Jakobs brev 1 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, sender hilsen til de tolv stammer i adspredelsen. | 1 S.Jacobi almindelig Epistel. I.Capitel. JAcobus Guds / oc den HErris JEsu Christi Tienere / til de tolf Stammer / som ere adspridde Hilsen. | 1 James, a servant of God and of the Lord Jesus Christ, to the twelve tribes which are scattered abroad, greeting. |
| 2 »Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. | 2 Mine Brødre / acter det for all glæde / naar I falde udi adskillige Fristelser: | 2 My brethren, count it all joy when ye fall into divers temptations; |
| 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed; | 3 Vidende ad eders Trois forfølgelse giør Tolmodighed / | 3 Knowing this, that the trying of your faith worketh patience. |
| 4 og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. | 4 Men Tolmodigheden hafver en fuldkommen Giering, paa det I skulle være fuldkomne / oc gandske / saa eder fattis intet. | 4 But let patience have her perfect work, that ye may be perfect and entire, wanting nothing. |
| 5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. | 5 Men dersom nogen af eder fattis Vjsdom / hand bede af Gud / som gifver alle eenfoldigen / oc bereyder det (ingen:) Oc den skal gifvis hannem. | 5 If any of you lack wisdom, let him ask of God, that giveth to all men liberally, and upbraideth not; and it shall be given him. |
| 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; | 6 Men bede sig i Troen / intet tvilendis : Thi den som tviler / hand er ligesom en Hafs Bølge / som røris oc drifvis af Været. | 6 But let him ask in faith, nothing wavering. For he that wavereth is like a wave of the sea driven with the wind and tossed. |
| 7 og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, | 7 Thi det menniske tæncke icke / ad hand skal faa noget af HErren: | 7 For let not that man think that he shall receive any thing of the Lord. |
| 8 en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje. | 8 En tvesindet Mand er ustadig i alle sine veye. | 8 A double minded man is unstable in all his ways. |
| 9 Den broder, der har ringe kår, skal rose sig af sin højhed, | 9 Men en Broder / som er fornædret / hand roos sig af sin Høyhed: | 9 Let the brother of low degree rejoice in that he is exalted: |
| 10 den rige af sin ringhed; thi han skal forgå som græssets blomster. | 10 Men den som rjg er / af sin fornædrelse: Thi hand skal forgaa / som Blomster paa Græs. | 10 But the rich, in that he is made low: because as the flower of the grass he shall pass away. |
| 11 Thi solen står op med sin glød og svider græsset, så dets blomster falder, og deres skønhed forsvinder; således skal også den rige visne på sine veje. | 11 Thi Solen gick op med Heede / oc giorde Græsset visset / oc Blomstret der paa faldt af / oc den deylige Skickelse / som var ad see der paa / blef fordærfvet: Lige saa skal den Rjge visne i sine Veye. | 11 For the sun is no sooner risen with a burning heat, but it withereth the grass, and the flower thereof falleth, and the grace of the fashion of it perisheth: so also shall the rich man fade away in his ways. |
| 12 Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. | 12 Salig er den Mand / som lider Fristelse / thi naar hand er blefven prøfvet / da skal hand faa Lifsens Krone / hvilcken HErren hafver lofvit dem / som hannem elskte. | 12 Blessed is the man that endureth temptation: for when he is tried, he shall receive the crown of life, which the Lord hath promised to them that love him. |
| 13 Ingen må sige, når han bliver fristet: »Jeg fristes af Gud;« thi Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen; | 13 Ingen sige / naar hand fristis / jeg fristis af Gud / thi Gud kan icke fristis af de onde Ting / men hand frister ingen. | 13 Let no man say when he is tempted, I am tempted of God: for God cannot be tempted with evil, neither tempteth he any man: |
| 14 men enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; | 14 Men hver fristis / naar hand dragis oc lockis af sin egen Begierlighed. | 14 But every man is tempted, when he is drawn away of his own lust, and enticed. |
| 15 derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død. | 15 Der efter naar begierligheden hafver u ndfangit / da føder den Synd: Men naar synden er fuldkommen / da føder den død. | 15 Then when lust hath conceived, it bringeth forth sin: and sin, when it is finished, bringeth forth death. |
| 16 Far ikke vild, mine elskede brødre! | 16 Farer icke vild / mine elskelige Brødre. | 16 Do not err, my beloved brethren. |
| 17 Lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går. | 17 All god Gafve / oc all fuldkommen Gafve / er her ofven af / som kommer need fra Liusens Fader / hoos hvilcken der er icke forandring eller forvendelsis Skygge. | 17 Every good gift and every perfect gift is from above, and cometh down from the Father of lights, with whom is no variableness, neither shadow of turning. |
| 18 Af egen fri vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. | 18 Der hand vilde / fødde hand os / formedelst Sandheds Ord / ad vi skulde være en Første-Grøde af hans Crature. | 18 Of his own will begat he us with the word of truth, that we should be a kind of firstfruits of his creatures. |
| 19 Det ved I, mine elskede brødre. Enhver skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede; | 19 Derfor / mine elskelige Brødre / være hvert menniske snar til ad høre / langsom til ad tale / langsom til Vrede. | 19 Wherefore, my beloved brethren, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to wrath: |
| 20 thi et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud. | 20 Thi en Mands Vrede giør icke det som Gud vil hafue. | 20 For the wrath of man worketh not the righteousness of God. |
| 21 Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. | 21 Derfor aflegger all skidenhed oc ondskabs Ofverflødighed / med Sactmodighed / annammer Ordet / som er indplantet i eder / som er mæctig til ad giøre eders Siele salige. | 21 Wherefore lay apart all filthiness and superfluity of naughtiness, and receive with meekness the engrafted word, which is able to save your souls. |
| 22 Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. | 22 Men vorder ordens Giørere / oc icke alleeniste Hørere / med hvilcket I bedrage eder self. | 22 But be ye doers of the word, and not hearers only, deceiving your own selves. |
| 23 Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: | 23 Thi dersom nogen er Ordens hørere / oc icke giørere / hand er ljg en Mand / der skuer sit Fødsels Ansict i et Speyl. | 23 For if any be a hearer of the word, and not a doer, he is like unto a man beholding his natural face in a glass: |
| 24 når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. | 24 Thi hand skuede sig self / oc gick bort / oc strax glemte hvordan hand var. | 24 For he beholdeth himself, and goeth his way, and straightway forgetteth what manner of man he was. |
| 25 Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning. | 25 Men den som kaager hen til Frjhedens fuldkomne Lov / oc blifver ved hand som icke er blefven en forglemmelig Tilhørere / men Giernings giørere / hand (siger jeg) skal blifve salig i sin Gierning. | 25 But whoso looketh into the perfect law of liberty, and continueth therein, he being not a forgetful hearer, but a doer of the work, this man shall be blessed in his deed. |
| 26 Hvis nogen mener at dyrke Gud og ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd. | 26 Dersom nogen iblant eder siunis / ad hand er en Guds Dyrckere / som temmer icke sin Tinge / men forfører sit Hierte / hans Guds dyrckelse er forfængelig. | 26 If any man among you seem to be religious, and bridleth not his tongue, but deceiveth his own heart, this man's religion is vain. |
| 27 En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden. | 27 En reen oc ubesmittet Guds dyrckelse / for Gud oc Faderen / er denne / ad besøge de Faderløse oc Encker i deres Trængsel / oc holde sig self ubesmittet fra Verden. | 27 Pure religion and undefiled before God and the Father is this, To visit the fatherless and widows in their affliction, and to keep himself unspotted from the world. |