Hebræerbrevet 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Thi loven er kun en skygge af de kommende goder og ikke tingene i deres sande skikkelse; derfor kan den aldrig ved de samme ofre, som de bestandig år for år frembærer, føre de ofrende til fuldendelse. | 1 X.Capitel. THi Loven / som hafvre en Skygge om de tilkommende gode Ting / oc icke Billedet self af samme Ting / kand aldrig med de samme Offer / naar de vare een gang reensede. | 1 For the law having a shadow of good things to come, and not the very image of the things, can never with those sacrifices which they offered year by year continually make the comers thereunto perfect. |
| 2 Ville man ellers ikke have holdt op med at frembære dem, når de, som dyrker Gud med dem, en gang var rensede og deres samvittighed ikke mere var tynget af synder? | 2 hvilcke de ofre Aarligen / det eene efter det andet / giøre dem fuldkomne som fremkomme: Ellers hafde de afladt ad offres / for ad de / der ere i Guds Tieniste / hafde icke meere haft nogen Samvittighed om Synder / | 2 For then would they not have ceased to be offered? because that the worshippers once purged should have had no more conscience of sins. |
| 3 Men ofrene bringer netop år efter år ihukommelse af synder. | 3 Men i dem skeer Syndernes amindelse Aarligen / | 3 But in those sacrifices there is a remembrance again made of sins every year. |
| 4 Thi det er umuligt, at blod af tyre og bukke kan borttage synder. | 4 Thi det er umuuligt / Oxe oc Bucke blod / ad borttage Synder. | 4 For it is not possible that the blood of bulls and of goats should take away sins. |
| 5 Derfor siger han, da han træder ind i verden: »Til slagte og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig; | 5 Derfor / der hand kommer ind i Verden / siger hand / Offer oc Gafve vilde du icke / men et Legome beridde du mig. | 5 Wherefore when he cometh into the world, he saith, Sacrifice and offering thou wouldest not, but a body hast thou prepared me: |
| 6 i brænd og syndoffer fandt du ikke behag. | 6 Brændoffer oc Syndoffer hafde du icke god behagelighed til. | 6 In burnt offerings and sacrifices for sin thou hast had no pleasure. |
| 7 Da sagde jeg: »Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!« | 7 Da sagde jeg / See / Jeg kommer / Der staar skrefvit om mig først i Bogen ,ad jeg skal igøre / Gud / din Villie. | 7 Then said I, Lo, I come (in the volume of the book it is written of me,) to do thy will, O God. |
| 8 Medens han først siger: »Til slagt og afgrødeofre, brænd og syndofre havde du ej lyst, og i dem fandt du ikke behag« (og de frembæres dog efter loven), | 8 Som ofvenfor hafde sagt / Offer oc Gafve / oc Brændoffer oc Syndoffer / vilde du icke / hafde ey heller god behagelighed der til / (hvilcke ofres efter Loven.) | 8 Above when he said, Sacrifice and offering and burnt offerings and offering for sin thou wouldest not, neither hadst pleasure therein; which are offered by the law; |
| 9 siger han derefter: »Se, jeg er kommen for at gøre din vilje.« Han ophæver det første for at fastslå det andet, Guds vilje, | 9 Da sagde hannem / See / jeg kommer / ad giøre / Gud / din Villie. Hand borttager det første / ad hand kan sætte det andet. | 9 Then said he, Lo, I come to do thy will, O God. He taketh away the first, that he may establish the second. |
| 10 og i den er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme én gang for alle er blevet ofret. | 10 I hvilcken Villie vi ere helliggiorde / formedelst JEsu Christi Legomis Offer een gang. | 10 By the which will we are sanctified through the offering of the body of Jesus Christ once for all. |
| 11 Og alle andre præster står daglig og forretter deres tjeneste og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synder. | 11 Oc hver præst staar daglig ad tiene / oc offre mange gange de samme Offer / hvilcke der aldrig kunde tage Synder bort. | 11 And every priest standeth daily ministering and offering oftentimes the same sacrifices, which can never take away sins: |
| 12 Men han har frembåret ét offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd | 12 Men denne / der hand hafde offrit eet Offer for Synderne / da sidder hand stedze hoos Guds høyre Haand / | 12 But this man, after he had offered one sacrifice for sins for ever, sat down on the right hand of God; |
| 13 og venter nu kun på, at hans »fjender skal lægges som en skammel for hans fødder.« | 13 Som venter fremdeelis indtil hans Fiender blifve lagde til hans Fødders Fodskammel. | 13 From henceforth expecting till his enemies be made his footstool. |
| 14 Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse. | 14 Thi med eet Offer hafver hand fuldkommit stedze dem / som helliggiøres. | 14 For by one offering he hath perfected for ever them that are sanctified. |
| 15 Også Helligånden vidner for os herom; thi efter at Herren har sagt: | 15 Men det vidner oc den Hellig-Aand for os: Thi eftrad hand hafvde sagt tilforn / | 15 Whereof the Holy Ghost also is a witness to us: for after that he had said before, |
| 16 »Dette er den pagt, som jeg i dagene herefter vil oprette med dem,« siger han: »Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sind, | 16 Dette er det Testament / som jeg vil giøre med dem / efter disse Dage / siger HErren / Jeg vil gifve mine Love i deres Hierter / oc skrifve dem paa deres Sind: | 16 This is the covenant that I will make with them after those days, saith the Lord, I will put my laws into their hearts, and in their minds will I write them; |
| 17 og deres synder og deres overtrædelser vil jeg ikke mere komme i hu.« | 17 Oc jeg vil icke meere ihukomme deres Synder oc deres uretfærdigheder. | 17 And their sins and iniquities will I remember no more. |
| 18 Og hvor synderne er tilgivet, behøves der ikke mere noget offer for synd. | 18 Men hvor de sammes Forladelse er / der er icke meere Offer for Synden. | 18 Now where remission of these is, there is no more offering for sin. |
| 19 Da vi nu, brødre, ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen, | 19 Efterdida / Brødre / vi hafve dristighed til den indgang / til de hellige (Ting) ved JEsu blod / | 19 Having therefore, brethren, boldness to enter into the holiest by the blood of Jesus, |
| 20 idet han har indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det vil sige hans jordiske legeme, | 20 hvilcken hand indviide os / til en ny oc lefvende Vey / ved Forhenget / det er sit Kiød / | 20 By a new and living way, which he hath consecrated for us, through the veil, that is to say, his flesh; |
| 21 og da vi har en stor præst over Guds hus, | 21 Oc (vi hafve) en stoor præst ofver Guds Huus: | 21 And having an high priest over the house of God; |
| 22 så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed, og tvættede på legemet med rent vand; | 22 Da lader os gaae frem / med et sand hierte / udi Troens fulde forvisning / Bestenckelse i Hierterne / fra en ond Samvittighed / oc toede paa Legomet / med reent Vand / | 22 Let us draw near with a true heart in full assurance of faith, having our hearts sprinkled from an evil conscience, and our bodies washed with pure water. |
| 23 lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; | 23 Lader os blifve ved Haabets bekiendelse / som icke er ustadige / (Thi hand er trofast som det hafver lofvit.) | 23 Let us hold fast the profession of our faith without wavering; (for he is faithful that promised;) |
| 24 og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, | 24 Oc lader os gifve act paa hver andre / til heftig tilskyndelse til kierlighed oc gode Gierninger / | 24 And let us consider one another to provoke unto love and to good works: |
| 25 og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig. | 25 Saa vi icke forlade vor egen Forsamling / som nogle hafve for Skick / Men formane (hver andre:) Oc (det) saa meget dis meere / som I see / ad Dagen kommer nær til. | 25 Not forsaking the assembling of ourselves together, as the manner of some is; but exhorting one another: and so much the more, as ye see the day approaching. |
| 26 Thi synder vi med vilje efter at have lært sandheden at kende, gives der ikke mere noget offer for vore synder, | 26 thi ad synde vi med frj villie / efter vi hafve annammet Sandhedens bekiendelse / da er der icke Offer meere tilbage for Synderne. | 26 For if we sin wilfully after that we have received the knowledge of the truth, there remaineth no more sacrifice for sins, |
| 27 men en frygtelig forventning om dom og en nidkærheds brand, som skal fortære de genstridige. | 27 Men en gruselig Doms forventelse oc Ilds Njd / som skal æde de Gienstridige. | 27 But a certain fearful looking for of judgment and fiery indignation, which shall devour the adversaries. |
| 28 Den, der har brudt Mose lov, må uden barmhjertighed dø »på to eller tre vidners udsagn«; | 28 Naar Nogen hafver brut Mose Lov / da døør hand uden Barmhiertighed / ved to eller tre Vidne: | 28 He that despised Moses' law died without mercy under two or three witnesses: |
| 29 hvor meget hårdere straf mener I da ikke den fortjener, som har trådt Guds Søn under fod og holdt pagtens blod, som han blev helliget med, for urent og hånet nådens Ånd? | 29 Hvor meget verre Straf meene I / ad den skal actis værd / som hafver traadt den Guds Søn med Fødder / oc actit Testamentens Blod almindeligt ad være / i hvilcket hand var helligt / oc beskæmmer naadens Aand? | 29 Of how much sorer punishment, suppose ye, shall he be thought worthy, who hath trodden under foot the Son of God, and hath counted the blood of the covenant, wherewith he was sanctified, an unholy thing, and hath done despite unto the Spirit of grace? |
| 30 Vi kender jo ham, som har sagt: »Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde;« og fremdeles: »Herren skal dømme sit folk.« | 30 thi vi kiende den ,s om hafver sagt / Mig hører Hefn til / jeg vil betale igien, siger HErren. Oc atter / HErren skal dømmer sit Folck. | 30 For we know him that hath said, Vengeance belongeth unto me, I will recompense, saith the Lord. And again, The Lord shall judge his people. |
| 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder. | 31 Det er forfærdeligt / ad indfalde i den lefvende Guds Hænder. | 31 It is a fearful thing to fall into the hands of the living God. |
| 32 Men kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, | 32 . Men tæncker paa de forrige Dage / i hvilcke der i vare oplinste / udstode I en stoor ljdelsers Strjd / | 32 But call to remembrance the former days, in which, after ye were illuminated, ye endured a great fight of afflictions; |
| 33 idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser. | 33 En part ad I self / baade ved Forsmædelser oc Trængsler / ere blefne et Vidunder / en part / ad i vare blefne deelactige med dem / hvilcke det saa gick. | 33 Partly, whilst ye were made a gazingstock both by reproaches and afflictions; and partly, whilst ye became companions of them that were so used. |
| 34 Thi både havde I medlidenhed med de fangne og fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede; I vidste jo, at I ejer noget bedre og blivende. | 34 thi I hafde oc medlidelse med mine Baand / oc annammede det med glæde / ad de røfde eders Gods / som I der viste / ad I hafve i eder self et bedre Bohafve i Himlene / oc det som blifver ved. | 34 For ye had compassion of me in my bonds, and took joyfully the spoiling of your goods, knowing in yourselves that ye have in heaven a better and an enduring substance. |
| 35 Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; | 35 Kastre derfor eders frjmodighed icke bort / hvilcken som hafver en stoor belønning. | 35 Cast not away therefore your confidence, which hath great recompense of reward. |
| 36 thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. | 36 Thi I hafve Taalmodighed behof / ad naar I hafve giort Guds villie / kunde da faae Forjættelsen. | 36 For ye have need of patience, that, after ye have done the will of God, ye might receive the promise. |
| 37 Thi »der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke; | 37 Thi (det er endnu) et lidet / i hvor meget det dog (være kand) ad den der kommer / skal komme / oc icke tøfve. | 37 For yet a little while, and he that shall come will come, and will not tarry. |
| 38 og min retfærdige skal leve af tro;« men »hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.« | 38 Men den Retfærdige af Troen skal lefve: Men dersom (nogen) Hensniger sig / da hafveer min Siel icke behagelighed i hannem. | 38 Now the just shall live by faith: but if any man draw back, my soul shall have no pleasure in him. |
| 39 Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle. | 39 Men vi ere icke af dem / som hensnige sig til Fordærfvelse. Men som troe / til Sielens Befrjelse. | 39 But we are not of them who draw back unto perdition; but of them that believe to the saving of the soul. |