Jeremias bog 14 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord, som kom til Jeremias om tørken. | 1 XIV. Capitel. HErrens Ord som skeede til Jerusalem / om den Tørcken / | 1 The word of the LORD that came to Jeremiah concerning the dearth. |
| 2 Juda sørger; dets porte vansmægter sørgeklædt i støvet, Jerusalems skrig stiger op, | 2 Juda sørgede / oc dens Porte ere smage / de ere svage / ere sorte i Landet / oc Jerusalems Klagemaal stiger op. | 2 Judah mourneth, and the gates thereof languish; they are black unto the ground; and the cry of Jerusalem is gone up. |
| 3 og dets stormænd sender deres drenge efter vand, de kommer til brønde, men finder ej vand, vender hjem med tomme spande, med skam og skændsel og tilhyllet hoved. | 3 Oc de Ypperlige iblant dem feyde deres Smaa efter Bank / de komme til Grafvene / de funde icke Vand / de komme igien med deres Kar tomme : Oc ere beskæmmede oc skammede sig / oc skiulte deres Hofvet. | 3 And their nobles have sent their little ones to the waters: they came to the pits, and found no water; they returned with their vessels empty; they were ashamed and confounded, and covered their heads. |
| 4 Over jorden, som revner af angst, da regn ej falder i landet, er bønderne beskæmmede, tilhyller hovedet. | 4 Thi Landet er fordærfvit / Thi der hafver icke været Regn paa Jorden / Aggermændene ere beskæmmede / de skiulte deres Hofveder. | 4 Because the ground is chapt, for there was no rain in the earth, the plowmen were ashamed, they covered their heads. |
| 5 Selv hinden på marken forlader sin nyfødte kalv, thi græs er der ikke. | 5 Thi ocsaa en Hind fødde paa Marcken / oc maatte forlade (ungerne/) Thi der var icke Græs. | 5 Yea, the hind also calved in the field, and forsook it, because there was no grass. |
| 6 På nøgne høje står vildæsler og snapper efter luft som sjakaler, deres øjne vansmægter, thi grønt er der ikke. | 6 Oc vilde Efle stode paa høye Steder / de toge Luft / som Dragerne / deres Siun vansmæctedes / thi der var icke urter. | 6 And the wild asses did stand in the high places, they snuffed up the wind like dragons; their eyes did fail, because there was no grass. |
| 7 Vidner vore synder imod os, herre, grib så for dit navns skyld ind! Thi mange gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet. | 7 afve vore Misgierninger vidnet mod os. HErre / da giør det ofver dit Nafns skyld / Thi vor ulydelse er stoor / vi hafve fundet imod dig. | 7 O LORD, though our iniquities testify against us, do thou it for thy name's sake: for our backslidings are many; we have sinned against thee. |
| 8 Du Israels håb og Frelser i nødens stund! Hvorfor er du som fremmed i landet, som en vandringsmand, der kun søger nattely ? | 8 (Du est) Jsraels haab / Hans Frelsere udi Nøds tjd / hvi vilt du være som en Fremmed i Landet / oc som en Veyfarende der ligger sig en sted hen om Natten? | 8 O the hope of Israel, the saviour thereof in time of trouble, why shouldest thou be as a stranger in the land, and as a wayfaring man that turneth aside to tarry for a night? |
| 9 Hvorfor er du som en rådvild mand, som en helt, der ikke kan Frelse? Du er dog i vor midte, herre, dit navn er nævnet over os, så lad os ej fare! | 9 Hvorfor vilt du være / som en forskrecktet Mand / som en Kæmpde / der icke kand frelse? Oc du HErre est iblant os / oc vi kaldes efter dit Nafn / forlad os icke. | 9 Why shouldest thou be as a man astonied, as a mighty man that cannot save? yet thou, O LORD, art in the midst of us, and we are called by thy name; leave us not. |
| 10 Så siger Herren til dette folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej ødderne, men ejer ikke Herrens behag. Han ihukommer nu deres brøde, hjemsøger deres synder. | 10 Saa lagde HErren om dette Folck/ De hafde vilje til at røre dig / de hulde icke deres Fødder (inde /) derfor hafde HErren icke lyst til dem / men skal du komme deres ondskab ihu / oc hiemsøge deres Synder. | 10 Thus saith the LORD unto this people, Thus have they loved to wander, they have not refrained their feet, therefore the LORD doth not accept them; he will now remember their iniquity, and visit their sins. |
| 11 Og Herren sagde til mig: »Bed ikke om lykke for dette folk! | 11 Oc HErren sagde til mig / Du skalt icke giøre Bøn for dette Folck / til gode. | 11 Then said the LORD unto me, Pray not for this people for their good. |
| 12 Når de faster, hører jeg ikke deres klage, og når de ofrer brændoffer og afgrødeoffer, har jeg ikke behag i dem; nej, med sværd, hunger og pest vil jeg gøre ende på dem!« | 12 Thi der som de end faste / da vil jeg dog icke høre deres Skrjg / oc om de end opoffre Brændoffer eller madoffer / da hafver jeg dog icke lyst til dem / Thi jeg vil fortære dem med Sverdet / oc med Hungeren / oc med Pestilenzen. | 12 When they fast, I will not hear their cry; and when they offer burnt offering and an oblation, I will not accept them: but I will consume them by the sword, and by the famine, and by the pestilence. |
| 13 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se sværd, og hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg fred giver jeg eder på dette sted.« | 13 Oc jeg sagde / Aha / HErre HErre / See / Propheterne sig til dem / J skulle ingen Sverd see / oc hafve ingen dyr Tjd hos eder / Men jeg vil gifve eders vis Fred paa denne sted: | 13 Then said I, Ah, Lord GOD! behold, the prophets say unto them, Ye shall not see the sword, neither shall ye have famine; but I will give you assured peace in this place. |
| 14 Herren svarede: »Profeterne profeterer løgn i mit navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk spådom og deres hjertes bedrag er det, de profeterer for eder! | 14 Oc HErren sagde til mig / Propheterne spaae falskt i mit nafn / Jeg sende dem icke / oc ey befalede dem / oc ey talede til dem / De spaae eder falske Siuner / oc Sandsagn / oc det som intet er / oc deres Hierters bedrægerj. | 14 Then the LORD said unto me, The prophets prophesy lies in my name: I sent them not, neither have I commanded them, neither spake unto them: they prophesy unto you a false vision and divination, and a thing of nought, and the deceit of their heart. |
| 15 Derfor, så siger Herren til profeterne, der profeterer i mit navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme sværd eller hunger i dette land: Disse profeter skal omkomme ved sværd og hunger; | 15 Derfor saa sagde HErren om Propheterne / som spaae i mit Nafn / enddog jeg icke sendte dem / oc de sige / Der skal icke være Sverd eller Dyrstjd i dette Land / de Propheter skulle omkomme ved Sverdet oc ved Hungeren. | 15 Therefore thus saith the LORD concerning the prophets that prophesy in my name, and I sent them not, yet they say, Sword and famine shall not be in this land; By sword and famine shall those prophets be consumed. |
| 16 og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems gader for hunger og sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres hustruer, sønner eller døtre. Jeg udøser deres ondskab over dem.« | 16 Oc Folcket for hvilcket de spaae / skulle ligge henkaste paa Jerusalems Gader / for Sverdet oc Hunger / oc skulle ingen hafve som skal begrafve dem / ja de / deres Hustruer / oc deres Sønner oc deres Døttre / oc jeg vil udgyde deres Ondskab ofver dem. | 16 And the people to whom they prophesy shall be cast out in the streets of Jerusalem because of the famine and the sword; and they shall have none to bury them, them, their wives, nor their sons, nor their daughters: for I will pour their wickedness upon them. |
| 17 Og du skal sige dette ord til dem: Mine øjne skal rinde med gråd ved nat og ved dag og aldrig høre op; thi mit folks jomfruelige datter ligger lemlæstet hårdt, såret er såre svart. | 17 Oc du skalt sige dette ord til dem / Mine Øyne maae flyde med Graad Nat oc dag / oc lade icke af / Thi Jomfruen mit Folckis Daatter / er meget saare forstyrret / er saare forslagen. | 17 Therefore thou shalt say this word unto them; Let mine eyes run down with tears night and day, and let them not cease: for the virgin daughter of my people is broken with a great breach, with a very grievous blow. |
| 18 Hvis jeg går ud på marken, se sværdslagne mænd, og kommer jeg ind i byen, se hungerens kvaler! Thi både profet og præst drager bort til et land, de ej kender. | 18 Gaar jeg ud paa Marcken / Da see (der ere) Jhielslagne med Sverd / Oc kommer jeg i Staden / da see / (der ere) vansmæctige af Hunger / Thi baade Prophet oc Præst strøg omkring i Landet / oc de kiender det icke. | 18 If I go forth into the field, then behold the slain with the sword! and if I enter into the city, then behold them that are sick with famine! yea, both the prophet and the priest go about into a land that they know not. |
| 19 Har du ganske vraget Juda, væmmes din sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. | 19 Hafver du da aldeelis bortkast Juda / eller hafver din Siel en væmmelse til Zion? Hvorfor hafver du ladit slaa os / ad ingen kand læge os? Mand sagde / Haab til Fred / oc der var intet got / Oc til den tjd som vi skulde blifve helbrede paa / Oc see / der er Forskreckelse. | 19 Hast thou utterly rejected Judah? hath thy soul loathed Zion? why hast thou smitten us, and there is no healing for us? we looked for peace, and there is no good; and for the time of healing, and behold trouble! |
| 20 Vi kender vor gudløshed, herre, vore fædres brøde, thi vi synded mod dig. | 20 HErre / vi kiende vort ugudelige Væsen / vore Fædres misgierning / Thi vi hafve syndet imod dig. | 20 We acknowledge, O LORD, our wickedness, and the iniquity of our fathers: for we have sinned against thee. |
| 21 Bortstød os ikke for dit navns skyld, vanær ej din herligheds trone, kom i hu og bryd ej din pagt med os! | 21 (Men) forskiud (os) icke / for dit Nafns skyld / nedslaa icke din Herligheds Throne / kom dog ihu / giør din Pact icke til intet med os. | 21 Do not abhor us, for thy name's sake, do not disgrace the throne of thy glory: remember, break not thy covenant with us. |
| 22 Kan blandt hedningeguderne nogen sende regn, giver himlen nedbør af sig selv? er det ikke dig, o Herre vor Gud? så bier vi på dig, thi du skabte alt dette. | 22 Mon der være iblant Hedningenes Afguder / som kunde giøre Støf-Regn? Oc mon Himmelen skulde gifve Regn? Mon det icke være dig self / HErre vor Gud / oc vi hafve haabet paa dig / thi du hafver giort alle disse Ting. | 22 Are there any among the vanities of the Gentiles that can cause rain? or can the heavens give showers? art not thou he, O LORD our God? therefore we will wait upon thee: for thou hast made all these things. |