Hoseas bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Afsløret er Efraims brøde, Samarias ondskab, thi svig er, hvad de har for, og tyve gør indbrud, ransmænd røver på gaden. | 1 VII. Capitel. DEr Jeg lægte Jsrael / da blottede sig Ephraims Misgierning / oc Samariæ Ondskaber / Thi de hafve giort Fasthed : Der er kommen en Tyf ind / en røfvere hafver ofverfaldit der ude / | 1 When I would have healed Israel, then the iniquity of Ephraim was discovered, and the wickedness of Samaria: for they commit falsehood; and the thief cometh in, and the troop of robbers spoileth without. |
2 De tænker ej på, at jeg husker al deres ondskab. Nu står deres gerninger om dem, de er for mit åsyn. | 2 Oc de ville icke sige i deres Hierter / ad jeg hafver ihukommit all deres Ondskab. Nu hafve deres Jdrætte omringet dem / de vare for mit Ansict. | 2 And they consider not in their hearts that I remember all their wickedness: now their own doings have beset them about; they are before my face. |
3 Med ondt i sinde glæder de kongen, under sleske lader fyrster. | 3 Ved deres ondskab glædde de en Konge / oc Fyrster ved deres Løgn. | 3 They make the king glad with their wickedness, and the princes with their lies. |
4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende ovn, som en bager standser med at ilde, fra æltning til dejgen er syret. | 4 De ere allesammen Hoorkarle / som en BagerOon der heedis af en Bagere / hand skal holde op ad vaage fra hand hafver lagt Dey / indtil den hæfvis. | 4 They are all adulterers, as an oven heated by the baker, who ceaseth from raising after he hath kneaded the dough, until it be leavened. |
5 De gør på kongens dag fyrsterne syge af rus. Spottere giver han hånden, | 5 Paa vor Kongis Dag / hafve Fyrsterne giort (hannem) kranck med Lederflasker med Vjn / hand udstrackte sin haand med Spottere. | 5 In the day of our king the princes have made him sick with bottles of wine; he stretched out his hand with scorners. |
6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en ovn; deres vrede sover om natten, men brænder i lue ved gry. | 6 Thi de hafve huldet deres Hierte til / som en BagOon / der de lurede / den som bagede dem / sof den gandske Nat / om Morgenen brænde hand som med gloende Lue. | 6 For they have made ready their heart like an oven, whiles they lie in wait: their baker sleepeth all the night; in the morning it burneth as a flaming fire. |
7 Som ovnen gløder de alle, deres herskere æder de op; alle deres konger falder, ej en af dem påkalder mig. | 7 De blefve alle heede / som en BagOon / oc fortærede deres Dommere / alle deres Konger fulde / dog eringen iblant dem / som kalder paa mig. | 7 They are all hot as an oven, and have devoured their judges; all their kings are fallen: there is none among them that calleth unto me. |
8 Efraim er iblandt folkene, aflægs er han; Efraim er som en kage, der ikke er vendt. | 8 Ephrim blandede sig iblant Folckene / Ephraim var (som) en Kage der er icke vendt. | 8 Ephraim, he hath mixed himself among the people; Ephraim is a cake not turned. |
9 Fremmede tæred hans kraft, han mærker det ej; hans hår er også grånet, han mærker det ej. | 9 Fremmede aade hans styrcke / oc hand vidste det icke / Oc der udsloge graa Haar paa hannem / oc hand vidste det icke. | 9 Strangers have devoured his strength, and he knoweth it not: yea, gray hairs are here and there upon him, yet he knoweth not. |
10 Mod Israel vidner dets hovmod; de vendte ej om til Herren deres Gud og søgte ham ikke trods alt. | 10 Jsraels Hofmod vidnede for hans Ansict / Thi de icke vende om til HErren deres Gud / oc ey søgte hannem ved alt dette. | 10 And the pride of Israel testifieth to his face: and they do not return to the LORD their God, nor seek him for all this. |
11 Efraim er som en due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til hjælp og vandrer til Assur. | 11 Thi Ephraim er lige som en forlocket Due / som er uforstandig / Da raabte paa Ægypten / De ginge til Assyrien. | 11 Ephraim also is like a silly dove without heart: they call to Egypt, they go to Assyria. |
12 Men medens de vandrer, kaster jeg nettet over dem, bringer dem ned som himlens fugle og revser dem for deres ondskab. | 12 Naar de gaae bort / vil Jeg udbrede mit Garn ofver dem / Jeg vil lade dem nedfare / som Fugle under Himmelen / jeg vil ræfse dem / som det høris i deres Forsamling. | 12 When they shall go, I will spread my net upon them; I will bring them down as the fowls of the heaven; I will chastise them, as their congregation hath heard. |
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, død over dem for deres frafald! Og jeg skulle genløse dem, endskønt de lyver imod mig! | 13 Vee dem / Thi de vancke hjd oc djd fra mig / De skulle blifve ødelagde / thi de ere affaldne fra mig / jeg vilde forløse dem / men de talede Løgn imod mig. | 13 Woe unto them! for they have fled from me: destruction unto them! because they have transgressed against me: though I have redeemed them, yet they have spoken lies against me. |
14 De råber ej til mig af hjertet, når de jamrer på lejet, sårer sig for korn og most og er genstridige mod mig. | 14 Oc de raabte icke til mig i deres Hierte / naar de hølede paa deres Senge. For Korn oc Most samlede de dem / de vigede fra mig. | 14 And they have not cried unto me with their heart, when they howled upon their beds: they assemble themselves for corn and wine, and they rebel against me. |
15 Jeg gav deres arme styrke, men ondt har de for imod mig. | 15 Jeg lærde (dem) Jeg bestyrcker deres Arm / Men de tænckte Ont mod mig. | 15 Though I have bound and strengthened their arms, yet do they imagine mischief against me. |
16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet bue. Deres fyrster skal falde for sværd ved deres tunges frækhed. Det spottes de for i Ægypten. | 16 De vende dem / (Men) icke til den Høyeste / De vare som en falsk Bue / deres Fyrster skulle falde ved Sverdet / for deres Tunges gallenskab / Denne er deres Spot i Ægypti Land. | 16 They return, but not to the most High: they are like a deceitful bow: their princes shall fall by the sword for the rage of their tongue: this shall be their derision in the land of Egypt. |