Jeremias bog 13 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Således saghde Herren til mig: »Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!« | 1 XIII. Capitel. SAa sagde HErren til mig / Gack / oc kiøb dig et linnet Belte / oc tag det om dine Lender / oc lad det icke komme i Vand. | 1 Thus saith the LORD unto me, Go and get thee a linen girdle, and put it upon thy loins, and put it not in water. |
| 2 Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd. | 2 Oc jeg kiøbte Beltet / efter HErrens ord / oc tog det om mine Lender. | 2 So I got a girdle according to the word of the LORD, and put it on my loins. |
| 3 Så kom Herrens ord atter til mig således: | 3 Da skeede HErrens ORd til mig anden gang / oc sagde / | 3 And the word of the LORD came unto me the second time, saying, |
| 4 »Tag bæltet, du købte og har om lænden, og gå til Frat og gem det der i eu klipperevne!« | 4 Tag Beltet som du kiøbte / som er om dine Lender / oc giør dig rede gack til Phrath / oc fkiul det der i en Refve i Klippen.. | 4 Take the girdle that thou hast got, which is upon thy loins, and arise, go to Euphrates, and hide it there in a hole of the rock. |
| 5 Og jeg gik hen og gemte det ved frat, som Herren bød. | 5 Oc jeg gick hen / oc skiulte det hos Phrath / som HErren bad mig. | 5 So I went, and hid it by Euphrates, as the LORD commanded me. |
| 6 Men lang tid efter sagde Herren til mig: »Gå til frat og hent bæltet, jeg bød dig gemme der!« | 6 Oc det skeede lang tjd der efter / da / sagde HErren til mig / Giør dig rede / gack til Phrath / oc tag det Belte der fra / som jeg befool dig at skiule der. | 6 And it came to pass after many days, that the LORD said unto me, Arise, go to Euphrates, and take the girdle from thence, which I commanded thee to hide there. |
| 7 Og jeg gik til frat og gravede bæltet op, hvor jeg havde gemt det: Og se, bæltet var ødelagt og duede ikke til noget. | 7 Oc jeg gick til Pharath / oc grof / oc tog Beltet af den sted / der som jeg hafde sksiult det / Oc see / Beltet var fordærfvet / det duede icke til noget meere. | 7 Then I went to Euphrates, and digged, and took the girdle from the place where I had hid it: and, behold, the girdle was marred, it was profitable for nothing. |
| 8 Og Herrens ord kom til mig således: | 8 Da skeede HErrens Ord til mig / oc sagde : | 8 Then the word of the LORD came unto me, saying, |
| 9 Så siger Herren: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store herlighed. | 9 Saa sagde HErren / Saa vil jeg fordærfve Judahofferidighed oc Jerusalem stoooore hofferdighed / | 9 Thus saith the LORD, After this manner will I mar the pride of Judah, and the great pride of Jerusalem. |
| 10 Dette onde folk, som vægrer sig ved at høre mine ord og vandrer i deres hjertes stivsind og holder sig til andre guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette bælte, der ikke duer til noget. | 10 Dette onde Folck / de som icke ville høre mine Ord / som vandre i dere segne Guder / ad tiene dem oc ad tilbede for dem / det skal blifve som dette Belte / som icke kan due til noget. | 10 This evil people, which refuse to hear my words, which walk in the imagination of their heart, and walk after other gods, to serve them, and to worship them, shall even be as this girdle, which is good for nothing. |
| 11 Thi som bæltet slutter sig tæt til en mands lænd, således har jeg sluttet hele Israels hus og hele Judas hus tæt til mig, lyder det fra Herren, for at de skulle være mit folk og blive mig til navnkundigbed, pris og ære; men de hørte ikke. | 11 Thi lige som Beltet kand henge ved en Mands Lender / Saa lod jeg alt Jsraels Huus oc alt Juda huus henge ved mig / sagde HErren / ad de skulde være mig til et Folck / oc til et Nafn / oc til Lof oc til Ære / Men de lydde icke. | 11 For as the girdle cleaveth to the loins of a man, so have I caused to cleave unto me the whole house of Israel and the whole house of Judah, saith the LORD; that they might be unto me for a people, and for a name, and for a praise, and for a glory: but they would not hear. |
| 12 Og du skal sige til dette folk: Så siger Herren, Israels Gud: Enhver vindunk fyldes med vin! Og siger de til dig: »skulle vi ikke vide, at enhver vindunk fyldes med vin?« | 12 Oc du skalt isige dette ord til dem / Saa sagde HErren / Jsraels Gud / Hver falske skal fyldis med Vjn. Oc de skulle sige til dig / Skulde vi icke vide det / ad hver Flaske skal fyldis med Vjn? | 12 Therefore thou shalt speak unto them this word; Thus saith the LORD God of Israel, Every bottle shall be filled with wine: and they shall say unto thee, Do we not certainly know that every bottle shall be filled with wine? |
| 13 så svar dem: Så siger Herren: Se, jeg vil fylde alle dette lands indbyggere, kongerne, der sidder på Davids trone, præsterne, profeterne og alle Jerusalems borgere, så de hliver drukne; | 13 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren / See / Jeg fylder alle dem som boe i dette Land / baade Kongerne / som sidde paa Davids Stool / oc Præsterne oc Proopheterne / oc alle Jndbyggere i Jerusalem / med druckenskab : | 13 Then shalt thou say unto them, Thus saith the LORD, Behold, I will fill all the inhabitants of this land, even the kings that sit upon David's throne, and the priests, and the prophets, and all the inhabitants of Jerusalem, with drunkenness. |
| 14 og jeg knuser dem mod hinanden, både fædre og sønner, lyder det fra Herren; uden skånsel, medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem. | 14 Oc jeg vil slide den eene paa den anden / baade Fædrene oc Børnene tilljge / siger HErren / Jeg vil hvercken spare / eller overbære / eller være barmhiertig / ad jeg jo fordærfver dem. | 14 And I will dash them one against another, even the fathers and the sons together, saith the LORD: I will not pity, nor spare, nor have mercy, but destroy them. |
| 15 Hør og lyt uden hovmod, thi Herren taler. | 15 Saa hører nu oc gifver act paa / ophefver eder icke / Thi HERREN hafver talet. | 15 Hear ye, and give ear; be not proud: for the LORD hath spoken. |
| 16 Lad Herren eders Gud få ære, før det mørkner, før i støder eders fødder på skumringsbjerge, så i må bie på lys, men han gør det til mulm, han gør det til mørke. | 16 Gifver HERREN eders Gud Ære / før end hand lader det blifve mørckt / oc før end eders Fødder skulle støde sig paa de mørcke Bierge / Oc J skulle vente Lius / oc hand skal giøre det til Dødsens skugge / oc skaffe det til Taage. | 16 Give glory to the LORD your God, before he cause darkness, and before your feet stumble upon the dark mountains, and, while ye look for light, he turn it into the shadow of death, and make it gross darkness. |
| 17 Men dersom i ikke hører, da græder min sjæl i løn for hovmodets skyld, den fælder så bitre tåmer; mit øje rinder med gråd, thi Herrens hjord føres bort. | 17 Men ville J icke høre ette / da skal min siel græde lønligen ofver hofferdighed / oc skal hyle saare / oc mit Øye skal rinde med Graad / Thi HErrens Hiord er fangen bortført. | 17 But if ye will not hear it, my soul shall weep in secret places for your pride; and mine eye shall weep sore, and run down with tears, because the LORD's flock is carried away captive. |
| 18 Sig til kongen og til herskerinden: »Tag lavere sæde, thi af eders hoved faldt den dejlige krone.« | 18 Sjg til Kongen oc til Dronningen / Ydmyger eder Y sidder ned / thi eders Hofvetsmycker ere slet nedfaldne / ja eders Herligheds Krone. | 18 Say unto the king and to the queen, Humble yourselves, sit down: for your principalities shall come down, even the crown of your glory. |
| 19 Sydlandets byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste mand. | 19 Stæderne mod Synden ere tilluckte / oc der er ingen som oplader : All Juda er bort ført / ja bortført fuldkommelig. | 19 The cities of the south shall be shut up, and none shall open them: Judah shall be carried away captive all of it, it shall be wholly carried away captive. |
| 20 Løft dine øjne og se dem komme fra nord! Hvor er den hjord, du fik, dine dejlige får? | 20 Opløfter eders Øyne / oc seer dem som komme hjd fra Norden. Hvor er nu Hiorden / som dig var gifven / din Herligheds Faar? | 20 Lift up your eyes, and behold them that come from the north: where is the flock that was given thee, thy beautiful flock? |
| 21 Hvad vil du sige, når du får dem til herrer, hvem du lærte at komme til dig som venner? vil ikke veer da gribe dig som kvinde i barnsnød? | 21 Hvad vilt du sige / naar hand skal hiemsøge dig? Thu du hafver lært dem / ad være Fyrster til Høfvizmænd ofver dig. Skulde icke smerte betage dig / som en Qvinde der føder? | 21 What wilt thou say when he shall punish thee? for thou hast taught them to be captains, and as chief over thee: shall not sorrows take thee, as a woman in travail? |
| 22 Og siger du i dit hjerte: »hvi hændtes mig dette?« For din svare skyld blev dit slæb løftet op, dine hæle skændet. | 22 Oc naar du vilt sige i dit hierte/ hvorfor vederfaris mig disse ting? For dine Misgierningers mangfoldigheds skyld / ere dine Sømme opslagne / oc dine Been bare giorde (med vold/) | 22 And if thou say in thine heart, Wherefore come these things upon me? For the greatness of thine iniquity are thy skirts discovered, and thy heels made bare. |
| 23 Hvis en neger kunne skifte sin hud, en panter sine striber, så kunne og i gøre godt, i mestre i ondt! | 23 Kand oc en Blaamand omskifte sin Huud / eller en Parder sine Plætter? Ja kunde J ocsaa giøre vel / som hafve lært ad giøre ilde. | 23 Can the Ethiopian change his skin, or the leopard his spots? then may ye also do good, that are accustomed to do evil. |
| 24 Jeg spreder dem som strå, der flyver for ørkenens vind: | 24 Derfor vil jeg lade bortspree dem som en Afn / der bortfarer for Væjr af Ørcken. | 24 Therefore will I scatter them as the stubble that passeth away by the wind of the wilderness. |
| 25 Det er din lod, din tilmålte del fra mig, så lyder det fra Herren, fordi du lod mig gå ad glemme og stoled på løgn. | 25 Denne er din Laad / ja din Deels part fra mig / siger HErren. Du som hafver forglemt mig / oc forladt dig paa Bedrægerj. | 25 This is thy lot, the portion of thy measures from me, saith the LORD; because thou hast forgotten me, and trusted in falsehood. |
| 26 Ja, dit slæb slår jeg over dit ansigt, din skam skal ses, | 26 Oc Jeg hafver opslagit dine Sømme ofver dit Ansict / oc din Blusel er feit / | 26 Therefore will I discover thy skirts upon thy face, that thy shame may appear. |
| 27 dit ægteskabsbrud og din vrinsken, din skamløse utugt; på højene og ude på marken så jeg dine væmmelige guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu? | 27 (Her er) din Horerj / oc din Vrinsken / din Horeriis Skam paa Høyene paa Marcken / Jeg hafver feit din vederstyggelighed / Vee dig Jerusalem / velt du icke reense dig her efter? Naar skal det endnu (skee?) | 27 I have seen thine adulteries, and thy neighings, the lewdness of thy whoredom, and thine abominations on the hills in the fields. Woe unto thee, O Jerusalem! wilt thou not be made clean? when shall it once be? |