Hebræerbrevet 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Thi enhver ypperstepræst, som udtages blandt mennesker, indsættes, til gavn for mennesker, i sin tjeneste for Gud, til at frembære både ublodige og blodige ofre for synder. | 1 V.Capitel. THi hver ypperste Præst / som tagis iblant Mennisker / hand sættis for Mennisker / i de Ting som høre til Gud: Ad hand skal offre baade gafver oc Offer for Synder: | 1 For every high priest taken from among men is ordained for men in things pertaining to God, that he may offer both gifts and sacrifices for sins: |
| 2 Og han er i stand til at føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er skrøbelighed undergivet | 2 Den som kan hafve tilbørlig medligelse med dem / som ere vanvittige oc fare vild / eftersom hand er oc self omgifven med Skrøbelighed. | 2 Who can have compassion on the ignorant, and on them that are out of the way; for that he himself also is compassed with infirmity. |
| 3 og derfor er skyldig at frembære syndoffer såvel for sig selv som for folket. | 3 Oc for denne Sags skyld skal hand oc offre for Syndere / som for Folcket / saa for sig self. | 3 And by reason hereof he ought, as for the people, so also for himself, to offer for sins. |
| 4 Og ingen tiltager sig selv den værdighed men man må som Aron kaldes dertil af Gud | 4 Oc ingen tager sig self den ære / men den som er kalded af Gud / ligesom oc Aaron. | 4 And no man taketh this honour unto himself, but he that is called of God, as was Aaron. |
| 5 Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag,« | 5 Saa hafver oc Christus icke lagt sig self den ære til / ad hand skulde blifve en ypperste Præst / men den som hafver sagt til hannem / Du est min Søn / Jeg hafver fød dig i Dag. | 5 So also Christ glorified not himself to be made an high priest; but he that said unto him, Thou art my Son, to day have I begotten thee. |
| 6 ligesom han jo også et andet sted siger: »du er præst evindelig, på Melkisedeks vis.« | 6 Ligesom hand oc siger en anden sted / Du est en Præst til ævig tjd / efter Melchisedechs Orden. | 6 As he saith also in another place, Thou art a priest for ever after the order of Melchisedec. |
| 7 Og han har i sit jordelivs« dage med høje råb og tårer opsendt bønner og nødråb til ham, der kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt og friet fra sin angst. | 7 Hvilcken der hand hafde offret paa sit Kiøds dage / baade ydmygelige begierninger oc underdanigste Bønner / til den / som kunde frelse hannem fra Døde / med et sterckt Skrig oc Graad / oc er blefven bønhørt efter den Fryct. | 7 Who in the days of his flesh, when he had offered up prayers and supplications with strong crying and tears unto him that was able to save him from death, and was heard in that he feared; |
| 8 Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, | 8 Oc alligevl ad hand var Guds Søn / lærde dog den Lydighed / af de ting hand lidde. | 8 Though he were a Son, yet learned he obedience by the things which he suffered; |
| 9 og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, | 9 Oc der hand var blefven fuldkommen / da blef hand alle dem som ere hannem lydige / Aarsag til en ævig saliggiørelse / | 9 And being made perfect, he became the author of eternal salvation unto all them that obey him; |
| 10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst »på Melkisedeks vis«. | 10 Kaldet der til af Gud en ypperste Præst / efter Melchisedechs Orden. | 10 Called of God an high priest after the order of Melchisedec. |
| 11 Herom har vi meget at sige, og det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. | 11 Om hvilcken vi hafve meget ad tale / Oc det som er svaart / ad udlegge / efterdi I ere blefne saa seene til ad høre. | 11 Of whom we have many things to say, and hard to be uttered, seeing ye are dull of hearing. |
| 12 Thi skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde. | 12 Thi oc I som skulde være Lærere med tjden / hafve atter behof / ad mand skal lære eder / huilcke der ere begyndelsens Elementer / i de Guds Ord: Oc ere blefne de som hafve Melck behof / oc icke haard Mad. | 12 For when for the time ye ought to be teachers, ye have need that one teach you again which be the first principles of the oracles of God; and are become such as have need of milk, and not of strong meat. |
| 13 Thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; | 13 Thi hver den som endnu faar Melck / hand er uforfaren i Retfærdigheds Ord / Thi hand er et ungt Barn. | 13 For every one that useth milk is unskilful in the word of righteousness: for he is a babe. |
| 14 men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt. | 14 Men de fuldkomne hører haard mad til / hvilcke / fordi de hafve vel øfvet dem / hafve forsøgte Sind / til forskiel imellem got oc ont. | 14 But strong meat belongeth to them that are of full age, even those who by reason of use have their senses exercised to discern both good and evil. |