Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Hoseas bog 13

1931

1647

King James Version

1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste , han forbrød sig med ba'alog døde. 1 XIII. Capitel. DEr Ephraim talede / var der Forskreckelse / hand ophøyede sig i Jsrael / men syndede ved den Baal oc døde / 1 When Ephraim spake trembling, he exalted himself in Israel; but when he offended in Baal, he died.
2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte guder, dannet som billeder af sølv, arbejderes værk til hobe; de siger: »til dem skal I ofre!« Mennesker kysser kalve! 2 Oc nu syndede de meere / oc giorde sig et støbt Billede af deres Sølf / Afguder / med deres Forstand / det var jdel Konstermænds gierning. De sagde om dem / De Mennisker som offre / skulle kysse Kalfvene. 2 And now they sin more and more, and have made them molten images of their silver, and idols according to their own understanding, all of it the work of the craftsmen: they say of them, Let the men that sacrifice kiss the calves.
3 Derfor: Som morgentåge, som duggen, der årle svinder, som avner, der blæses fra lo, som røg fra røghul skal de blive. 3 Derfor skulle de være som Morgenskyen / oc som den Dug / som far fræm aarle / som Avn / der bortblæsis af en Loo / oc som Røg af en Skorsten. 3 Therefore they shall be as the morning cloud, and as the early dew that passeth away, as the chaff that is driven with the whirlwind out of the floor, and as the smoke out of the chimney.
4 Og jeg er Herren din Gud, fra du var i Ægyptens land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser; 4 Jeg er dog HErren djn Gud / fra Ægypti Land af / derfor skulle du icke kiende nogen Gud uden mig / thi der er ingen Frelsere uden mig. 4 Yet I am the LORD thy God from the land of Egypt, and thou shalt know no god but me: for there is no saviour beside me.
5 jeg var din vogter i ørken, den svidende tørkes land. 5 Jeg kiende dig i Ørcken udi de tørre Steders Land. 5 I did know thee in the wilderness, in the land of great drought.
6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men hjertet blev stolt; derfor glemte de mig. 6 Der de blefve fødde / da blefve de mætte / de blefve mætte / oc deres Hierter ophøyede sig / derfor forglemte de mig. 6 According to their pasture, so were they filled; they were filled, and their heart was exalted; therefore have they forgotten me.
7 Så blev jeg for dem som en løve, en lurende panter ved vejen, 7 Oc jeg var dem som en gammel Løve / som en parder varede jeg paa Veyen. 7 Therefore I will be unto them as a lion: as a leopard by the way will I observe them:
8 jeg falder over dem som bjørnen, hvis unger man tog. Jeg sønderriver dem brystet, hunde skal æde deraf, markens dyr flå dem sønder. 8 Jeg møtte dem som en Biørn / der ungerne ere tagne fra / oc jeg sønderref deres Bryst / oc der fortærede jeg dem / som en Løve / vilde Diur refve dem. 8 I will meet them as a bear that is bereaved of her whelps, and will rend the caul of their heart, and there will I devour them like a lion: the wild beast shall tear them.
9 Når ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder hjælp? 9 Det hafver fordærfvit dig Jsrael / Thi i mig er det som du kunde hielpis med / 9 O Israel, thou hast destroyed thyself; but in me is thine help.
10 Hvor er da din konge til Frelse for dig i alle dine byer, herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog konge og fyrster!« 10 Jeg vil være (til stede) hvo er djn Konge? Oc lad ham frelse dig / i alle dine Stæder. Oc dine Dommere? om hvilcke du sagde / Gif mig en Konge oc Fyrster. 10 I will be thy king: where is any other that may save thee in all thy cities? and thy judges of whom thou saidst, Give me a king and princes?
11 Jeg giver dig konge i vrede og fjerner ham atter i harme.11 Jeg gaf dig en Konge i min vrede / oc tog (ham) bort i min grumhed. 11 I gave thee a king in mine anger, and took him away in my wrath.
12 Tilbundet er Efraims brøde, hans synd gemt hen. 12 Ephraime Misgierning er sammenbunden / hans synd er skiult. 12 The iniquity of Ephraim is bound up; his sin is hid.
13 Hans fødselsstunds veer er der, men sært er barnet, som ej kommer frem i tide, så fødselen får ende. 13 Smerter skulle komme paa hannem / som pa hende der føder : Hand er icke en klog Søn / thi ellers hafde hand icke blefvit saa længe i Børns Fødsels sted. 13 The sorrows of a travailing woman shall come upon him: he is an unwise son; for he should not stay long in the place of the breaking forth of children.
14 Dem skal jeg fri fra dødsriget, løse fra døden! Nej, død, hvor er din pest, dødsrige, hvor er din sot? Til mildhed kender jeg ej, thi et sært barn er han. 14 Jeg vil forløse dem af Helfvedis Vold / Jeg vil gienløse dem fra Døden / Død / Jeg vil være dine Pestilenzer / Helfvede / Jeg vil være din Ødeleggelse : Fortrydelse maa skiule sig for mine Øyne / 14 I will ransom them from the power of the grave; I will redeem them from death: O death, I will be thy plagues; O grave, I will be thy destruction: repentance shall be hid from mine eyes.
15 En østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra ørken, løfter sig, tørrer hans væld, gør hans kilde tør, den tager hans skatkammer med alle dets skatte. 15 Thi hand skal voxe iblant Brødrene. (Dog) skal der komme et stoort Østenvæjr / som skal fare op af Ørcken / oc hans Brønd skal tørris / oc hans Kilde skal blifve tør / det samme skal røfve alle kostelige Karres Ligendefæ. 15 Though he be fruitful among his brethren, an east wind shall come, the wind of the LORD shall come up from the wilderness, and his spring shall become dry, and his fountain shall be dried up: he shall spoil the treasure of all pleasant vessels.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel