom, bevogtedes vi under loven, idet vi holdtes indesluttede, indtil den tro kom, som engang skulle åbenbares, 23 Men før end Troen kom / da vare vi forvarede under Loven / besluttede tilsammen paa den Tro / som skulde obebaris. 23 But before faith came, we were kept under the law, shut up unto the faith which should afterwards be revealed.
24 så at loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. 24 Saa var Loven i vor Tuctemestere til Christum / ad vi skulde blifve retfærdiggiorde af troen. 24 Wherefore the law was our schoolmaster to bring us unto Christ, that we might be justified by faith.
25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke mere under tugtemester. 25 Men (nu) Troen er kommen / ere vi icke meere under Tuctemesteren. 25 But after that faith is come, we are no longer under a schoolmaster.
26 Alle er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen. 26 Thi I ere alle Guds Børn / formedelst Troen i Christo JEsu. 26 For ye are all the children of God by faith in Christ Jesus.
27 Thi alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus. 27 Thi I saa mange som ere døbte paa Christum / I hafve iført Christum. 27 For as many of you as have been baptized into Christ have put on Christ.
28 Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde; thi alle er I en i Kristus Jesus. 28 Her er icke Jøde eller Græke / Her er icke Tienere eller Frj / Her er icke Mand eller Qvinde / Thi I ere alle een i Christo JEsu. 28 There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Jesus.
29 Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse.29 Men ere i Christi / saa ere I jo Abrahams Sæd / oc Arfvinge efter Forjættelsen. 29 And if ye be Christ's, then are ye Abraham's seed, and heirs according to the promise.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel