Højsangens bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Salomos højsang | 1 Høyesang I. Cap. Høyesang / som er Salomons. | 1 The song of songs, which is Solomon's. |
| 2 Kys mig, giv mig kys af din mund thi din kærlighed er bedre end vin. | 2 BAnd kysse mig med sin Munds Kyss / thi din megen Kierlighed er bedre end vjn. | 2 Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine. |
| 3 Lifligt dufter dine salver, dit navn er en udgydt salve, derfor har kvinder dig kær. | 3 Din Salve er god ad luste / dit Nafn / (er som) en udøst Salve : herfor elske unge Piger / dig. | 3 Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee. |
| 4 Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; kongen tog mig ind i sine kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din hærlighed fremfor vin. Med rette har de dig kær. | 4 Drag mig / efter dig ville vi løbe : Kongen førde mig i sine inderste Kamre / Vi / ville fryde ud / oc glæde ad sig / Vi ville tæncke meere paa din megen Kjerlighed end paa Vjn : de oprictige elskte dig. | 4 Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee. |
| 5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems døtre, som Kedars telte, som Salmas forhæng. | 5 Jeg er først / dagliflig / (J Jerusalems døttre/) som Kedars Pauluner / som Salomons Tapeter. | 5 I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon. |
| 6 Se ej på mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af solen. Min moders sønner vrededes på mig, til vingårdsvogterske satte de mig - min egen vingård vogted jeg ikke. | 6 Seer icke paa mig / ad jeg er brun / thi Solen hafver saa brent mig : Min Moders Børn ere vrede paa mig / de hafve sæt mig til Vjngaardens Vocterinde : (Men) jeg bevarede icke min Vjngaard / som jeg hafde. | 6 Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother's children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but mine own vineyard have I not kept. |
| 7 Sig mig, du, som min sjæl har kær, hvor du vogter din hjord, hvor du holder hvil ved middag. Thi hvi skal jeg gå som en landstryger ved dine fællers hjorde? | 7 Gif mig tilkiende / (du) hvilcken min Siæl elsker : hvor du føder / hvor du lader (Hiorden) hvile om Middagen : Thi hvorfor skulde jeg være som den der skuler hos dine Medbrødres : Hiorde? | 7 Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions? |
| 8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt kvinder, følg da kun hjordens spor og vogt dine geder ved hyrdernes boliger. | 8 Der som du veedst det icke / O du Skøniste iblat Qvinderne : Saa gack ud paa Faarenes Fodspor / oc fød dine unge Gedder hos Hyrdernes Bolige. | 8 If thou know not, O thou fairest among women, go thy way forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds' tents. |
| 9 Ved Faraos forspand ligner jeg dig, min veninde. | 9 Jeg hafver lignit dig / min Veniste / ved min Hest blant Pharao Vogne. | 9 I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh's chariots. |
| 10 Dine kinder er yndige med snorene din hals med kæderne. | 10 Dine Rinderne ere skøtte i Spængerne / oc din Hals i Kæderne. | 10 Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold. |
| 11 Vi vil gøre dig snore af guld med stænk af sølv. | 11 Vi ville giøre dig gyldene Spænger med Sølf Prickter. | 11 We will make thee borders of gold with studs of silver. |
| 12 Min nardus spreder sin duft, mens kongen er til bords; | 12 J meden Kongen var i sin Kreds / Gaf min Nardus fin Luct. | 12 While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth the smell thereof. |
| 13 min ven er mig en myrrapose, der ligger ved mit bryst, | 13 Min Kieriste er mig en Myrrebusk / som blifver varendis imedlem mine Bryst. | 13 A bundle of myrrh is my wellbeloved unto me; he shall lie all night betwixt my breasts. |
| 14 min ven er mig en koferklase fra En-Gedis vingårde. | 14 Min Kieriste er mig en Copher Drue / i Vjngaardene udi Engeddi. | 14 My beloved is unto me as a cluster of camphire in the vineyards of Engedi. |
| 15 Hvor du er fager, min veninde, hvor du er fager, dine øjne er duer! | 15 See / du min Venniste / du est deylig / see / du est deylig / dine Øyne ere som Duers Øyne. | 15 Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves' eyes. |
| 16 Hvor du er fager, min ven, ja dejlig er du, vort leje er grønt, | 16 See / du min Kieriste / de est deylig / ja skøn : oc vor Seng er grøn. | 16 Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green. |
| 17 vor boligs bjælker er cedre, panelet cypresser! | 17 Vore huusis Bielcker ere af Ceder / vore gang ere af Fyre. | 17 The beams of our house are cedar, and our rafters of fir. |