Højsangens bog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hvor er din ven gået hen, du fagreste blandt kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig. | 1 VI. Cap. HVort er dit Venniste hengangen / O du Deyligste iblat Qvinderne? Hvort hafver din Kieriste vent sig hen? ad vi oplede hannem med dig. | 1 Whither is thy beloved gone, O thou fairest among women? whither is thy beloved turned aside? that we may seek him with thee. |
| 2 Min ven gik ned i sin have, til balsambedene, for at vogte sin hjord i haverne og sanke liljer. | 2 Min Kieriste er nedgangen i sin Have til kostelige urtebied / ad føde i Havene / oc ad sancke Lilier. | 2 My beloved is gone down into his garden, to the beds of spices, to feed in the gardens, and to gather lilies. |
| 3 Jeg er min vens, og min ven er min, han, som vogter blandt liljer. | 3 Jeg er min Kieristis / oc min Kieriste er min / som føder iblant Lilierne. | 3 I am my beloved's, and my beloved is mine: he feedeth among the lilies. |
| 4 Du er fager, min veninde, som tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som hære under banner. | 4 Du min Venniste / est skøn som Thirza / deylig som Jerusal / forfærdelig / som de der ere under Banere / | 4 Thou art beautiful, O my love, as Tirzah, comely as Jerusalem, terrible as an army with banners. |
| 5 Vend dine øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit hår er som en gedeflok, bølgende ned fra gilead. | 5 Vent dine Øyne fra mig / thi de giøre mig hefftig / Dit Haar er lige som Gedehiordis / som hafve fellt Haar fra Gilead. | 5 Turn away thine eyes from me, for they have overcome me: thy hair is as a flock of goats that appear from Gilead. |
| 6 Dine tænder som en fåreflok, der kommer fra bad, som alle har tvillinger, intet er uden lam; | 6 Dine Tænder ere som en Faarehiord / som kommer af Svennesleden / de som føde alle Tvillinge / oc der er ingen ufrucsommelig iblant dem. | 6 Thy teeth are as a flock of sheep which go up from the washing, whereof every one beareth twins, and there is not one barren among them. |
| 7 din tinding er et bristet granatæble bag ved dit slør. | 7 Dine Kindbeen ere som et Stycke Granate-Eble imellem dine Lagcke. | 7 As a piece of a pomegranate are thy temples within thy locks. |
| 8 Dronningernes tal er tresindstyve, medhustruernes firsindstyve, på terner er der ej tal. | 8 Der ere tresidstive Dronninger / oc firesindstive Medbutruer / oc utallige Jomfruer. | 8 There are threescore queens, and fourscore concubines, and virgins without number. |
| 9 Men een er hun, min due, min rene, hun, sin moders eneste, hun, sin moders kælebarn. Blev hun set af piger, fik hun pris, af dronninger og medhustruer hyldest. | 9 (Men) een hun er min Due / min Fromme / een er hun sin Moders Eeniste (Datter/) hun er reen for den hende føde. Naar Døttre seer hende / da skulle de prjse hende salig / ja Dronninger oc Medhustruer / oc skulle lofve hende. | 9 My dove, my undefiled is but one; she is the only one of her mother, she is the choice one of her that bare her. The daughters saw her, and blessed her; yea, the queens and the concubines, and they praised her. |
| 10 Hvo er hun, der titter frem som morgenrøden, fager som månen, skær som solen, frygtelig som hære under banner? | 10 Hvo er den som fremkaager som Morgenrøden : deylig som Maanen / reen som Solen / forfærdelig saa de der ere under Banere. | 10 Who is she that looketh forth as the morning, fair as the moon, clear as the sun, and terrible as an army with banners? |
| 11 Jeg gik ned i nøddehaven for at se, hvor det grønnes i dale for at se, om vintræet skød, om granattræet nu stod i blomst. | 11 Jeg er nedgangen i Rødehaven / ad see paa Grøde oc Fruct i Dalene ad see om Vjntræet hafver faait Kroppe / om Granaterne blomstris. | 11 I went down into the garden of nuts to see the fruits of the valley, and to see whether the vine flourished, and the pomegranates budded. |
| 12 Før jeg vidste af det, satte min sjæl mig på mit ædle folks vogne. | 12 Førend jeg vist det førend min skæl / sættte mig paa frjvillige Folckets Vogn. | 12 Or ever I was aware, my soul made me like the chariots of Amminadib. |
| 13 Vend dig, vend dig, sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig! »hvad vil i se på sulamit, mens sværddansen trædes?« | 13 Vent o vent om / O Sulamith / vent om / vent om / ad vi mue skue paa dig. Hvad vilde see paa Bulamich? han som en Danss i Mahanalm. | 13 Return, return, O Shulamite; return, return, that we may look upon thee. What will ye see in the Shulamite? As it were the company of two armies. |