Jeremias bog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hør det ord Herren taler til eder, Israels hus! | 1 X. Capitel. JAf Jsraels Huus / hører det Ord som HErren taler om eder. | 1 Hear ye the word which the LORD speaketh unto you, O house of Israel: |
| 2 Så siger Herren: Væn Eder ikke til hedningernes færd og frygt ikke himmelens tegn, fordi hedningerne frygter dem. | 2 Saa sagde HErren / J skulle icke lerre Hedningenes Skick / oc j skulle icke forskreckes for Himmelens Tegn / Thi Hedningene skulle forskreckes for dem. | 2 Thus saith the LORD, Learn not the way of the heathen, and be not dismayed at the signs of heaven; for the heathen are dismayed at them. |
| 3 Thi folkenes rædsel er tomhed; thi det er træ, fældet i skoven, et værk, som håndværkerhænder tilhugger med økse: | 3 Thi Hedningenes Skick ere Forfængelighed self / Thi mand hug et Træ af en Skou / til ad vorde en Konfiners Hænders Gierning / med Øxen. | 3 For the customs of the people are vain: for one cutteth a tree out of the forest, the work of the hands of the workman, with the ax. |
| 4 Han smykker det med sølv og guld og fæster det med søm og hammer, så det ikke vakler. | 4 Hand prydede det med Sølf oc med Guld / de fæstede det med Søm oc med Hamre / ad det icke kunde rockis. | 4 They deck it with silver and with gold; they fasten it with nails and with hammers, that it move not. |
| 5 De er som et fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt. | 5 Saadanne ere som et Palmtræ af tæt Arbeyde / men kunde icke tale / De skulle jo bæres / thi de kunde icke gaae. J skulle icke frycte eder for dem / thi de kunde icke giøre ont / oc de hafve ey heller mact til at giøre got. | 5 They are upright as the palm tree, but speak not: they must needs be borne, because they cannot go. Be not afraid of them; for they cannot do evil, neither also is it in them to do good. |
| 6 Din lige findes ikke, herre; stor er du og stort dit navn i vælde. | 6 For der er ingen som du / O HErre / du est stoor / oc dit Nafn er stoore med Styrcke. | 6 Forasmuch as there is none like unto thee, O LORD; thou art great, and thy name is great in might. |
| 7 Hvo skulle ikke frygte dig, du folkenes konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle folks vismænd og i alle deres riger findes ikke din lige. | 7 Hvo skulle icke frycte dig / du Hedningenes Konge? Thi det beqvemmer dig. Thi iblant alle Hedningenes Vjse / oc i alt deres Kongerige / er ingen som du. | 7 Who would not fear thee, O King of nations? for to thee doth it appertain: forasmuch as among all the wise men of the nations, and in all their kingdoms, there is none like unto thee. |
| 8 Alle sammen er de dumme og tåber; afgudernes lærdom, den er træ. | 8 De skulle alle tilljge blifve ufornuftig / oc handle daarligen / Saadant et Træ er en forfængelig undervjsning. | 8 But they are altogether brutish and foolish: the stock is a doctrine of vanities. |
| 9 Hamret sølv, indført fra tarsis, og guld fra ofir, et værk af en håndværker og guldsmedens hænder! De er klædt i violet og rødt purpur; et værk af kunstsnilde folk er de alle. | 9 Hamret Sølf føres fra Tharsis / oc Guld fra Uphas / en Konstners oc Guldsmeds Hænders Gierning / deres Klæder ere Fiolblaa oc Purpur / de ere alle de Vjses Gierninger. | 9 Silver spread into plates is brought from Tarshish, and gold from Uphaz, the work of the workman, and of the hands of the founder: blue and purple is their clothing: they are all the work of cunning men. |
| 10 Men Herren er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene udholder ikke hans harme. | 10 Men den HErre Gud er Sandhed / hand er den lefvende Gud / oc en ævig Konge. Jorden skal befve for hans Vrede / oc Hedningene kunde icke taale hans fortørnelse. | 10 But the LORD is the true God, he is the living God, and an everlasting king: at his wrath the earth shall tremble, and the nations shall not be able to abide his indignation. |
| 11 Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt himmel og jord, skal forsvinde fra jorden og under himmelen. | 11 Saaledis skulle J sige til dem / De Guder som icke hafve giort Himmel oc Jord / de skulle ødelegges af Jorden / saa ad de icke ere under Himmelen. | 11 Thus shall ye say unto them, The gods that have not made the heavens and the earth, even they shall perish from the earth, and from under these heavens. |
| 12 Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen. | 12 (Hand er) den som giorde Jorden med sin Mact / beridde Verdens Kredz med sin Vjsdom / oc udbridde Himlene med sin Forstand. | 12 He hath made the earth by his power, he hath established the world by his wisdom, and hath stretched out the heavens by his discretion. |
| 13 Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre. | 13 Naar hand tordner / da er Vandenes mangfoldighed i Himmelen / oc hand kand opdrage Damp fra Jordens ende / hand giorde Liunet til Regnen / oc udførde Værjeret af Sine Liggendefæ. | 13 When he uttereth his voice, there is a multitude of waters in the heavens, and he causeth the vapours to ascend from the ends of the earth; he maketh lightnings with rain, and bringeth forth the wind out of his treasures. |
| 14 Dumt er hvert menneske, uden indsigt; hver guldsmed får skam af sit billede; thi hvad han støber, er løgn, og der er ikke ånd i den; | 14 Hvert Menniske blifver ufornuftigt for Forstand / hver Guldsmed er beskæmmet for Billedits skyld / thi det hand hafver støbt / er Bedrægerj / oc der er icke Aande i dem. | 14 Every man is brutish in his knowledge: every founder is confounded by the graven image: for his molten image is falsehood, and there is no breath in them. |
| 15 tomhed er de, et dårende værk; når deres hjemsøgelses tid kommer, er det ude med dem. | 15 De ere forfængelige / ja en bedrægelig Gierning / naar de blifve hiemsøgte / skulle de forkomme. | 15 They are vanity, and the work of errors: in the time of their visitation they shall perish. |
| 16 Jakobs arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans arvelods stamme; Hærskares Herre er hans navn. | 16 Jacobs deel er icke som de / thi hand er den / som hafver dannit alle Ting / oc Jsrael er hans Arfvedeels Kiep / HErre Zebaoth er hans Nafn. | 16 The portion of Jacob is not like them: for he is the former of all things; and Israel is the rod of his inheritance: The LORD of hosts is his name. |
| 17 Tag din bylt op fra jorden, du, som sidder belejret! | 17 Sanck din handel af Landet / du som booer i Befæstningen / | 17 Gather up thy wares out of the land, O inhabitant of the fortress. |
| 18 Thi så siger Herren: Se, denne gang slynger jeg landets indbyggere bort og bringer dem i trængsel, for at de kan bøde. | 18 Thi saa sagde HErren / see / Jeg vil bortkaste (som) udi en Slynge / Landsens Jndbyggere / paa denne gang / oc jeg vil giøre dem bange / ad de skulle finde det. | 18 For thus saith the LORD, Behold, I will sling out the inhabitants of the land at this once, and will distress them, that they may find it so. |
| 19 »Ve mig for min brøst, mit sår er svart! Men jeg siger: »Det er min smerte, den vil jeg bære.« | 19 Vee mig for min Forstyrrelse / minPlage er med smerte / Men jeg tæncke / denne er dog en Skrøbelighed / oc jeg maa lide den. | 19 Woe is me for my hurt! my wound is grievous: but I said, Truly this is a grief, and I must bear it. |
| 20 Mit telt er hærget og alle mine teltreb sprængt, mine børn går fra mig, de er borte; mit telt spænder ingen ud mer eller opsætter tæpperne. | 20 Mit Pauluun er forstyrret / oc alle mine Reeb ere dragne sønder / Mine Børn ere udgangne fra mig / oc icke meere forhaanden. Jngen udslaar meere mit Pauluun / eller opretter mine Tælter. | 20 My tabernacle is spoiled, and all my cords are broken: my children are gone forth of me, and they are not: there is none to stretch forth my tent any more, and to set up my curtains. |
| 21 Thi dumme er hyrderne, Herren søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres hjord er spredt. | 21 Thi Hyrderne ere blefne ufornuftige / oc søgte icke HErren / derfor forstode de icke / ad all deres Hiord er adsprid. | 21 For the pastors are become brutish, and have not sought the LORD: therefore they shall not prosper, and all their flocks shall be scattered. |
| 22 Der lyder en tidende, se, den kommer med vældigt drøn fra nordens land og gør Judas byer til ørk, til sjakalers bo. | 22 See / Der kommer en Liud som høris / oc en stoor Befvelse af Norden Land / ad giøre Juda Stæder øde / til Dragers Bolig. | 22 Behold, the noise of the bruit is come, and a great commotion out of the north country, to make the cities of Judah desolate, and a den of dragons. |
| 23 Jeg ved, herre, at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed. | 23 Jeg veed HErre / ad Menniskenes Vey staar icke i hans Vold / (Ja) det staar icke i hans Mact som vandrer / ad hand kand berede sin gang. | 23 O LORD, I know that the way of man is not in himself: it is not in man that walketh to direct his steps. |
| 24 Tugt os, herre, men med måde, ikke i vrede, for ikke at gøre os færre! | 24 Straf mig HErre / dog med Ræt / icke i din Vrede / ad du icke maa see / skalt giøre mig til intet. | 24 O LORD, correct me, but with judgment; not in thine anger, lest thou bring me to nothing. |
| 25 Udøs din vrede på folk, som ikke kender dig, på slægter, som ikke påkalder dit navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets bolig øde. | 25 Udgyd din Vrede ofver Hedningene / som icke kiende dig / oc ofver Slecter / som icke paakalde i dit Nafn : Thi de hafve opædet Jacob / ja ædet hannem / oc de fortærede hannem / oc ødelagde hans Bolig. | 25 Pour out thy fury upon the heathen that know thee not, and upon the families that call not on thy name: for they have eaten up Jacob, and devoured him, and consumed him, and have made his habitation desolate. |