Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Galaterbrevet 4

1948

1647

King James Version

1 Jeg mener da: så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, 1 IV.Capittel. MEn jeg siger / Saa lang en tjd Arfvingen er et Barn / actis hand intet anderledis end en Tienere / dog hand er en HErre ofver alt (Godzet:) 1 Now I say, That the heir, as long as he is a child, differeth nothing from a servant, though he be lord of all;
2 men han står under formyndere og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat. 2 Men hand er under Formyndere oc Huusholdere / indtil den beskickede Tjd af Faderen. 2 But is under tutors and governors until the time appointed of the father.
3 Således var også vi, dengang vi var børn, trælbundne under verdens »magter«. 3 Saa oc vi / der vi vare Børn / da vare vi giorde til Trælle under Verdens Elementer: 3 Even so we, when we were children, were in bondage under the elements of the world:
4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, 4 Men der Tjdens Fylde kom / sende Gud sin Søn / som blef (født) af en Qvinde / som blef under Loven / 4 But when the fulness of the time was come, God sent forth his Son, made of a woman, made under the law,
5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. 5 Paa det hand skulde forløse dem / som vare under Loven / ad vi skulde faae Børnenes udkorelse. 5 To redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons.
6 Og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber »Abba«, Fader! 6 Men efterdi I ere Børn / da hafver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hierter / som raaber / Abba Fader. 6 And because ye are sons, God hath sent forth the Spirit of his Son into your hearts, crying, Abba, Father.
7 Altså er du ikke længer træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. 7 Saa est du icke længre en Tienere / men en Søn: Men est du en Søn / da (est du) ocsaa Guds Arfving formedelst Christum. 7 Wherefore thou art no more a servant, but a son; and if a son, then an heir of God through Christ.
8 Men dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for de guder, som i virkeligheden ikke er guder. 8 Men I som den tjd icke kiende Gud / tiente dem / som af naturen icke ere Guder: 8 Howbeit then, when ye knew not God, ye did service unto them which by nature are no gods.
9 Nu derimod, da I har lært Gud at kende, ja, hvad mere er, er kendt af Gud, hvor kan I så vende tilbage igen til de svage og fattige »magter« og ønske atter på ny at trælle for dem? 9 Men nu I hafve kient Gud / ja meget meere ere kiende af Gud / hvorlunde vende I om igien / til de skrøbelige oc arme Elementer / hvilcke I ville tiene atter igien paa ny? 9 But now, after that ye have known God, or rather are known of God, how turn ye again to the weak and beggarly elements, whereunto ye desire again to be in bondage?
10 I overholder dage og måneder og festtider og år. 10 I vare paa Dage oc Maanede / oc Tjder oc Aar. 10 Ye observe days, and months, and times, and years.
11 Jeg frygter for, at jeg måske har slidt forgæves med jer. 11 Jeg frycter for eder / at jeg hafver maa vel skee / arbeydit paa eder forgiefvis. 11 I am afraid of you, lest I have bestowed upon you labour in vain.
12 Bliv ligesom jeg, thi også jeg er blevet som I, brødre! det beder jeg jer om; I har ikke gjort mig nogen uret. 12 Vorder lige som jeg / thi jeg (er) som I. Brødre / (jeg beder eder) I hafve ingen uræt giort mig. 12 Brethren, I beseech you, be as I am; for I am as ye are: ye have not injured me at all.
13 I ved jo, det var på grund af en legemlig svaghed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer; 13 Men I vide / ad jeg prædickede eder Euangelium i det første / ved Kiødsens Skrøbelighed. 13 Ye know how through infirmity of the flesh I preached the gospel unto you at the first.
14 og skønt min legemlige tilstand kunne have fristet jer til det, nærede I ikke ringeagt eller afsky for mig, men I tog imod mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus. 14 Oc I hulte icke min Fristelse / som var i mit Kiød / for intet / ey heller haanligen foractede den. Men I annammede mig som en Guds Engel / (Ja) som Christum Jesum. 14 And my temptation which was in my flesh ye despised not, nor rejected; but received me as an angel of God, even as Christ Jesus.
15 Når hører man jer nu prise jer salige? Thi jeg giver jer det vidnesbyrd, at I, om det havde været muligt, havde revet jeres øjne ud og givet mig dem. 15 Hvad vare I paa den tjd salige? T&hi jeg gifver eder Vidnisbyrd / ad hafde det værit muuligt / hafde I udrefvit eder Øyen / oc gifvit mig. 15 Where is then the blessedness ye spake of? for I bear you record, that, if it had been possible, ye would have plucked out your own eyes, and have given them to me.
16 Så er jeg vel blevet jeres uven ved at sige jer sandheden? 16 Er jeg da saa blefven eders Fiende / ad jeg siger eder Sanden? 16 Am I therefore become your enemy, because I tell you the truth?
17 Det er ikke for det gode, de er ivrige for jer, men de vil skille jer ud, for at I igen skal være ivrige for dem. 17 De hafve Njdkierhed for eder / (dog) icke vel / men de ville udlucke eder (fra mig) ad I skulle være njdkiere efter dem. 17 They zealously affect you, but not well; yea, they would exclude you, that ye might affect them.
18 Det er godt, at der vises iver i det gode til enhver tid, og ikke blot, når jeg er nærværende hos jer. 18 Men det re got ad være njdkier / altjd i det Gode / oc icke alleeniste naar jeg er nærværendis hoos eder. 18 But it is good to be zealously affected always in a good thing, and not only when I am present with you.
19 Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer! 19 Mine Børn lille / hvilcke jeg atter føder med smerte / indtil Christus faar (sin) Skickelse i eder. 19 My little children, of whom I travail in birth again until Christ be formed in you,
20 Ja, jeg ville ønske, jeg var hos jer nu og kunne ændre min røst, thi jeg står rådvild overfor jer. 20 Men jeg vilde nu være til stede hoos eder / ocomskifte min Røst / thi jeg er tvivlraadig om eder. 20 I desire to be present with you now, and to change my voice; for I stand in doubt of you.
21 Sig mig, I, som vil være under loven, hører I ikke, hvad loven siger? 21 Siger mig / I som ville være under Loven / høre I icke Loven? 21 Tell me, ye that desire to be under the law, do ye not hear the law?
22 Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. 22 Thi der staar skrefvet / ad Abraham hafde to Sønner: Een af Tieniste Qvinden / oc een af den Frj. 22 For it is written, that Abraham had two sons, the one by a bondmaid, the other by a freewoman.
23 Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes i kraft af forjættelsen. 23 Men den af TienisteQvinden / hand er fød efter Kiødet : Men den af den Frj / formedelst Forjættelsen. 23 But he who was of the bondwoman was born after the flesh; but he of the freewoman was by promise.
24 Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. 24 Hvilcke betyde noget andet forblummet. Thi disse ere de tu Testamente / eet af Sinai bierg / som føder til trældom / som er Agar. 24 Which things are an allegory: for these are the two covenants; the one from the mount Sinai, which gendereth to bondage, which is Agar.
25 Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. 25 Thi det / Agar er Sina Bierg i Arabia / men kommer ofvereens i sin orden med Jerusalem / som nu er / men er i Trældom med sine Børn. 25 For this Agar is mount Sinai in Arabia, and answereth to Jerusalem which now is, and is in bondage with her children.
26 Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. 26 Men den Jerusalem / som er ofven til / er Frj / som er alles vor Moder. 26 But Jerusalem which is above is free, which is the mother of us all.
27 Thi der står skrevet: »Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.« 27 Thi der staar skrefvet / Vær glad du ufructsommelige / du som icke føder / udbryd oc raab / du som icke finder Fødselssmerte: Thi den Forlatis Børn ere megit fleere / end dens som hafver Manden. 27 For it is written, Rejoice, thou barren that bearest not; break forth and cry, thou that travailest not: for the desolate hath many more children than she which hath an husband.
28 Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. 28 Men vi / Brødre / ere Forjættelsens Børn / efter Jsaac. 28 Now we, brethren, as Isaac was, are the children of promise.
29 Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også nu. 29 Men ligesom paa den tjd / den som var født efter Kiødet / forfulde demm (som var født) efter Aanden / Saa (gaar det) oc nu. 29 But as then he that was born after the flesh persecuted him that was born after the Spirit, even so it is now.
30 Men hvad siger skriften? »Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn!« 30 Men hvad siger Skriften / Udstød TienisteQvinden oc hindis søn: Thi TienisteQvindens Søn / skal ingenlunde arfve med den Frj Qvindis Søn. 30 Nevertheless what saith the scripture? Cast out the bondwoman and her son: for the son of the bondwoman shall not be heir with the son of the freewoman.
31 Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn.31 Saa ere vi nu / Brødre / icke en TienisteQvindes Børn / Men den Frj Qvindis. 31 So then, brethren, we are not children of the bondwoman, but of the free.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel