Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Højsangens bog 5

1931

1647

King James Version

1 Jeg kommer i min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og balsam, jeg spiser min honning og saft, jeg drikker min vin og mælk. Venner, spis og drik og berus jer i kærlighed!1 V. Cap. JEg er komme min Søster kiere Brud / i min Have / Jeg hafver sanckit min Myrre med mine dyrebare Urter / Jeg hafver ædit min føte Kage med Hunning / Jeg hafver druckit min Vjn med min Melck Æders mine Venner / dricker oc blifver druckne mine Elskelige.1 I am come into my garden, my sister, my spouse: I have gathered my myrrh with my spice; I have eaten my honeycomb with my honey; I have drunk my wine with my milk: eat, O friends; drink, yea, drink abundantly, O beloved.
2 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: »Luk op for mig, o søster, min veninde, min due, min rene, thi mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.« 2 Jeg sof (siger hun/) min mit Hierte vaagte / det er min Kieristis Røst / som baucker / (sigendis:) Lad op for mig min Søster / min Venniste / min Due / min Fremme / Thi mit Hoved er fuld af Dug / mine laacke af Nattens Draaber. 2 I sleep, but my heart waketh: it is the voice of my beloved that knocketh, saying, Open to me, my sister, my love, my dove, my undefiled: for my head is filled with dew, and my locks with the drops of the night.
3 Jeg har taget min kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine fødder, skal jeg atter snavse dem til? 3 Jeg hafver ført mig / (siger hun) af min Kiortel / hvorledis skal jeg føre mig i de igen? Jeg hafver toet mine Fødder / hvorledis skulle jeg giøre dem skidne igen? 3 I have put off my coat; how shall I put it on? I have washed my feet; how shall I defile them?
4 Gennem gluggen rakte min ven sin hånd, det brusede stærkt i mit indre. 4 Min Kieriste slack sin Haand igennem et Hul / oc mit Legome befvede for hannem. 4 My beloved put in his hand by the hole of the door, and my bowels were moved for him.
5 Jeg stod op og åbned for min ven; mine hænder drypped af myrra, mine fingre af flydende myrra, da de rørte ved låsens håndtag. 5 Da stod jeg op / ad lade op for min Kieriste : oc mine Hænder drøppede af Myrre / oc mine Fingre med Myrre / som løb ofver paa Skaaden paa Laasen/ 5 I rose up to open to my beloved; and my hands dropped with myrrh, and my fingers with sweet smelling myrrh, upon the handles of the lock.
6 Så lukked jeg op for min ven, men min ven var gået sin vej. Jeg var ude af mig selv ved hans ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke. 6 Jeg lod op for minKieriste / men min Kieriste var omkring gaaen / hand var gaaen bort / Da udgick min Siæl / ved det hand hafvde talt / Jeg leete efter hannem / men jeg fant hannem icke / Jeg kallede ad hannem / men hand svarede mig icke. 6 I opened to my beloved; but my beloved had withdrawn himself, and was gone: my soul failed when he spake: I sought him, but I could not find him; I called him, but he gave me no answer.
7 Vægterne, som færdes i byen, traf mig, de slog og såred mig; murens vægtere rev kappen af mig.7 Væcterne som gaae om i Staden / funde mig / de sloe mig / de saarede mig : Væcteren paa Muren toge mit Klæde fra mig. 7 The watchmen that went about the city found me, they smote me, they wounded me; the keepers of the walls took away my veil from me.
8 Jeg besværger eder, Jerusalems døtre: Såfremt i finder min ven, hvad skal i da sige til ham? At jeg er syg af kærlighed!8 Jeg besvær eder i Jerusalems Døttre / om J finde min Kieriste / hvad skulle J forkynde hannem? Ad jeg er siug af Kierlighed. 8 I charge you, O daughters of Jerusalem, if ye find my beloved, that ye tell him, that I am sick of love.
9 »Hvad fortrin har da, din ven, du fagreste, blandt kvinder? Hvad fortrin har da din ven, at du besværger os så?«9 Hvad er din Kieriste fremf or (en anden) Kieriste / Du Deyligste iblant Qvinderne? Hvad er din Kieriste frem for (en anden) Kieriste / ad du hafver saa beforit os? 9 What is thy beloved more than another beloved, O thou fairest among women? what is thy beloved more than another beloved, that thou dost so charge us?
10 Min ven er hvid og rød, herlig blandt titusinder, 10 Min Kieriste er hvid oc rød / anseenlig frem for ti tusinde. 10 My beloved is white and ruddy, the chiefest among ten thousand.
11 hans hoved er det fineste guld, hans lokker er ranker, sorte som ravne, 11 Hans Hofvee er som det bedste Guld / som det ædelste Guld : Hans Laacke ere krusede / forte som Rafnen. 11 His head is as the most fine gold, his locks are bushy, and black as a raven.
12 hans øjne som duer ved rindende bække, badet i mælk og siddende ved strømme, 12 Hans Øyne ere som Duers (Øyne) hos Vandbæcke / toede med Melck / som sidde smuct i deres Huuler. 12 His eyes are as the eyes of doves by the rivers of waters, washed with milk, and fitly set.
13 hans kinder som balsambede; skabe med vellugt, hans læber er liljer, de drypper, af flydende myrra, 13 Hans Kindbeen ere som dyrebar urters bied / som urtekoste. Hans urters bied / som urtekoste. Hans læbe ere som Lilier der dryppe med flydende Myrre. 13 His cheeks are as a bed of spices, as sweet flowers: his lips like lilies, dropping sweet smelling myrrh.
14 hans hænder er stænger af guld, fyldt med rubiner, hans liv en elfenbensplade, besat med safirer, 14 Hans Hænder ere lige som Guld Ringe fulde med Turckofre. Hans Buug er som skinnende Filsbeen betract med Saphirer. 14 His hands are as gold rings set with the beryl: his belly is as bright ivory overlaid with sapphires.
15 hans ben er søjler af marmor på sokler af guld, hans skikkelse som Libanon, herlig som cedre, 15 Hans Been ere som Malmer Støtter / grundfeste paa Fødder / af det beste Guld. Hans Skickelse er som libanons / udvalt som Ceder-Træ. 15 His legs are as pillars of marble, set upon sockets of fine gold: his countenance is as Lebanon, excellent as the cedars.
16 hans gane er sødme, han er idel ynde. Sådan er min elskede, sådan min ven, Jerusalems døtre.16 Hans Ganne er aldelis sød / oc hand er heel liflig / den er min Kieriste / oc den er min Venniste / J Jerusalems Døttre.16 His mouth is most sweet: yea, he is altogether lovely. This is my beloved, and this is my friend, O daughters of Jerusalem.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel