Hebræerbrevet 2 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. | 1 II.Capitel. DErfor bør det os dis meere ad tage vare / paa de ting / som vi hafve hørt / ad vi skulle icke forgaae. | 1 Therefore we ought to give the more earnest heed to the things which we have heard, lest at any time we should let them slip. |
| 2 Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, | 2 thi ad er det ord blefvet fast / som er talit formedelst Englene / oc hver ofvertrædelse oc ulydighed fick sin rette Løn / | 2 For if the word spoken by angels was stedfast, and every transgression and disobedience received a just recompense of reward; |
| 3 hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, | 3 Hvorledis skulle vi undfly / dersom vi forsømme saadan en saliggiørelse? Hvilcken / efter ad den blef først prædicket ved HErren / da er den blefven stadfæstet for os / formedelst dem / som hafde hørt (hannem/) | 3 How shall we escape, if we neglect so great salvation; which at the first began to be spoken by the Lord, and was confirmed unto us by them that heard him; |
| 4 medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje. | 4 Saa Gud gaf vidnisbyrd / med baade med Tegn / oc underlige Gierninger oc adskillige Krafter / oc den Hellig-Aands Uddeelelse / efter hans Villie. | 4 God also bearing them witness, both with signs and wonders, and with divers miracles, and gifts of the Holy Ghost, according to his own will? |
| 5 Thi det var ikke engle, han underlagde den kommende verden, som vi taler om. | 5 Thi hand lagd eik det tilkommende Jorderige / oc hvilcket vi tale / under Engle. | 5 For unto the angels hath he not put in subjection the world to come, whereof we speak. |
| 6 Men der er en, der et sted har vidnet og sagt: »Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu? eller en menneskesøn, at du tager dig af ham? | 6 Men der hafver vudnet een / en sted / som siger / Hvad er et menniske / ad du tæncker paa hannem? Eller et Menniskie Søn / ad du besøger hannem? | 6 But one in a certain place testified, saying, What is man, that thou art mindful of him? or the son of man, that thou visitest him? |
| 7 Du gjorde ham en kort tid ringere end englene; med herlighed og ære kronede du ham, | 7 Du hafvre forringit hannem noget lidet under Engle: Med Ære oc Hæder hafvre du kronit hannem / oc du hafver sat hannem ofvre dine Hænders Gierninger: | 7 Thou madest him a little lower than the angels; thou crownedst him with glory and honour, and didst set him over the works of thy hands: |
| 8 alt lagde du under hans fødder.« Når han »lagde alt under ham«, undtog han jo intet fra at være ham underlagt. Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt; | 8 Du lagde alle ting under hans Fødder. Thi i det hand hafver underlagt hannem alle ting / da efterlod hand intet som ey er hannem underlagt. Men vi see icke endnu / alle ting ad være hannem underlagde. | 8 Thou hast put all things in subjection under his feet. For in that he put all in subjection under him, he left nothing that is not put under him. But now we see not yet all things put under him. |
| 9 men ham, som »en kort tid var blevet gjort ringere end englene«, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, »kronet med herlighed og ære«, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. | 9 Men vi see den / som noget lidet var fornædret under Englene / Jesum / for Dødens ljdelse skyld / kronit med Ære oc Hæder / paa det hand skulde / af Guds Naade / smage Døde for alle. | 9 But we see Jesus, who was made a little lower than the angels for the suffering of death, crowned with glory and honour; that he by the grace of God should taste death for every man. |
| 10 Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre, deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser | 10 Thi det sømmede hannem / for hvis skyld alle ting ere / oc formedelst hvilcken alle ting ere / i det hand fører mange Børn til Ære / ad hand skulde fuldkommelig vje deres saliggiørelsis Første ved ljdelser. | 10 For it became him, for whom are all things, and by whom are all things, in bringing many sons unto glory, to make the captain of their salvation perfect through sufferings. |
| 11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, | 11 Thi baade den som helliggiør / oc de som helliggiøres / ere alle af een: For hvilcken Sags skyld hand skammer sig oc icke / ad kalde dem Brødre / | 11 For both he that sanctifieth and they who are sanctified are all of one: for which cause he is not ashamed to call them brethren, |
| 12 idet han siger: »Jeg vil kundgøre dit navn for mine brødre, midt i menigheden vil jeg prise dig!« | 12 Der hand siger / Jeg vil forkynde mine Brødre dit Nafn / Jeg vil siunge dig Lof / midt i meenigheden. | 12 Saying, I will declare thy name unto my brethren, in the midst of the church will I sing praise unto thee. |
| 13 Og et andet sted: »Jeg vil sætte min lid til ham.« Og videre: »Se, her er jeg og de børn, Gud gav mig.« | 13 Oc atter / Jeg vil forlade mig pa hannem. Oc atter / See / jeg oc de Børn / som Gud hafver gifvit mig. | 13 And again, I will put my trust in him. And again, Behold I and the children which God hath given me. |
| 14 Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, | 14 Efterdi da Børnene ere deelactige i Kiød oc Blod / da er hand i lige maade blefven deelactig i dem / paa det hand formedelst Døden skulde afskaffe den / som hafde Dødsens Kraft / det er / Dieflen / | 14 Forasmuch then as the children are partakers of flesh and blood, he also himself likewise took part of the same; that through death he might destroy him that had the power of death, that is, the devil; |
| 15 og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom. | 15 Oc befrj dem / saa mange som formedelst Dødsens fryct / vare skyldige til Trældom / all deres Ljfs tjd. | 15 And deliver them who through fear of death were all their lifetime subject to bondage. |
| 16 Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. | 16 Thi hand antager ingen sted Englene / men Abrahams Sæd antager hand. | 16 For verily he took not on him the nature of angels; but he took on him the seed of Abraham. |
| 17 Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. | 17 Hvorudaf hand skulde blifve sine Brødre ljg i alle ting / paa det hand skulde blifve barmhiertighed / oc en trofast ypperste Præst for Gud / ad forlige Folckens Synder. | 17 Wherefore in all things it behoved him to be made like unto his brethren, that he might be a merciful and faithful high priest in things pertaining to God, to make reconciliation for the sins of the people. |
| 18 Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes. | 18 Thi i det hand leed / der hand blef fristit / kan hand komme dem til hielp / som fristes. | 18 For in that he himself hath suffered being tempted, he is able to succour them that are tempted. |