Hoseas bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris søn, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda, og Jeroboam, Joass søn, var konge i Israel. | 1 Oseæ Bog. I. Capitel. HErrens ord / som skeede til Oseam Beeri Søn / i Ufiæ / Jotham / Achas / Ezechia Juda Kongers tjd / oc Jeroboams Joas Søns / Jsraels Kongis (Tjd.) | 1 The word of the LORD that came unto Hosea, the son of Beeri, in the days of Uzziah, Jotham, Ahaz, and Hezekiah, kings of Judah, and in the days of Jeroboam the son of Joash, king of Israel. |
| 2 Dengang Herren først talede ved Hoseas, sagde han til ham: »Gå hen og tag dig en horkvinde og horebørn; thi utro mod Herren bedriver landet hor.« | 2 Det første HErren talede ved Oseam / Da sagde HErren til Oseam / Gack / tag dig en Hoorkone oc Hoore Børn / Thi Landet mon drifve stoort Hoorerj/ (i) det det vender sig fra HErren. | 2 The beginning of the word of the LORD by Hosea. And the LORD said to Hosea, Go, take unto thee a wife of whoredoms and children of whoredoms: for the land hath committed great whoredom, departing from the LORD. |
| 3 Så gik han hen og ægtede Gomer, Diblajims datter, og hun blev frugtsommelig og fødte ham en søn. | 3 Oc hand gick oc tog Gomer Diblaims Datter / oc hun undfangede / oc fødde hannem en Søn. | 3 So he went and took Gomer the daughter of Diblaim; which conceived, and bare him a son. |
| 4 Og Herren sagde til ham: »Kald ham Jizreel; thi om en, liden stund hjemsøger jeg Jizreels blodskyld på Jehus hus og gør ende på Israels huses rige. | 4 Oc HErren sagde til hannem / Kald hand nafn Jesreel / Thi det er endnu et lidet / oc Jeg vil hiemsøge Bloodskyld i Jesreel / ofver Jehu Huus / oc Jeg vil lade ophøre Jsraels Huusis Kongerige. | 4 And the LORD said unto him, Call his name Jezreel; for yet a little while, and I will avenge the blood of Jezreel upon the house of Jehu, and will cause to cease the kingdom of the house of Israel. |
| 5 På hin dag sønderbryder jeg Israels bue i Jizreels dal.« | 5 Oc det skal skee paa den Tjd / ad Jeg vil sønderbryde Jsraels Bue / i Jsraels Dal. | 5 And it shall come to pass at that day, that I will break the bow of Israel in the valley of Jezreel. |
| 6 Atter blev hun frugtsommelig og fødte en datter. Og Herren sagde til ham: »Kald hende nådeløs; thi jeg vil ikke længer være Israels hus nådig og tilgive dem. | 6 Oc hun undgangede atter / oc fødde en Datter / oc hand sagde til hannem / Kald hendis Nafn Loryhama / Thi Jeg vil icke meere være barmhiertig ofver Jsraels Huus / men Jeg vil vist bortføre dem. | 6 And she conceived again, and bare a daughter. And God said unto him, Call her name Loruhamah: for I will no more have mercy upon the house of Israel; but I will utterly take them away. |
| 7 Men Judas hus vil jeg være nådig og frelse ved Herren deres Gud; dog Frelser jeg dem ikke ved bue, sværd eller stridsvåben, ved heste eller ryttere.« | 7 Dog vil Jeg forbarme mig ofver Juda Huus / oc frelse dem / ved HErren deres Gud / Oc jeg vil icke frelse dem ved Bue / eller ved Sverd / eller ved Strjd / ved Heste / ved Reysnere. | 7 But I will have mercy upon the house of Judah, and will save them by the LORD their God, and will not save them by bow, nor by sword, nor by battle, by horses, nor by horsemen. |
| 8 Så vænnede hun nådeløs fra og blev atter frugtsommelig og fødte en søn. | 8 Oc hun afvante Loryhama / oc han undsagede / oc fødde en Søn. | 8 Now when she had weaned Loruhamah, she conceived, and bare a son. |
| 9 Og Herren sagde: »Kald ham ikke-mit-folk; thiI er ikke mit folk, og jeg er ikke eders Gud.« | 9 Oc hand sagde / Kald hans nafn Loami / Thi J ere icke mit Folck / oc Jeg vil icke være eders. | 9 Then said God, Call his name Loammi: for ye are not my people, and I will not be your God. |
| 10 Men israeliternes tal skal blive som sandet ved havet, der ikke kan måles eller tælles. Og i stedet for »i er ikke mit folk« skal de kaldes »den levende Guds børn«. | 10 Dog skal Jesraels Børns tall være / som Sand hos Hafvet / som icke kand maalis oc ey tællis. Oc det skal skee paa den sted / der som mand motte sige til dem / J ere icke mit Folck / der skal mand sige til dem / J ere dem lefvene Guds Børn. | 10 Yet the number of the children of Israel shall be as the sand of the sea, which cannot be measured nor numbered; and it shall come to pass, that in the place where it was said unto them, Ye are not my people, there it shall be said unto them, Ye are the sons of the living God. |
| 11 Judæerne og israeliterne skal slå sig sammen og sætte en og samme høvding over sig og drage op af landet; thi stor er Jizreels dag. | 11 Oc Juda Børn oc Jsraels Børn skulle samles tilljge / oc sætte sig eet Hofvet / oc drage op af Landet / Thi Jsraels Dag (skal blifve) stoor. | 11 Then shall the children of Judah and the children of Israel be gathered together, and appoint themselves one head, and they shall come up out of the land: for great shall be the day of Jezreel. |