Hebræerbrevet 9 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Nu havde jo også den første pagt sin gudstjenesteordning og sin jordiske helligdom. | 1 IX.Capitel. Saa hafde da oc det første Guds Tieniste Ræt oc den verdslige Helligdom. | 1 Then verily the first covenant had also ordinances of divine service, and a worldly sanctuary. |
| 2 Thi i den var der indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes »det hellige«. | 2 Thi der var vreed et Tabernakel / Det første / i hvilcket var baade Liusestagen / oc Bordet / oc Skuebrødene / som kaldes de hellige Ting. | 2 For there was a tabernacle made; the first, wherein was the candlestick, and the table, and the showbread; which is called the sanctuary. |
| 3 Og bag det andet forhæng var der et rum, som kaldes »det allerhelligste«. | 3 Men bag det andet Forheng var Tabernaklet / som kaldis de Allerhelligste ting / som hafde det gyldne Røgelse Kar / oc Testamentens Arck / | 3 And after the second veil, the tabernacle which is called the Holiest of all; |
| 4 Deri stod et gyldent røgelsealter og pagtens ark, på alle sider beslået med guld, og i den var der en guldkrukke med mannaen, og Arons stav, den, som havde blomstret, og pagtens tavler. | 4 Hvilcken var allevegne ofverskiult med Guld / i hvilcken der var en gylden Spand / som hafde det Manna / oc Arons Kæp / som blomstredis / oc Testamentens Tafler. | 4 Which had the golden censer, and the ark of the covenant overlaid round about with gold, wherein was the golden pot that had manna, and Aaron's rod that budded, and the tables of the covenant; |
| 5 Oven på den stod herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket. Men herom skal der nu ikke tales i det enkelte. | 5 Men ofven ofver det / vare Herligheds Cherubim / som ofverskyggede Naadestoolen / om hvilcke nu intet er ad lige i styckvjs. | 5 And over it the cherubims of glory shadowing the mercyseat; of which we cannot now speak particularly. |
| 6 Således var dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind og udfører deres gudstjenstlige handlinger; | 6 Men der disse Ting vare saa beridde / da ginge Præsterne altjd i det fræmmerste Tabernackel / som fuldkommede Guds Tieneste. | 6 Now when these things were thus ordained, the priests went always into the first tabernacle, accomplishing the service of God. |
| 7 i det andet går derimod alene ypperstepræsten ind én gang om året, og aldrig uden blod, som han frembærer for sig selv og for folkets ufrivillige forseelser. | 7 Men i det andet gick den ypperste Præst alleene eengang om Aaret / icke foruden Blod / som hand offrede for sig self / oc Folckens u-vitterlige Synder. | 7 But into the second went the high priest alone once every year, not without blood, which he offered for himself, and for the errors of the people: |
| 8 Derved giver Helligånden til kende, at vejen til helligdommen endnu ikke er blevet fri, så længe det forreste rum endnu er der. | 8 Saa den Hellig-Aand gaf dette tilkiende / Ad Veyen til de hellige Ting var icke endnu blefven obenbar / efterdi det første Tabernackel hafde endnu sin stade, | 8 The Holy Ghost this signifying, that the way into the holiest of all was not yet made manifest, while as the first tabernacle was yet standing: |
| 9 Heri har vi jo et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre, som dog ikke er i stand til efter samvittighedens krav at føre den ofrende til fuldendelse; | 9 Hvilcket som var en Lignelse / til den nærværende tjd / i hvilcken baade Gaver oc Offer ofris / som kunde icke giøre den / som saa tiener Gud / fuldkommen efter Samvittigheden / | 9 Which was a figure for the time then present, in which were offered both gifts and sacrifices, that could not make him that did the service perfect, as pertaining to the conscience; |
| 10 de er da også, såvel som forskrifter om mad og drikke og forskellige tvætninger, kun kødelige bud, pålagte indtil den tid, da den rette ordning indføres. | 10 Alleene med Mad oc Dricke / oc allehonde aftoelser oc Kiøds rettigheder / som vare paalagde indtil forberedelsens tjd. | 10 Which stood only in meats and drinks, and divers washings, and carnal ordinances, imposed on them until the time of reformation. |
| 11 Men Kristus kom som ypperstepræst for de goder, der nu er blevet virkelighed; og gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til, | 11 Men Christus / som er kommen / en ypperste Præst / ofver de tilkommende gode Ting / formedelst et større oc fuldkommeligere Tabernackel / hvilcket icke er giort med haand / det er / som icke er af denne bygning. | 11 But Christ being come an high priest of good things to come, by a greater and more perfect tabernacle, not made with hands, that is to say, not of this building; |
| 12 gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. | 12 Icke heller ved Bucke eller Kalfve Blod / Men formedelst sit eget Blod / gick een gang ind i de hellige (Ting/) oc fandt en ævig Forløsning. | 12 Neither by the blood of goats and calves, but by his own blood he entered in once into the holy place, having obtained eternal redemption for us. |
| 13 Thi hvis blod af bukke og tyre og aske af en kvie, når det stænkes på de besmittede, helliger og bringer kødelig renhed, | 13 Thi dersom Oxe oc Bucke Blod / oc Asken af en Qvje / som besprengde de ureene / helliger til Kiødsens reenhed / | 13 For if the blood of bulls and of goats, and the ashes of an heifer sprinkling the unclean, sanctifieth to the purifying of the flesh: |
| 14 hvor meget mere vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud, rense vor samvittighed fra døde, gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. | 14 Hvor meget meere skal Christi Blod / som offrede sig self Gud / ubesmitted / formedelst den ævige Aand / reense eder Samvittighed af døde Gierning / til ad tiene den lefvende Gud? | 14 How much more shall the blood of Christ, who through the eternal Spirit offered himself without spot to God, purge your conscience from dead works to serve the living God? |
| 15 Og derfor er han mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede må få den forjættede, evige arv, efter at død har fundet sted til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. | 15 Oc derfor er hand det ny Testamentis Midlere / Ad for der er skeet en Død til Forløsning / af de ofvertrædelser som vare i det første Testamente / de som ere kaldede / skulde faae den ævige Arfvis Forjættelse. | 15 And for this cause he is the mediator of the new testament, that by means of death, for the redemption of the transgressions that were under the first testament, they which are called might receive the promise of eternal inheritance. |
| 16 Thi hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at hans død, som oprettede det, godtgøres. | 16 Thi hvor et Testament er / der er det fornøden / ad hver Død skal bevjsis / som giør Testamentet / | 16 For where a testament is, there must also of necessity be the death of the testator. |
| 17 Thi et testamente bliver først gyldigt ved død, da det aldrig træder i kraft, så længe han, der har oprettet det, lever. | 17 thi et Testament er stadfæst paa de Døde / efterdi det hafver endnu icke mact / den stund hand lefver / som giorde Testamentet. | 17 For a testament is of force after men are dead: otherwise it is of no strength at all while the testator liveth. |
| 18 Derfor er heller ikke den første pagt blevet indviet uden blod. | 18 Hvor udaf det første blef icke heller indviit uden Blod. | 18 Whereupon neither the first testament was dedicated without blood. |
| 19 Thi efter at Moses havde forkyndt hele folket alle lovbudene, tog han blod af kalve og bukke tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og bestænkede både bogen selv og hele folket, idet han sagde: | 19 Thi der alle Budene / efter Loven / vare oplæste af Mose / for alt Folcket / da tog hand Kalfve oc Bucke Blod / med Vand oc purpur / Uld oc Isop / oc bestenckte paa Bogen self oc paa alt Folcket / | 19 For when Moses had spoken every precept to all the people according to the law, he took the blood of calves and of goats, with water, and scarlet wool, and hyssop, and sprinkled both the book, and all the people, |
| 20 »Dette er den pagts blod, som Gud har pålagt eder.« | 20 Oc sagde / Dette er det Testamentis blod / som Gud hafver befalit eder. | 20 Saying, This is the blood of the testament which God hath enjoined unto you. |
| 21 Ligeledes stænkede han blodet på tabernaklet og alle de ting, der brugtes ved gudstjenesten. | 21 Oc hand bestenckte Tabernacklet / oc alle den bestilte Tienistis Redskabe / med Blodet lige saa. | 21 Moreover he sprinkled with blood both the tabernacle, and all the vessels of the ministry. |
| 22 Og det er næsten sådan, at efter loven bliver alt renset med blod, og der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt. | 22 Oc alle ting blifve paa det næste reensede med Blod / efter Loven: oc uden Blods udgydelse skeer icke Forladelse. | 22 And almost all things are by the law purged with blood; and without shedding of blood is no remission. |
| 23 Så er det da nødvendigt, at afbillederne af den himmelske helligdom renses på denne måde, men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse. | 23 Saa var det fornøden / ad de Lignelser til de Ting som ere i Himlene / skulde reensis ved disse / men de himmelske Ting self / med bedre Offer / end disse. | 23 It was therefore necessary that the patterns of things in the heavens should be purified with these; but the heavenly things themselves with better sacrifices than these. |
| 24 Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os. | 24 Thi Christus gick icke ind til de hellige (Ting/) som ere giorde med Hænder / (som ere de sandes modsatte Billeder/) Men i Himmelen self / ad nu obenbaris for Guds Ansict / for os. | 24 For Christ is not entered into the holy places made with hands, which are the figures of the true; but into heaven itself, now to appear in the presence of God for us: |
| 25 Ej heller gik han derind for at ofre sig selv mange gange, således som ypperstepræsten år for år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget; | 25 Icke heller ad hand vil ofte offre sig self / ligesom den ypperste Præst gaar ind til de hellige (Ting) hvert Aar med fremmed blod: | 25 Nor yet that he should offer himself often, as the high priest entereth into the holy place every year with blood of others; |
| 26 i så fald havde han måttet lide mange gange siden verdens. grundlæggelse. Men nu er han én gang for alle ved tidernes fuldendelse åbenbaret for ved sit offer at bortskaffe synden. | 26 Ellers burde det hannem ofte ad hafve ljdt pjne / fra Verden blef grundfæst: men nu eengang i Verdens ende / er hand obenbaret / ad aflegge Synden / formedelst sit Offer. | 26 For then must he often have suffered since the foundation of the world: but now once in the end of the world hath he appeared to put away sin by the sacrifice of himself. |
| 27 Og så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes, | 27 Oc ligesom det er beskicket for alle Mennisker / een gang ad døe / men der efter Dommen: | 27 And as it is appointed unto men once to die, but after this the judgment: |
| 28 således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham. | 28 Saa er oc Christus een gang ofrit / ad borttage manges Synder / anden gang skal hand seeis uden Synd / for dem / som forvente hannem til saliggiørelse. | 28 So Christ was once offered to bear the sins of many; and unto them that look for him shall he appear the second time without sin unto salvation. |