Hebræerbrevet 1 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, | 1 Den Epistel til de Ebræer. I.Capitel. EFter ad Gud fordum hafde talit mange gange oc i mange maade / til Fædrene / formedelst propheterne / | 1 God, who at sundry times and in divers manners spake in time past unto the fathers by the prophets, |
| 2 har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden | 2 Da talde hand i de sidste Dage til os / formedelst Sønnen / hvilcken hand hafver fat til en Arfving ofver alle Ting / formedelst hvilcken hand oc hafver giort Verden: | 2 Hath in these last days spoken unto us by his Son, whom he hath appointed heir of all things, by whom also he made the worlds; |
| 3 Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. | 3 Hvilcken / efterdi hand er herlighedens Glanz / oc hans Værelsis rette Billede / som bærer alle Ting med sin Kraftis Ord / der hand hafde giort vore synders reenselse / formedelst sig self / sætte sig hoos Majestatens høyre Haand / i det Høye / | 3 Who being the brightness of his glory, and the express image of his person, and upholding all things by the word of his power, when he had by himself purged our sins, sat down on the right hand of the Majesty on high; |
| 4 Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. | 4 Da hand var blefven saa meget bedre Englene / som hand hafvde arfved et ypperligere Nafn / for dem. | 4 Being made so much better than the angels, as he hath by inheritance obtained a more excellent name than they. |
| 5 Thi til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag?« og et andet sted: »Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?« | 5 thi til hvilcken Engel slagde hand nogen tjd / Du est min Søn / Jeg hafver født dig i Dag? Oc atter / Jeg skal være hannem en Fader / Oc hand skal være mig en Søn. | 5 For unto which of the angels said he at any time, Thou art my Son, this day have I begotten thee? And again, I will be to him a Father, and he shall be to me a Son? |
| 6 Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: »Og alle Guds engle skal tilbede ham.« | 6 Men der hand atter indfører den Førstefødde i Jorderige / siger hand / Oc alle Guds Engle tilbede sig hannem. | 6 And again, when he bringeth in the firstbegotten into the world, he saith, And let all the angels of God worship him. |
| 7 Og medens han om englene siger: »Sine engle gør han til vinde og sine tjenere til ildslue,« | 7 Men hand siger om Englene / Hand som giør sine Engle Aander / oc sine Tienere Ildsluge. | 7 And of the angels he saith, Who maketh his angels spirits, and his ministers a flame of fire. |
| 8 siger han om Sønnen: »Din trone, O Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav. | 8 Men til Sønnen / Gud / din Stool varer i all ævighed / dit Rigis Spjr er et ret Spjr. | 8 But unto the Son he saith, Thy throne, O God, is for ever and ever: a sceptre of righteousness is the sceptre of thy kingdom. |
| 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.« | 9 Du hafver elskt Retfærdighed / oc hadit uretvjshed / derfor salvede dig Gud / din Gud / med Glædens Olie / fræm for dem som ere deelactige med dig. | 9 Thou hast loved righteousness, and hated iniquity; therefore God, even thy God, hath anointed thee with the oil of gladness above thy fellows. |
| 10 Og: »I begyndelsen har du, O Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk. | 10 Oc du HErre / grundfæste jorden af Begyndelsen / oc Himlene er dine hænders Gierning. | 10 And, Thou, Lord, in the beginning hast laid the foundation of the earth; and the heavens are the works of thine hands: |
| 11 De skal forgå, men du består; alle skal de ældes som en klædning, | 11 De skulle forgaae / men du blifver ved / Oc de skulle alle giøres gamle / som et Klædebon: | 11 They shall perish; but thou remainest; and they all shall wax old as doth a garment; |
| 12 og som en kappe skal du rulle dem sammen, som en klædning skal de skiftes; men du er den samme, og dine år får aldrig ende.« | 12 Oc du skalt forvende dem som et Klæde / oc de skulle omskiftes: Men du est den samme / oc dine Aar skulle icke aflade. | 12 And as a vesture shalt thou fold them up, and they shall be changed: but thou art the same, and thy years shall not fail. |
| 13 Og til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?« | 13 Men til hvilcken af Englene sagde ahn nogen tjd / Sæt dig hoos min høyre haand / indtil jeg legger dine Fiender til dine Fødders Fodskammel? | 13 But to which of the angels said he at any time, Sit on my right hand, until I make thine enemies thy footstool? |
| 14 Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse? | 14 Ere de icke alle tienstactige Aander / udsende til Tienste / for deres skyld / som skulle arfve Saliggiørelse? | 14 Are they not all ministering spirits, sent forth to minister for them who shall be heirs of salvation? |