Højsangens bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jeg er sarons rose, dalenes lilje | 1 II. Cap. JEg er en Rose i Saron / en Lilie i Dalene. | 1 I am the rose of Sharon, and the lily of the valleys. |
| 2 som en lilje midt iblandt torne er min veninde blandt piger. | 2 Som en Lilie iblant Tornene / Saa er min Venniste iblant Døttrene. | 2 As the lily among thorns, so is my love among the daughters. |
| 3 Som et æbletræ blandt skovens træer er min ven blandt unge mænd. I hans skygge har jeg lyst til at sidde, hans frugt er sød for min gane. | 3 Ligesom et Æbletræ iblant de vilde Træ / saa er min Kieriste iblant sønnerne : Jeg begierer ad være under hans Skygge / oc sidder der (under/) oc hans Fruct er fød for min Mund / i | 3 As the apple tree among the trees of the wood, so is my beloved among the sons. I sat down under his shadow with great delight, and his fruit was sweet to my taste. |
| 4 Til en vinhal bragte han mig, hvor mærket over mig er kærlighed. | 4 hand leder mig i Vjnhuuset / oc Kierlighed er hans Banere ofver mig. | 4 He brought me to the banqueting house, and his banner over me was love. |
| 5 Styrk mig med rosinkager ,kvæg mig med æbler, thi jeg er syg af kærlighed. | 5 Vederqvæger mig med Flaskerne / reder Seng under mig med Æblene : Thi jeg er Siug af Kierlighed. | 5 Stay me with flagons, comfort me with apples: for I am sick of love. |
| 6 Hans venstre er under mit hoved, hans højre tager mig i favn. | 6 Hans venstre Haand (være) under mit Hofved / oc hans høyre Haand omfafne mig. | 6 His left hand is under my head, and his right hand doth embrace me. |
| 7 Jeg besværger eder, Jerusalems døtre ,ved gazeller og markens hjorte: Gør ikke kærligheden uro, væk den ikke, før den ønsker det selv! | 7 Jeg besvær eder / J Jerusalems Døttre / ved Raaer eller ved Hinder paa Marcken / ad i icke opvæcke eller komme Kierlighed til ad være vaagen / før end den hafver Lyst der til. | 7 I charge you, O ye daughters of Jerusalem, by the roes, and by the hinds of the field, that ye stir not up, nor awake my love, till he please. |
| 8 Hør! Der er min ven! Ja se, der kommer han i løb over bjergene, i spring over højene. | 8 Der er min Kieristis Røst / see / hand kommer hoppendis / ofver Biergene / løbendis ofver Høyene. | 8 The voice of my beloved! behold, he cometh leaping upon the mountains, skipping upon the hills. |
| 9 Min ven er som en gazel, han er som den unge hjort. Se, nu står han alt bag vor mur. Han ser gennem vinduet, kigger gennem gitteret. | 9 Min Kieriste er lige som en Raa eller en Hind kalf : See / hand staar bag vor Væg / ser igiennem Vindvene / kiger igiennem Sprinckelene. | 9 My beloved is like a roe or a young hart: behold, he standeth behind our wall, he looketh forth at the windows, showing himself through the lattice. |
| 10 Min ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min veninde, du fagre, kom! | 10 Min Kieriste svarer / siger til mig / Stat op min Vennistre / min Deyligste / oc kom hid. | 10 My beloved spake, and said unto me, Rise up, my love, my fair one, and come away. |
| 11 Thi nu er vinteren omme, regntiden svandt, for hen, | 11 Thi see / Vinteren er fremfaren / Regnen er ofvergaaen / oc er borte | 11 For, lo, the winter is past, the rain is over and gone; |
| 12 blomster ses i landet, sangens tid er kommet, turtelduens kurren høres i vort land; | 12 Blomsterne ere satte i Landet / Sangens Tjd er kommen an : oc Turtelduens Liud er høre i vort Land. | 12 The flowers appear on the earth; the time of the singing of birds is come, and the voice of the turtle is heard in our land; |
| 13 figentræets småfrugter svulmer, vinstokken blomstrer, udspreder duft. Stå op, min veninde, du fagre, kom, | 13 Figentræet hafver udskut sine smaa Figen / oc Vjntræene / ja de smaa Druer gifve Luct : Stat op / min Venniste / min Deyligste / oc kom. | 13 The fig tree putteth forth her green figs, and the vines with the tender grape give a good smell. Arise, my love, my fair one, and come away. |
| 14 min due i fjeldets kløfter, i bjergvæggens skjul! Lad mig skue din skikkelse, høre din røst, thi sød er din røst og din skikkelse yndig. | 14 Min Due / i Klippens Rif / i Skiul ofver den høyre Trappe / vjs mig din Skickelse / lad mig høre din Røst : thi din røst er sød / oc din Skickelse er lystelig. | 14 O my dove, that art in the clefts of the rock, in the secret places of the stairs, let me see thy countenance, let me hear thy voice; for sweet is thy voice, and thy countenance is comely. |
| 15 Fang os de ræve, de ræve små,som hærger vinen, vor blomstrende vin! | 15 Griber oc Ræfvene / de smaa Ræfve / som forderfve Vjnbierge : thi vore Vjngaarde (hafve) smaa Druer. | 15 Take us the foxes, the little foxes, that spoil the vines: for our vines have tender grapes. |
| 16 Min ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt liljer; | 16 Min Kieriste er min / oc jeg er hans / som føder iblat Lilierne : | 16 My beloved is mine, and I am his: he feedeth among the lilies. |
| 17 til dagen svales og skyggerne længes, kom hid, min ven, og vær som gazellen, som den unge hjort på duftende bjerge! | 17 Til den Dag blifver lustig / oc Skyggen flyer bort. Gack om / blif som en raa / min Kieriste / eller som en Hindkalf paa Betyers Bierge. | 17 Until the day break, and the shadows flee away, turn, my beloved, and be thou like a roe or a young hart upon the mountains of Bether. |