Jeremias bog 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 XI. Capitel. DEt Ord som skeede til Jeremiam fra HErren / sigendis : | 1 The word that came to Jeremiah from the LORD, saying, |
| 2 hør denne pagts ord og tal til Judas mænd og Jerusalems. Borgere | 2 Hører denne Pactis Ord / oc taler til Juda Mænd / oc til dem som boe i Jerusalem. | 2 Hear ye the words of this covenant, and speak unto the men of Judah, and to the inhabitants of Jerusalem; |
| 3 og sig: Så siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne pagts ord, | 3 Oc du skalt sige til dem som boe i Jerusalem. | 3 And say thou unto them, Thus saith the LORD God of Israel; Cursed be the man that obeyeth not the words of this covenant, |
| 4 som jeg bød eders fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af jernovnen, idet jeg sagde: »Hør min røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit folk, og jeg vil være eders Gud | 4 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren Jsraels Gud / Forbandet være den / som icke lyder denne Pactis Ord / | 4 Which I commanded your fathers in the day that I brought them forth out of the land of Egypt, from the iron furnace, saying, Obey my voice, and do them, according to all which I command you: so shall ye be my people, and I will be your God: |
| 5 og holde den ed, jeg tilsvor eders fædre om at give dem et land, der flyder med mælk og honning, som det nu er sket!« og jeg svarede: »Amen, herre!« | 5 Hvilcken Jeg bød eders Fædre / paa den Dag Jeg udførde dem af Ægypti Land / af den JernOon / sigendis / Lyder min Røst / oc giører disse Ting / efter alt det som Jeg hafver budit eder / oc J skulle være mit Folck / oc Jeg / Jeg vil være eders Gud. Paa det ad Jeg kand holde den Eed / som jeg foor eders Fædre / ad gifve dem et Land / som paa denne Dag. Oc jeg svarede oc sagde / Amen HErre. | 5 That I may perform the oath which I have sworn unto your fathers, to give them a land flowing with milk and honey, as it is this day. Then answered I, and said, So be it, O LORD. |
| 6 og Herren sagde til mig: Udråb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader: Hør denne pagts ord og hold dem! | 6 Oc HErren sagde til mig / Prædikede alle disse Ord i Juda Stæder / oc paa gaderne i Jerusalem / sigendis / hører denne Pactis Ord / oc giører der efter. | 6 Then the LORD said unto me, Proclaim all these words in the cities of Judah, and in the streets of Jerusalem, saying, Hear ye the words of this covenant, and do them. |
| 7 Thi jeg besvor eders fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den dag i dag, årle og silde: »hør min røst!« | 7 Thi Jeg vidende vist for eders Fædre / paa den dag jeg førde dem op af Ægypti Land / indtil denne Dag / Tjdeligen oc jdeligen / sigendis / Lyder paa min røst. | 7 For I earnestly protested unto your fathers in the day that I brought them up out of the land of Egypt, even unto this day, rising early and protesting, saying, Obey my voice. |
| 8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre, men fulgte alle deres onde hjertes stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne pagts ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt. | 8 Men de lydde icke / oc bøyede ey heller deres ørne / Men de ginge hver i deres onde Hiertis forhærdelse. Oc Jeg lod komme paa dem alle denne Pactis Ord / som jeg hafde befalit ad giøre / oc de giorde dog icke. | 8 Yet they obeyed not, nor inclined their ear, but walked every one in the imagination of their evil heart: therefore I will bring upon them all the words of this covenant, which I commanded them to do; but they did them not. |
| 9 Og Herren sagde til mig: Der er fundet en sammensværgelse blandt Judas mænd og Jerusalems borgere; | 9 Oc HErren sagde til mig / Der er befundit et Forbund iblant Juda Mænd / oc dem som boe i Jerusalem. | 9 And the LORD said unto me, A conspiracy is found among the men of Judah, and among the inhabitants of Jerusalem. |
| 10 de er vendt tilbage til deres forfædres misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine ord og holdt sig til fremmede guder og dyrkede dem; Israels hus og Judas hus har brudt den pagt, jeg sluttede med deres fædre. | 10 De hafd vendt om til deres forige Fædres Misgierninger / som icke vilde lyde mine Ord / oc de ginge efter fremmede Guder / ad tiene dem / Jsraels huus oc Juda huus hafver brudit min Pact / som jeg giorde med deres Forfædre. | 10 They are turned back to the iniquities of their forefathers, which refused to hear my words; and they went after other gods to serve them: the house of Israel and the house of Judah have broken my covenant which I made with their fathers. |
| 11 Derfor, så siger Herren: Se, jeg sender en ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem. | 11 Derfor / saa sagde HErren / See / Jeg lader kommer ulycke paa dem / af hvilcken de skulle icke kunde undkomme / oc de skulle raabe til mig / oc jeg skal icke bønhøre dem. | 11 Therefore thus saith the LORD, Behold, I will bring evil upon them, which they shall not be able to escape; and though they shall cry unto me, I will not hearken unto them. |
| 12 Da skal Judas byer og Jerusalems borgere gå hen og råbe til de guder, de tænder offerild for; men de kan ikke frelse dem i nødens stund. | 12 Saa lad Juda Stæder / oc dem som boe i Jerusalem / gaae bort oc raabe til de Guder / for hvilcke de giorde Røgelse / Men de skulle jo icke frelse dem i deres ulyckis Tjd. | 12 Then shall the cities of Judah and inhabitants of Jerusalem go, and cry unto the gods unto whom they offer incense: but they shall not save them at all in the time of their trouble. |
| 13 Thi mange som dine byer er dine guder, Juda, og mange som gaderne i Jerusalem er altrene, i har rejst for skændselen, altrene til af tænde offerild for baal. | 13 Thi saa mange Stæder som du hafve / saa mange Guder hafde du Juda / oc saa mange Gader som der ere i Jerusalem / saa mange skændelige Altere hafve i opsat / ja Altere / til ad giøre røgelse for Baal. | 13 For according to the number of thy cities were thy gods, O Judah; and according to the number of the streets of Jerusalem have ye set up altars to that shameful thing, even altars to burn incense unto Baal. |
| 14 Men du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage og bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i nødens stund. | 14 Oc du / du skalt icke bede for dette Folck / oc icke giøre Skrig eller Bøn for dem / Thi jeg vil icke høre / naar de raabe mig i deres ulycke. | 14 Therefore pray not thou for this people, neither lift up a cry or prayer for them: for I will not hear them in the time that they cry unto me for their trouble. |
| 15 Hvad vil min elskede i mit hus, hun, som øved svig? kan fedt og helligt kød borttage din ondskab, eller kan du reddes ved sligt? | 15 Hvad hafver min Elskelige (ad giøre) i mit huus? Efterdi hun bedrifter mange skændelige Stycker / Oc (Offer) af det hellige Kiød er vigit fra dig / oc naar din ulycke var nær forhaanden / da frydede du dig. | 15 What hath my beloved to do in mine house, seeing she hath wrought lewdness with many, and the holy flesh is passed from thee? when thou doest evil, then thou rejoicest. |
| 16 Et grønt oliventræ, skønt at skue, så kaldte Herren dit navn. Under voldsom buldren og bragen afsved ilden dets løv og brændte dets grene. | 16 HErren kaldede dit Nafn et grønt / skønt Olietræ / med deylig Fruct / (Men nu) hafver hand optændt en Jld om det / ved en stoor Talis Røst / oc de brøde Greene der af. | 16 The LORD called thy name, A green olive tree, fair, and of goodly fruit: with the noise of a great tumult he hath kindled fire upon it, and the branches of it are broken. |
| 17 Hærskares Herre, som plantede dig, truer dig med ulykke til straf for det onde, Israels hus og Judas hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte offerild for Baal. | 17 Oc den HErre Zebaoth / som plantede dig / hafver truit dig med en ulycke / for Jsrael huusis oc Juda huusis ondskabs skyld / som de bedrefve / ad fortørne mig / idet de giorde Røgelse for Baal. | 17 For the LORD of hosts, that planted thee, hath pronounced evil against thee, for the evil of the house of Israel and of the house of Judah, which they have done against themselves to provoke me to anger in offering incense unto Baal. |
| 18 Herren lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres gerninger. | 18 Oc HErren lood mig forstaa oc jeg forstood det / da vjste du mig deres Jdrætte / | 18 And the LORD hath given me knowledge of it, and I know it: then thou showedst me their doings. |
| 19 Og jeg var som et tålsomt lam, der føres til slagtning. Jeg vidste ej af, at de tænkte på rænker imod mig: »lad os ødelægge træet i blomst, udrydde ham af de levendes land, så hans navn ej ihukommes mer.« | 19 Oc jeg var som et Lam / ja en oxe / der ledis hen ad slactis / oc jeg vidste icke / ad de hafde vist giort Anslag imod mig / (oc sagt) Lader os fordærfve Træet ved sin Føde / oc udrydde hannem af de Lefvendes Land / ad hans Nafn skal icke meere ihukommis. | 19 But I was like a lamb or an ox that is brought to the slaughter; and I knew not that they had devised devices against me, saying, Let us destroy the tree with the fruit thereof, and let us cut him off from the land of the living, that his name may be no more remembered. |
| 20 Hærskares Herre, retfærdige dommer, som prøver nyrer og hjerte, lad mig skue din hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min sag. | 20 Men HErre Zebaoth / du rætte Dommere / som prøfver Nyrer og Hierter / Lad mig see din Hefn paa dem / thi jeg hafver befallit dig min Sag. | 20 But, O LORD of hosts, that judgest righteously, that triest the reins and the heart, let me see thy vengeance on them: for unto thee have I revealed my cause. |
| 21 Derfor, så siger Herren om mændene i Anatot, som står mig efter livet og siger: »Du må ikke profetere i Herrens navn; ellers skal du dø for vor hånd« | 21 Derfor saa sagde HErren / om de Mænd i Anatoth / som staae efter dit Ljf / oc sige / Spaa icke i HErrens nafn / om de Mænd i Anatoth / som staae efter dit Ljf / oc sige / Spaa icke i HErrens Nafn / saa skalt du icke døø ved vore Hænder. | 21 Therefore thus saith the LORD of the men of Anathoth, that seek thy life, saying, Prophesy not in the name of the LORD, that thou die not by our hand: |
| 22 derfor, så siger Hærskares Herre: Se, jeg, vil hjemsøge dem; deres unge mænd skal dø for sværd, deres sønner og døtre af hunger; | 22 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / See / Jeg vil hiemsøge dem / deres unge Mandkiøn skulle døe ved Sverdet / deres Sønner oc deres Døttre skulle døe i Hungeren / | 22 Therefore thus saith the LORD of hosts, Behold, I will punish them: the young men shall die by the sword; their sons and their daughters shall die by famine: |
| 23 der skal ikke levnes dem nogen rest, thi jeg sender ulykke over mændene i Anatot, når året, de skal hjemsøges kommer. | 23 Ad intet skal ofver blifve af dem / Thi jeg vil lade ulycke komme paa de Mænd i Anathoth / i det Aar / naar de skulle blifve hiemsøgte. | 23 And there shall be no remnant of them: for I will bring evil upon the men of Anathoth, even the year of their visitation. |