Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Hebræerbrevet 3

1948

1647

King James Version

1 Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, 1 III.Capitel. Hvorfor / I hellige Brødre / som ere deelactige i det Himmelske Kald / gifver act paa den Apostel oc ypperste Præst / som vi bekiende / Christum Jesum /1 Wherefore, holy brethren, partakers of the heavenly calling, consider the Apostle and High Priest of our profession, Christ Jesus;
2 der var tro imod den, som gjorde ham dertil, ligesom også Moses var tro i hele hans hus. 2 Der er hannem troo / som hafver giort hannem / (lige som oc Moses) i hans gandske Huus. 2 Who was faithful to him that appointed him, as also Moses was faithful in all his house.
3 Thi han er fremfor Moses agtetværdig til så meget større herlighed, som den, der bygger et hus, nyder større ære end selve huset. 3 Thi denne er større ære værd / end Moses / Saa megit som den hafver største Hæder / end Huuset / der hafver bereed det / 3 For this man was counted worthy of more glory than Moses, inasmuch as he who hath builded the house hath more honour than the house.
4 Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den, der har bygget alt, er Gud. 4 hvert Huus beredis af nogen / men den som bereder Alting / er Gud. 4 For every house is builded by some man; but he that built all things is God.
5 Og vel var Moses tro i hele hans hus, som tjener, så han vidnede om det, der engang skulle forkyndes; 5 Oc Moses var vel troo i hans gandske Huus / som en Tienere / til vidnisbyrd / om de ting som skulde sigis: 5 And Moses verily was faithful in all his house, as a servant, for a testimony of those things which were to be spoken after;
6 men Kristus er tro som Søn over hans hus. Og hans hus er vi, såfremt vi til det sidste holder urokkelig fast ved vor frimodighed og vort håb, som vi priser os lykkelige over. 6 Men Christus / som en Søn ofver sig Huus / hvis Huus vi ere / dersom vi dog beholde den frjmodighed / oc haabens roos / fast til enden. 6 But Christ as a son over his own house; whose house are we, if we hold fast the confidence and the rejoicing of the hope firm unto the end.
7 Derfor, som Helligånden siger: »I dag, når I hører hans røst, 7 Derfor / eftersom den Hellig-Aand siger / Dersom I høre hans Røst / i Dag / 7 Wherefore (as the Holy Ghost saith, To day if ye will hear his voice,
8 så forhærd ikke eders hjerter som i »forbitrelsen«, på fristelsens dag i ørkenen, 8 Da forhærder icke eders Hierter / som det skeede i forbitrelsen / paa Fristelsens dag / udi Ørcken / 8 Harden not your hearts, as in the provocation, in the day of temptation in the wilderness:
9 hvor eders fædre fristede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrretyve år. 9 Der som eders Fædre fristede mig / De prøfvede mig / oc saae mine Gierninger fyrretive Aar. 9 When your fathers tempted me, proved me, and saw my works forty years.
10 Derfor væmmedes jeg ved denne slægt og sagde: »Altid farer de vild med hjertet; og de ville ikke vide af mine veje. 10 Derfor blef jeg vred paa den Slect / oc sagde / De fare altid vild med Hiertet / Men de viste icke mine Veye. 10 Wherefore I was grieved with that generation, and said, They do alway err in their heart; and they have not known my ways.
11 Så svor jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvil.« 11 Ad jeg hafver soorit i min Vrede / Ad de skulde icke komme ind i min Hvile. 11 So I sware in my wrath, They shall not enter into my rest. )
12 Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. 12 Seer til / Brødre / Ad der skal icke være i nogen af eder / et ont vantroo Hierte / i det mand falder fra den lefvende Gud / 12 Take heed, brethren, lest there be in any of you an evil heart of unbelief, in departing from the living God.
13 Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder »i dag« for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. 13 Men formaner eder self / hver Dag / saa længe som det kaldis i Dag / ad der blifver icke nogen forhærdig iblant eder / formedelst Syndens bedragelse. 13 But exhort one another daily, while it is called To day; lest any of you be hardened through the deceitfulness of sin.
14 Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. 14 thi vi ere blefvne deelactige i Christo / Der som vi drog beholde den væsens begyndelse fast til enden: 14 For we are made partakers of Christ, if we hold the beginning of our confidence stedfast unto the end;
15 Da der blev sagt: »I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter som i forbitrelsen, 15 Saa længe der sigis / i Dag / om i høre hans Røst / da forhærder icke eders Hierter / som det skeede i Forbitrelsen. 15 While it is said, To day if ye will hear his voice, harden not your hearts, as in the provocation.
16 hvem var det da, som hørte hans ord og dog gjorde ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var draget ud af Ægypten, førte af Moses? 16 Thi nogle der der de hafde hørt / da begynte de en forbitrelse / Men icke alle / som ginge ud af Egypten ved Mosen. 16 For some, when they had heard, did provoke: howbeit not all that came out of Egypt by Moses.
17 Og hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og »hvis døde kroppe faldt i ørkenen«? 17 Men hvilcke blef hand vred paa i fyrretive Aar? Mon det icke var ofver dem / som syndede / hvilckes Legome der fulde i Ørcken? 17 But with whom was he grieved forty years? was it not with them that had sinned, whose carcases fell in the wilderness?
18 Og om hvem svor han, at de »ikke skulle gå ind til hans hvile«, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige? 18 Men hvilcke foor hand / Ad de skulde icke komme ind i hans Hvile / uden de som vare blefne vantro? 18 And to whom sware he that they should not enter into his rest, but to them that believed not?
19 Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind. 19 Oc vi see / ad de kunde icke komme der ind / for Vantro. 19 So we see that they could not enter in because of unbelief.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel