Jakobs brev 3 |
1948 | 1647 | King James Version |
1 Mine brødre! ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom. | 1 III.Capitel. MIne Brødre / blifver icke mange Lærere / efterdi I vide / ad vi skulle faae dis større Dom. | 1 My brethren, be not many masters, knowing that we shall receive the greater condemnation. |
2 Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme. | 2 Thi vi falde alle i mange stycker. Om nogen nik falder i Ord / hand er en fuldkommen Mand / som kan holde det gandske Legome i tæmme. | 2 For in many things we offend all. If any man offend not in word, the same is a perfect man, and able also to bridle the whole body. |
3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, så kan vi også styre hele deres krop. | 3 See / vi legge Tømme i Hestens Mund / ad de skulle lyde os ad / oc vi vende deres gandske Legome. | 3 Behold, we put bits in the horses' mouths, that they may obey us; and we turn about their whole body. |
4 Se, også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står. | 4 See / oc skibene / som ere saa stoore / oc drifves af stercke Vær / vendes med et saare lidet Roor / djd som Styrmandens villie er. | 4 Behold also the ships, which though they be so great, and are driven of fierce winds, yet are they turned about with a very small helm, whithersoever the governor listeth. |
5 Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! | 5 Saa er oc Tungen en liden Lem / oc ophøyer sig stoorligen. See / en liden Ild hvilcken materie tender den op? | 5 Even so the tongue is a little member, and boasteth great things. Behold, how great a matter a little fire kindleth! |
6 Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet, ja, sætter »tilværelsens hjul« i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 Tungen er en Ild / uretfærdighedsens Verden. Saa er oc Tungen sat iblant vore Lemmer / som besmitter det gandske Legome / oc optender vort Ljfvis løb / eder er optent af Helfvede: | 6 And the tongue is a fire, a world of iniquity: so is the tongue among our members, that it defileth the whole body, and setteth on fire the course of nature; and it is set on fire of hell. |
7 Thi enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker; | 7 Thi all / baade Diurs oc Fules / baade ormes oc de Tings i Hafvet / deres natuur tæmmis / oc ere tændte af den Menniskelige natuur. | 7 For every kind of beasts, and of birds, and of serpents, and of things in the sea, is tamed, and hath been tamed of mankind: |
8 men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. | 8 Men Tungen kand intet Menniske tæmme / (den er) en ubetvingelig ond Ting fuld af dødelig Forgift. | 8 But the tongue can no man tame; it is an unruly evil, full of deadly poison. |
9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene, som er skabt, så de ligner Gud. | 9 Med den lofue vi Gud oc Faderen / oc med den forbande vi Menniskene / som ere giorde efter Guds Lignelse. | 9 Therewith bless we God, even the Father; and therewith curse we men, which are made after the similitude of God. |
10 Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være. | 10 Af den samme Mund udgar Velsignelse oc forbandelse. Mine Brødre / disse ting bør icke saa ad være. | 10 Out of the same mouth proceedeth blessing and cursing. My brethren, these things ought not so to be. |
11 Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? | 11 Mon en Kilde kand udgyde af det samme Hul / det føde oc det beeske? | 11 Doth a fountain send forth at the same place sweet water and bitter? |
12 Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Mon et Figentræ / mine Brødre / kand gifve Oliver af sig eller et Vjntræ Figen? Saa kand ingen Kilde gifve salt oc søt vand af sig. | 12 Can the fig tree, my brethren, bear olive berries? either a vine, figs? so can no fountain both yield salt water and fresh. |
13 Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. | 13 Hvo er vjs oc Forstandig iblant eder? Hand bevjse sine Gierninger af den gode omgængelse / i Vjsdoms Sactmodighed. | 13 Who is a wise man and endued with knowledge among you? let him show out of a good conversation his works with meekness of wisdom. |
14 Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! | 14 Men hafve I bitter Njd oc Trætte i eders Hierte / da rooser eder icke / eller livre mod Sandheden. | 14 But if ye have bitter envying and strife in your hearts, glory not, and lie not against the truth. |
15 Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. | 15 Thi denne er icke Vjsdommen / som kommer her ofven need / Men Jordiske / Siæliske / Diefvelske. | 15 This wisdom descendeth not from above, but is earthly, sensual, devilish. |
16 Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. | 16 Thi hvor Njd oc Trætte er / der er uskickelighed / oc all ond bestilling. | 16 For where envying and strife is, there is confusion and every evil work. |
17 Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. | 17 Men den Vjsdom her ofven need / er først kysk / dernæst fredsommelig / mild / som vel lader sig sige / fuld af Barmhiertighed oc gode Fructer / upartiisk / oc uden skrymt. | 17 But the wisdom that is from above is first pure, then peaceable, gentle, and easy to be entreated, full of mercy and good fruits, without partiality, and without hypocrisy. |
18 Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred. | 18 Men Retfærdighedens Fruct / faais i Fred / for dem som giøre Fred. | 18 And the fruit of righteousness is sown in peace of them that make peace. |