Habbakuks bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Det udsagn, profeten Habakkuk skuede. | 1 Habakuks Bog. I. Capitel. DEn Byrde som Habakuk Propheten hafver seet. | 1 The burden which Habakkuk the prophet did see. |
| 2 Hvor længe skal jeg klage, herre, uden du hører, skrige til dig over vold, uden du Frelser? | 2 HErre / hvor længe skal jeg raabe / oc du vilt icke høre? (Ja) raabe høyt til dig for Ofvervold / oc du vilt icke frelse? | 2 O LORD, how long shall I cry, and thou wilt not hear! even cry out unto thee of violence, and thou wilt not save! |
| 3 Hvi lader du mig skue uret, være vidne til kvide? Ødelæggelse og vold har jeg for øje, der opstod kiv, og strid kom op. | 3 Hvi lader du mig see Møye oc lader mig skue Arbeyde? Baade Rof oc Fotrædelig er for mig / Oc det er skeet / hand optog Kjf oc Trætte. | 3 Why dost thou show me iniquity, and cause me to behold grievance? for spoiling and violence are before me: and there are that raise up strife and contention. |
| 4 Derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret. | 4 Derfor er Loven svecket / oc der udgaar icke Dom ævindelig / Thi den ugudelige er trint omkring den Retfærdige / derfor udkommer vrang Dom. | 4 Therefore the law is slacked, and judgment doth never go forth: for the wicked doth compass about the righteous; therefore wrong judgment proceedeth. |
| 5 Se eder om blandt folkene til skræk og rædsel for eder! Thi en gerning gør han i eders dage, som i ej ville tro, om det fortaltes. | 5 Seer iblant Hedningene / oc acter oc forundrer eder / ja forundrer eder saare / Thi Jeg giør en Gierning i eders Tjd / J skulle icke troe det / naar det fortællis. | 5 Behold ye among the heathen, and regard, and wonder marvellously: for I will work a work in your days, which ye will not believe, though it be told you. |
| 6 Thi se, han vækker kaldæerne, det grumme og raske folk, som drager viden om lande for at indtage andres bo. | 6 Thi see / Jeg opvæcker Chaldæerne / et bittert oc snart Folck / som skal drage saa vjt som Land er / ad indtage Boliger / som icke høre sig til. | 6 For, lo, I raise up the Chaldeans, that bitter and hasty nation, which shall march through the breadth of the land, to possess the dwellingplaces that are not theirs. |
| 7 Forfærdeligt, frygteligt er det, ødelæggelse udgår derfra. | 7 Det skal være græseligt oc forfærligt / hvis Ræt oc hvis høyhed udkommer af det samme. | 7 They are terrible and dreadful: their judgment and their dignity shall proceed of themselves. |
| 8 Dets heste er rappere end pantere, mer viltre end ulve ved kvæld; dets rytterheste kommer i spring, flyvende langvejs fra. Som ørnen i fart efter føde | 8 Dets Heste ere lættere end Parder / oc de skulle være snarere end Ulfve om Aftenen. Dets Reysnere drage vjt oc breet / dets Reysnere komme langt fra / oc de skulle flye som en Ørn der haster til at æde. | 8 Their horses also are swifter than the leopards, and are more fierce than the evening wolves: and their horsemen shall spread themselves, and their horsemen shall come from far; they shall fly as the eagle that hasteth to eat. |
| 9 er de alle på vej efter vold. De higede stadig mod øst og samlede fanger som sand. | 9 Det kommer altsammen ad giøre vold / deres Ansicter ere vendte mod Østen / oc det skal sancke i Fængsel / som Sand. | 9 They shall come all for violence: their faces shall sup up as the east wind, and they shall gather the captivity as the sand. |
| 10 Med kongerne drev det spot, fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en fæstning, opdynged en vold og tog den. | 10 Det skal bespotte Kongerne / oc lee ad Fyrsterne / det skal lee ad alle Befæstninger / oc det skal sancke Støf / oc indtage dem. | 10 And they shall scoff at the kings, and the princes shall be a scorn unto them: they shall deride every strong hold; for they shall heap dust, and take it. |
| 11 Så suste det videre som stormen og gjorde sin kraft til sin Gud. | 11 Da ska hand stifte Mood / oc fare henn ofver oc blifve skyldig / denne hans styrcke hører hans Gud til. | 11 Then shall his mind change, and he shall pass over, and offend, imputing this his power unto his god. |
| 12 Er du ikke fra fordum Herren, min hellige Gud? - vi skal ej dø - herre, har du sat ham til dommer, givet ham fuldmagt til straf? | 12 Mon du icke varst af gammel tjd mjn Hellige? Du HErre mjn Gud / Vi skulle icke døe: O HErre / du hafver sæt ham til en Dom / oc du / O Klippe / hafver grundfæstit hannem ad straffe. | 12 Art thou not from everlasting, O LORD my God, mine Holy One? we shall not die. O LORD, thou hast ordained them for judgment; and, O mighty God, thou hast established them for correction. |
| 13 Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide; hvi ser du da tavs på ransmænd, at gudløs sluger sin overmand i retfærd? | 13 Dine Øyne ere reene / end ad du (gierne) seer ont / oc du kand icke (gierne) beskue jammer. Hvi skulde du da see til de frafaldne / skulde du tie / naar en ugudelig opsluger en / som er retfærdigere end hand? | 13 Thou art of purer eyes than to behold evil, and canst not look on iniquity: wherefore lookest thou upon them that deal treacherously, and holdest thy tongue when the wicked devoureth the man that is more righteous than he? |
| 14 Med mennesker gør du som med havets fisk, som med kryb, der er uden hersker: | 14 Oc (hvi skulde du giøre menneskine som Fiske i Hafvet / som Orme / der hafve ingen Herskere. | 14 And makest men as the fishes of the sea, as the creeping things, that have no ruler over them? |
| 15 Han fisker dem alle med krog, slæber dem bort i sit vod og samler dem i sit garn; derfor er han jublende glad; | 15 Hand kand drage dem op allesammen med en Kraag / hand kand samle dem i sin Vaad / oc sancke dem i sit Garn. Derfor skal hand glæde os fryde sig / | 15 They take up all of them with the angle, they catch them in their net, and gather them in their drag: therefore they rejoice and are glad. |
| 16 han ofrer derfor til sit vod, tænder offerild for sit garn. Ved dem blev hans del jo fed og kraftig blev hans føde. | 16 Derfor skal hand offre til sin Vaad / oc giøre Røgelse for sit Garn / fordi hans deel er blefven feed ved dem / oc hans Mad saa nydelig. | 16 Therefore they sacrifice unto their net, and burn incense unto their drag; because by them their portion is fat, and their meat plenteous. |
| 17 Skal han altid tømme sit vod og slå folk ihjel uden skånsel? | 17 Mon hand derfor skulde (altjd) udryste sin Vaad / oc icke oplade altjd ad slaa Folck ihiel. | 17 Shall they therefore empty their net, and not spare continually to slay the nations? |